Bedre retssikkerhed for mennesker med handicap
Undersøgelser viser, at borgere med handicap ikke modtager den hjælp og støtte, de har lovmæssigt krav på. Sådan bør det ikke være. Retssikkerheden skal styrkes, så borgere med behov for hjælp og støtte fra det offentlige får den rette hjælp og støtte fra første færd. Der skal være ordentlig kvalitet i visitationen og sagsbehandlingen og inddragende og gennemsigtige forløb, der kan give borgerne en hurtig afklaring.
Der er et omfattende arbejde med en evaluering af hele det specialiserede socialområde i gang, der efter Enhedslistens opfattelse bør resultere i markante og mærkbare forandringer af områdets organisering. En sådan omorganisering bør gå hånd i hånd med en styrkelse af borgernes retssikkerhed, så alle borger kan regne med at få den støtte og hjælp, som de har krav på. Enhedslisten kommer derfor med dette udspil til en retssikkerhedspakke på handicapområdet nu, da vi mener drøftelserne om en forbedret retssikkerhed allerede nu kan sættes i gang.
Formålet med Enhedslistens forslag til en retssikkerhedspakke på handicapområdet:
- Borgerne skal opleve en bedre beskyttelse i deres sagsforløb med kommunen
- Dem, der ikke selv kan klage, bør sikres klageadgang af anden vej
- Det ikke må kunne betale sig for kommunen ikke at følge lovgivningen
Enhedslisten foreslår 9 konkrete tiltag, som Enhedslisten vil tage op med socialministeren i de kommende forhandlinger om handicapområdet.
1. Bedre beskyttelse gennem varsling og opsættende virkning hvis en borger fratages hjælp
Tryghed og forudsigelighed er af stor betydning for borgere med handicap, der kan være meget afhængige i hverdagslivet af den hjælp og støtte de får. Som borger med handicap skal man vide, hvordan man er stillet. De nuværende regler om, at ændringer af visse ydelser skal varsles 14 uger, inden ændringen træder i kraft, bør udvides, så de gælder for alle borgere med handicap, der får frataget eller reduceret den hjælp, de modtager. Klager skal have opsættende virkning, så borgeren beholder hjælpen, indtil klagen er færdigbehandlet. Det skal være sådan, at man ikke mister ret til ledsagelse, for så få uger efter at få medhold i klagen og skulle ud og finde en ny ledsager.
Enhedslisten vil give borgere med handicap en større tryghed og forudsigelighed ved at udvide brugen af varsling, hvis borgere fratages den hjælp, de er tilkendt – og hvis borgerne klager, skal der være opsættende virkning, så ydelsen ikke kan fratages, før klagen er afgjort. Enhedslisten foreslår derfor en ændring i retssikkerhedslovens §72, så varsling og opsættende virkning omfatter fratagelse og nedsættelse af hjælp.
2. Loft over sagsbehandlingstider
I dag venter mange borgere med handicap længe på at få behandlet deres sag, og ventetiden har store konsekvenser for de pågældendes liv, familie, indkomst, uddannelse mv.
Enhedslisten foreslår en maksimal sagsbehandlingstid på tre måneder i kommunen. Hvis der er forhold i sagen, der kræver længere tid, kan der være fagligt begrundede undtagelser (som i dag i Servicelovens §50, stk.7). En maksimal sagsbehandlingstid kan ikke stå alene, da kvaliteten i sagsbehandlingen er helt afgørende, og derfor foreslår Enhedslisten, at et loft over sagsbehandlingstiden kombineres med retssikkerhedsfond, der skal sikre økonomisk incitament til at der træffes den rigtige beslutning i første omgang (se nedenfor). Hvis kommunen overskrider den maksimale sagsbehandlingstid, skal kommunen indbetale et beløb til retssikkerhedsfonden.
Hvis borgeren vælger at klage over kommunens afgørelse, skal der ligeledes være et loft på tre måneders sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen.
3. Færre sager pr. sagsbehandler i kommunen og øget juridiske kompetencer
Antallet af sager en kommunal sagsbehandler har på sit skrivebord har betydning for kvaliteten i sagsbehandlingen og borgernes retssikkerhed. De forhåndenværende juridiske kompetencer i sagsbehandlingen har også betydning for kvaliteten af sagsbehandlingen og borgeres retssikkerhed.
Enhedslisten vil have fastsat et vejledende sagsantal på 55-70 borgere pr. fuldtidsansat erfaren socialrådgiver på voksenhandicapområdet og 25-35 syge eller handicappede børn pr. socialrådgiver på børnehandicapområdet. Enhedslisten foreslår også øget juridisk faglighed og kompetencer i kommunernes sagsbehandling, herunder et løft af de juridiske fag på socialrådgiveruddannelsen.
4. Trygge rammer ved overgangen til voksenalder
Når en borger med handicap fylder 18 år, stilles vedkommende anderledes end hidtil i den nuværende lovgivning. Der skal sikres trygge rammer i støtten og hjælpen ved overgangen, og det skal derfor planlægges i god tid.
Enhedslisten foreslår, at den nye lovgivning om at forberede overgangen fra barn til voksen for unge med handicap følges op af lovændringer, der sikrer, at der er truffet afgørelse om støtte og hjælp efter voksenreglerne, inden den unge fylder 18 år og i tide til, at klager over afgørelser kan færdigbehandles i Ankestyrelsen, inden voksenalderen indtræder.
5. Planlæg overgangen til pensionsalderen i god tid
Når borgere med handicap fylder 65 år, sker der også forandringer i reglerne. Det drejer sig fx om ledsagerordning, merudgifter, fleksjob mv. For at sikre gode overgange til pensionsalderen, skal ændringer i borgerens indtægter og støtte- og hjælpebehov forberedes.
Enhedslisten foreslår, at på samme vis som ved overgang fra barn til voksen, skal kommunen udarbejde en plan inden overgangen til pensionsalderen. Planen skal være færdigbehandlet i tide til at en eventuel klage kan nå igennem sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen. Hvis ikke kommunen er færdig til tiden, forlænges den hidtidige hjælp automatisk.
6. Hjælp skal kunne medtages over kommunegrænsen
Reglerne i dag betyder i praksis, at mange borgere med handicap ikke tør flytte til en anden kommune af frygt for at miste den hjælp og støtte, de modtager.
Enhedslisten vil sikre borgere, at tilbud og ydelser, de allerede er tilkendt, kan medtages ved flytning over kommunegrænser. Hvis den nye kommune, ønsker at fratage eller ændre en allerede tilkendt ydelse, så skal det ske med varsling, opsættende virkning, skærpet dokumentationskrav og selvfølgelig efter en konkret individuel vurdering.
7. Uvildige borgerrådgivere i alle kommuner
Der er en række kommuner i dag, der har borgerrådgivere, men ikke alle landets 98 kommuner. Og deres stillingsbeskrivelser er ret forskellige. Ikke alle borgerrådgivere har til opgave at sikre vejledning af borgerne, så borgere sikres det rette overblik over området, ved hvad der kan søges om, hvad de har ret til og dermed også hvad der kan klages over. Ligeledes er det ikke alle borgerrådgivere, der i dag skal sikre klageadgang, for de borgere, som ikke selv kan klage, fx på grund af deres handicap.
Enhedslisten foreslår, at det gøres obligatorisk for alle kommuner at ansætte borgerrådgivere. En del af opgaven for borgerrådgiverne er, at sikre kommunens vejledning og dialog med borgeren. Hertil foreslår Enhedslisten også, at alle borgerrådgiverne får en egendriftbeføjelse til at se på bestemte typer af afgørelser eller dele af forvaltninger efter egen vurdering, efter inspiration fra Ombudsmanden. Kommunalbestyrelsen bør årligt drøfte både Danmarkskortet og de uvildige borgerrådgiveres beretning for at sikre, at tiltagene resultere i en øget retssikkerhed for borgerne og en bedre sagsbehandling. Enhedslisten foreslår også, at professionelle værger får en forpligtelse til at sikre borgeres retssikkerhed fx ved at klage for borgere, som ikke er i stand til selv at klage.
8. Øget brug af det kommunale tilsyn og en mere opsøgende rolle til Ankestyrelsen
Ankestyrelsen foretager i dag kommunalt tilsyn og praksisundersøgelser, som fungerer som en slags stikprøvekontrol af om kommunernes praksis er i overensstemmelse med lovgivningen.
Enhedslisten foreslår, at styrke Ankestyrelsens arbejde gennem hyppigere praksisundersøgelser, og at Ankestyrelsen forpligtes til at omgøre forkerte afgørelse, der i den forbindelse afdækkes, så disse ikke blot registreres, men også ændres eller genbehandles. Det foreslås endvidere, at der skal være beskikkede medlemmer med til ankemøder vedrørende handicapsager for at øge borgernes retssikkerhed. Derudover foreslår Enhedslisten, at Ankestyrelsens forpligtelse til at føre tilsyn med kommunernes socialområde indskærpes, så der bliver grebet ind overfor kommuner, der vedvarende har høje omgørelsesprocenter, uforholdsmæssigt mange klagesager eller hvor borgere, pårørende eller organisationer har rettet henvendelse om uregelmæssigheder. Tilsynet skal kunne afkræve kommunalbestyrelsen en redegørelse for hvordan der rettes op
9. Oprettelse af en retssikkerhedsfond for at fjerne det økonomiske incitament kommuner kan have til ikke at følge gældende lovgivning
I dag kan kommuner ende med at spare penge ved lange sagsbehandlingstider, mangelfuld sagsbehandling og afgørelser, der ikke er i overensstemmelse med lovgivningen.
Enhedslisten foreslår, at der oprettes en retssikkerhedsfond med det formål at fjerne den gevinst, en kommune kan have ved ikke at følge gældende lovgivning. Ankestyrelsen skal kunne pålægge en kommune at indbetale et beløb til denne retssikkerhedsfond, hvorved muligheden for at spare penge ved at forlænge sagsbehandlingstid og ved at træffe forkerte afgørelser, fjernes. Taksterne bør fastsættes som faste beløb til trods for store forskelle i sagerne for at undgå et kæmpestort uigennemskueligt bureaukrati, der risikerer at overskygge formålet med fonden. Hvis Ankestyrelsen finder fejl og omgør afgørelsen, skal kommunen kunne pålægges at betale til fonden. Og hvis kommuner overskrider loftet på sagsbehandlingstiden, skal det også kunne resultere i indbetaling til fonden.
Midlerne i fonden skal anvendes til:
- Udbetaling af kompensation til borgere og takster til genopretning af følgeskader og/eller tort, der skyldes kommunens afgørelse.
- Dækning af rådgiverudgifter ved klage over kommunale afgørelser, hvis der er rimelig udsigt til at sagen kan vindes.
De ni forslag om styrket retssikkerhed er udarbejdet med afsæt i det eksisterende myndighedsansvar og organiseringen af handicapområdet, som den ser ud i dag. En kommende reform af handicapområdet kan flytte myndighedsansvar fra kommuner til fx. regioner, hvorfor en ændring af retssikkerhedsloven skal gennemføres parallelt med omorganiseringen af området.
Finansiering
Enhedslistens forslag går i store træk ud på sikre, at borgerne får den rette hjælp efter gældende lovgivning i første omgang. Som udgangspunkt er der derfor ikke tale om nye udgifter, men hovedsageligt udgifter til styrkelse af borgerrådgivning og hurtigere sagsbehandling, samt midler til Ankestyrelsen til oprettelsen af en retssikkerhedsfond og opgradering af arbejdet med god kommunal sagsbehandling. Enhedslisten foreslår, at der afsættes en økonomisk ramme på 170 mio. kr., hvoraf 150 mio. kr. skal bruges til styrkelse af sagsbehandlingen samt borgerrådgivere i kommunerne og 20 mio. kr. skal bruges på at opnormere i Ankestyrelsen for at styrke tilsyn, praksisundersøgelser samt oprettelse af en retssikkerhedsfond.
Enhedslisten foreslår, at dette finansieres ved at tilbagerulle lempelsen i øl- og vinafgift fra finansloven 2018, hvilket forventes at give et provenu på 110 mio. kr. samt ved at fjerne lempelserne for medarbejderaktier i små- og mellemstore virksomheder (SMV’er), som aftalt i ”Aftale om erhvervs- og vækstinitiativer” i 2017, hvilket forventes at give et provenu på 60 mio. kr.
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/sau/spm/492/svar/1684346/2235439.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/sau/spm/302/svar/1644142/2166287.pdf
Enhedslisten er åben for forhandlinger om alternative finansieringskilder.