Del

Løkke og politikerne på Christiansborg siger, at der ikke er råd til velfærd. Arbejdsgiverne siger, at der ikke er råd til lønforhøjelser. Medierne siger, at det er nødvendigt at spare på det offentlige.

Kan det passe, at der ikke er penge til et bedre liv for de mange?

Danmark er et rigt land. Produktionen vokser, og overskuddene i det private erhvervsliv er stærkt stigende. Ejere af virksomheder og aktier får rekordstore udbetalinger i disse år. Formuerne vokser og lønstigningerne er eksploderet for topcheferne.

Men på samme tid forringes velfærden, og flere bliver fattigere. Lønmodtagerne har siden krisen fået små lønstigninger, og tilværelsen for de syge og arbejdsløse er blevet meget dårligere.

Enhedslisten har udarbejdet en rapport, som viser, at der er penge nok i Danmark. Men de er meget ulige fordelt, og gevinsterne fra den stigende velstand er siden krisen havnet i lommerne på de rige.

Løkke og politikerne på Christiansborg har gennemført mange skattelettelser for de velhavende og erhvervslivet. Det betyder, at der er færre penge i fælleskassen til velfærd og tryghed for de mange.

Om der er råd til velfærd, lønstigninger og social tryghed er et spørgsmål om politisk vilje. Ikke om der er penge nok.

Danmark er et rigt land

Samfundsøkonomien (BNP) er vokset med 10% siden 2009. Den er i dag på godt 2.000 mia. kr.

Nettoformuen er på 3.600 mia. kr. i 2017 – det svarer til, at en familie med to børn i gennemsnit kunne have en formue på 1,35 mio. kr.

Virksomhederne har haft et overskud på 1.217 mia. kr. siden 2010. Hvis dette overskud blev delt lige mellem ejerne og lønmodtagerne, så ville hver eneste privatansat lønmodtager have fået 330.000 i samlet lønforhøjelse i perioden 2010-2016.

Virksomhederne har udbetalt udbytte til ejere og aktionærer for 938 mia. kr. siden 2010.

Den månedlige gennemsnitsløn er 36.000 kr. for lønmodtagere inklusiv topchefer. Men næsten fire ud af fem lønmodtagere tjener langt under gennemsnittet.

Alle kampagner

De rige bliver rigere

Den rigeste ene procent har fået 45 mia. kr. ekstra
Den rigeste procent af danskerne har fået 57% i lønstigning siden krisen. De tjener nu i gennemsnit 2,7 mio. kr. om året. Den rigeste ene procent har fået 45 mia. kr. ekstra isamlet indkomst i perioden 2009-2015, og de tjente 123 mia. kr. i 2015.

Den rigeste tiendedel har fået 90 mia. kr. i lønstigning
Den bedst lønnede tiendedel af danske lønmodtagere har haft en samlet indkomstfremgang siden krisen på 90 mia. kr. (2009-2015), og de tjener 30% af alle indkomster i Danmark. Topcheferne har fået en lønfremgang på 34,5%.

To millioner lønmodtagere har fået 114 mia. kr. til deling
2,1 million lønmodtagere har haft lønstigninger, som kun lige er fulgt med prisstigningerne. Samlet har de delt 114 mia. kr., og det har i gennemsnit givet en almindelig lønmodtager små 54.000 kr. i samlet lønstigning siden krisen. Det er en lønstigning på 11,5 %.

De rigeste ejer 80 % af nettoformuen
Danmarks formue er meget ulige fordelt. Den rigeste tiendedel ejer 80 % af nettoformuen, når gælden er fratrukket, og vi ikke medregner bolig og bil. Den rigeste ene procent ejer 30% af nettoformuen. Til sammenligning har den fattigste tredjedel kun gæld og ingen nettoformue.

Ti familier ejer 553 mia. kr.
I toppen af den rige ene procent findes de superrige. Her styrer Danmarks 100 milliardærer, og allerøverst findes de rige familier, der ejer Danmarks største multinationale virksomheder som Lego, Mærsk, Bestseller, Danfoss m.fl. De ti rigeste familier ejer værdier for 553 mia. kr.

Der er råd til velfærd

52 mia. kr. i skattelettelser
Anders Fog, Helle Thorning og Lars løkke har alle sparet på velfærden og givet skatterabatter til de rige og erhvervslivet. De sidste 15 år er der givet skattelettelser for 52 mia. kr. Den rigeste femtedel har fået 29 mia. kr. i skattelettelser, mens den rigeste ene procent har fået 19 mia. kr. I de sidste 30 år er selskabsskatten sænket fra 50% til 22%, og formueskatten er afskaffet.

Skattesnyd for hundreder af milliarder kroner
Et stort flertal af danskerne betaler gerne deres skat, og kun en ud af ti vil bytte en skattelettelse med forringet velfærd. Anderledes tænker en del af de rigeste og virksomhederne. De prøver med alle midler at undgå at bidrage til fælleskassen. Skandalen i Skat har kostet fælleskassen mange milliarder.

Rige danskere skjuler mellem 100-288 mia. kr. i skattely.
Multinationale selskaber snyder for 7-14 mia. kr. i skat årligt

Konsekvensen er ringere velfærd og flere fattige
Siden 2007 er der sparet mere end 25 mia. kr. på velfærd. Der er fyret 35.000 ansatte, som ydede omsorg for de ældre, passede og underviste vores børn eller gjorde rent i institutioner og på vejene. Samtidig har reformer af dagpenge, førtidspension, kontanthjælp, fleksjob, sygedagpenge og integrationsydelse gjort mere end hundrede tusind danske absolut fattige, hvoraf halvdelen er børn.

Omfordeling skaber velfærd og et bedre liv for de mange
Enhedslisten har en række konkrete forslag til en social retfærdig omfordeling, hvor de rigeste beskattes lidt mere og virksomhederne lidt ekstra. De forslag kan tilsammen give til sammen give fælleskassen 47,3 mia. kr. ekstra hvert år til velfærd og grøn omstilling.