Argumenter for at bevare forsvarsforbeholdet

1. For demokrati og medbestemmelse

Forsvarsforbeholdet er befolkningens forbehold. Det blev indført som en garanti til danskerne om at et flertal i Folketinget ikke afgiver mere suverænitet til EU på det militære område, uden først at spørge befolkningen gennem en folkeafstemning.

Afskaffer vi forsvarsforbeholdet afskaffer vi dermed også befolkningens garanti for direkte indflydelse i fremtiden. Vi kan ikke længere være sikre på at blive inddraget i afgørende beslutninger om at overgive mere suverænitet til EU på det militære område.

Og hvad værre er: En afskaffelse af forbeholdet kan ikke fortrydes. Et ja er for altid, et nej kan laves om.

2. Prioriter FN frem for nye ørkenkrige

EU’s militære samarbejde handler ikke om forsvar. Det handler om militære missioner i Afrika, ofte forhenværende franske kolonier. Militære operationer, som slæber et blodigt spor af skandaler, ulykker og menneskeretskrænkelser efter sig.

Eksempelvis kamptræning af soldater i Mali, som begår overgreb på civilbefolkningen. Eller støtte til den libyske kystmyndighed, der ifølge Amnesty International, er ansvarlig for grove menneskerettighedskrænkelser i forsøget på at holde flygtninge ude af Europa.

Uden forsvarsforbeholdet vil Danmark blive mødt med politisk krav om at sende danske soldater til disse missioner. Danmark skal ikke bidrage til flere forfejlede militære indsatser rundt omkring i verden.

Vi bør i stedet øge vores engagement i FN’s fredsbevarende missioner, hvor Danmark i dag stort set er fraværende.

3. Velfærd og klima – ikke EU-militær

Vi lever i en højspændt situation, hvor der for første gang siden 1980’erne tales om risikoen for atomkrig. I den situation har vi ikke brug for et nyt våbenkapløb, der risikerer at spinde situationen ud af kontrol.

Oprustning og militarisering af EU trækker i den modsatte retning. Vi skal støtte Ukraine i deres kamp mod Putins Rusland. Sende våben og nødhjælp. Tage imod flygtninge. Men vi har ikke brug for et nyt og farligt våbenkapløb. Det bidrager ikke til Danmarks sikkerhed – tværtimod.

Allerede i dag bruger EU-landene næsten fire gange så meget på militær som Rusland. Danmark har aldrig brugt så mange penge på militær, som vi gør i dag. Vi bliver ikke sikrere af endnu mere militære oprustning. Vi skal i stedet prioritere bedre velfærd, grøn omstilling og fredsskabende initiativer.

4. Vi skal vide, hvad vi siger ja til

Det er på mange måder uklart, hvad vi siger ja til hvis vi afskaffer vores forsvarsforbehold. EU’s militære samarbejde udvikler sig i disse år ekstremt hurtigt, og vi ved ikke på nuværende tidspunkt, hvor det ender.

Regeringen vil samtidig ikke fortælle, hvilke af de nuværende militære EU-missioner Danmark skal sendes soldater til, hvis vi afskaffer forbeholdet. De kan heller ikke svare på, hvad det vil koste Danmark.

Det vil derfor potentielt have vidtrækkende og uoverskuelige konsekvenser at afskaffe forsvarsforbeholdet. Det vil svare lidt til at melde sig ind i en forening, hvor hverken formål, budget eller vedtægter er på plads. Det synes vi ikke er ansvarlig politik.

EU’s militære missioner skaber ikke fred i verden

Når Danmark d. 1 juni skal stemme om forsvarsforbeholdet, stemmer vi blandt andet om Danmark skal kunne deltage i EU’s militære missioner. Disse missioner foregår uden for EU’s grænser, og primært på det afrikanske kontinent i tidligere franske kolonier.

EU’s militære missioner bliver af ja-partierne ofte fremstillet som fredsbevarende; det er langt fra tilfældet.

Sendes retur til voldtægt og tortur

I Middelhavet har EU som del af en EU-militær mission trænet den libyske kystvagt, der ifølge Amnesty International, er ansvarlig for grove menneskerettighedskrænkelser, til at indfange bådflygtninge før de når Europas kyster.

Flygtningene sendes retur til Libyen, hvor de fængsles og udsættes for voldtægt og tortur. Det beretter Læger Uden Grænser.

Drab på civile og russiske lejesoldater

I Mali har EU brugt mange millioner af euro på at give våbentræning til soldater, der efterfølgende har begået overgreb og drab på civilbefolkningen.

Og i Den Centralafrikanske Republik har EU’s militærmission omfattet våbentræning til soldater, som nu er under kontrol af den såkaldte Wagner-gruppe – russiske lejesoldater, som er kendt for bestialske overgreb, vilkårlige mord og menneskerettighedskrænkelser.

Finansiering af militære missioner

Det er altså missioner som disse, Danmark kan risikere at blive en del af, og skulle finansiere, hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet. Det er tydeligt, at disse missioner ikke skaber fred og stabilitet, men blot bidrager til mere ulykke og splittelse.

Derfor anbefaler Enhedslisten at bevare forsvarsforbeholdet og stemme nej d. 1 juni.

Lyt til regeringen – stem nej

”Jeg kan ikke pege på et eksempel, hvor jeg tænker: ‘Her har det virkelig helt afgørende betydning, at Danmark ikke kan bidrage’. Eller: ‘Her kan den her opgave kun løses i regi af EU”

Trine Bramsen (Socialdemokratiet)
Forsvarsminister, november 2019, DR Nyhederne

“Der er jo også krav om, at hvis man er med helt inde i kernen af det europæiske forsvarssamarbejde, så skal man jo stille med soldater til også de europæiske missioner.”

Trine Bramsen (Socialdemokratiet)
Forsvarsminister, 16. januar 2020, DR-programmet Makulator

“Det er helt korrekt, at jeg har udtalt, at der vil være et krav om at Danmark skal deltage i operationer såfremt vi bliver en del af inderkernen af EU’s forsvarspolitik. Det vil jeg holde fast i.”

Trine Bramsen (Socialdemokratiet)
Forsvarsminister, 20. februar 2020, Samråd i Folketinget

“Det her med at male et billede op af, at forsvarsforbeholdet forhindrer Danmark i at varetage vores egen sikkerhed og udenrigspolitiske interesser, det er ikke korrekt”

Jeppe Kofod (Socialdemokratiet)
Udenrigsminister, 14. august 2020, Politiken

“Jeg har ikke en eneste gang i min tid som statsminister oplevet forbeholdene som en begrænsning. Hvis man gør Danmarks placering i Europa til et spørgsmål om forbeholdene, så tager man simpelthen fejl.”

Mette Frederiksen (Socialdemokratiet)
Statsminister, 21. oktober 2021, Altinget.dk

“Det er der jo er bekymringen, det er ikke de operationer, der er i EU nu. Det er, hvad er det kan udvikle sig til på den lange bane. Og der må jeg bare sige, at vi set på mange områder i EU, at vi er tiltrådt noget – og lige pludselig har vi ikke stået selv, og været herre over de beslutninger, som træffes i Danmark. Og det er jo en reel bekymring. Jeg synes der er gentagne eksempler på, at det er sket.

Trine Bramsen (Socialdemokratiet)
Forsvarsminister, December 2020, DK4

”Hvis eller når vi skal stemme om afskaffelse af det danske forsvarsforbehold, så skal det bæres igennem af stærke og holdbare argumenter for det forsvarspolitiske samarbejde i EU. Jeg mener eksempelvis ikke, at det er tilstrækkeligt blot at ønske, at Danmark kommer tættere på kernen i EU-samarbejdet. Det er for abstrakt. ”

Trine Bramsen (Socialdemokratiet)
Forsvarsminister, 20. februar 2020, Samråd i Folketinget

“Jeg ser altså sagtens at man kan blive tættere allierede også i Europa uden, at man behøver at have et EU-logo på skulderen af vores soldater”

Trine Bramsen (Socialdemokratiet)
Forsvarsminister, 8. november 2019. Møde I Folketinget

“Det, der er den helt store agenda lige nu i forsvarsministerkredsen, cyber, der er ingenting vi afskærer os selv fra.”

Trine Bramsen (Socialdemokratiet)
Forsvarsminister, December 2020, DK4

”Det er ikke et billedet jeg kan genkende, at vi bliver sendt uden for døren. Vi sidder jo med til alle møder.”

Trine Bramsen (Socialdemokratiet)
Forsvarsminister, 29. april 2021. Møde I Folketinget

”I debatter får man ofte det indtryk, at Danmark slet ikke kan deltage i EU-samarbejde om forsvarspolitik. Det er ikke tilfældet.”

Trine Bramsen (Socialdemokratiet)
Forsvarsminister, 22. november 2019, Børsen

”Der er ikke noget i forsvarsforbeholdet, som gør, at vi ikke kan føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som vi gerne vil [..] Tværtimod”

Jepe Kofod (Socialdemokratiet)
Udenrigsminister, 2. februar 2022, Altinget 

“Danmark har et stort manøvrerum og det udnytter vi fuldt ud. Derfor skal ingen tro at forsvarsforbeholdet forhindrer Danmark i at varetage vores egen sikkerhed vores udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser. Det gør det ikke. Vi kan gøre rigtig meget inden for rammerne af det danske forsvarsforbehold. Det gør vi i dag og det skal vi også forsætte med i morgen.”

Jepe Kofod (Socialdemokratiet)
Udenrigsminister, 2. november 2020, Konference om forsvarsforbeholdet

Hvad stemmer vi egentlig om d. 1. juni?

Den 1. juni skal vi til stemmeurnerne. Vi skal tage stilling til, om vi vil bevare eller afskaffe Danmarks undtagelse fra EU´s forsvars- og sikkerhedspolitik.

Flere på ja-siden har argumenteret for, at det vil gøre Danmark mere sikkert og trygt, hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet. Det er imidlertid ikke korrekt.

EU’s militære dimension handler ikke om forsvar

EU’s militære dimension handler nemlig slet ikke om territorialforsvar. Som forsker i international politik og lektor på Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen fornyeligt forklarede i et interview:

– EU spiller ingen rolle, når det handler om det militære territoriale forsvar af Danmark. Danmarks forsvar håndteres af NATO. Derfor er det ikke korrekt, når danske politikere påstår, at forsvarsforbeholdet skal afskaffes af hensyn til Danmarks territoriale forsvar.

At forsvarsforbeholdet ikke handler om Danmarks sikkerhed blev også understreget i en udredning om forbeholdet udarbejdet af Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) i 2019.

Her lød en af konklusionerne, at ”Forbeholdet har ikke haft betydning for Danmarks territoriale sikkerhed, der fortsat varetages af og er forankret i NATO-samarbejdet.”

Militære missioner i Afrika

Men hvad handler afstemningen så om? Skåret ind til benet handler den om, hvorvidt Danmark skal medfinansiere og sende danske soldater på EU’s militære missioner.

Missioner på det afrikanske kontinent, som trækker et blodigt spor af skandaler, ulykker og menneskeretskrænkelser efter sig.

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.