Lad os nu få ligeløn

I 2018 fejrer vi Kvindernes Internationale Kampdag for 108. gang i Danmark, men mangler stadig ligestilling på arbejdsmarkedet. Enhedslisten vil have reel ligeløn – og det skal være i denne generation.

I Danmark hersker en sejlivet myte om, at mænd og kvinder for længst er blevet ligestillede, også på arbejdsmarkedet.

Sandheden er, at danske mænd gennemsnitligt tjener 15 pct. mere end kvinder. Der er stadig store forskelle på, hvad mænd og kvinder får i løn for de samme opgaver på samme arbejdsplads, og der er endnu større forskelle på tværs af fag.

Men det arbejde, som især kvinder udfører på plejehjem, hospitaler og i børnehaver, er afgørende for samfundets sammenhængskraft, og det bør afspejles i lønningsposerne. Læs Pernille Skippers 8. marts-blog om ligeløn.

Enhedslisten: national målsætning om ligeløn i 2030

Aktuelt kæmper fagforeningerne under OK18 for et tiltrængt løft til lavtlønnede, som vil gavne ligestillingen.

Parallelt med dette foreslår Enhedslisten, at alle partier skal forpligte sig på en national målsætning om at få ligeløn i 2030. Læs mere om forslaget.

Målsætningen skal følges op af en handleplan med konkrete tiltag. Her foreslår Enhedslisten blandt andet at afsætte en ligelønspulje til at hæve lønnen i lavtløns- og kvindedominerede fag. Læs mere om ligelønspuljen.

Det vigtigste er dog, at alle partierne ser hinanden i øjnene og giver hånd på, at problemet med ligeløn skal løses med politisk handling.

Hjælp med at fejre 8. marts hele året

Det kan ikke være rigtigt, at vi skal se endnu en generation af piger og drenge vokse op uden at få samme løn for samme arbejde. Og den uretfærdighed skal adresseres hele året, ikke blot 8. marts.

Derfor har Enhedslisten lavet en video og nogle grafikker, som sætter fokus på problemet. De findes til højre på denne side. Hjælp med at dele dem på sociale medier – alle dage af året.

Alle kampagner
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer