Ny politisk ordfører

Mai Villadsen overtager posten som politisk ordfører. Den 29-årige vestjyde brænder for grøn omstilling og et opgør med ulighed, og hun tror på, at også små bevægelser kan rykke i det store billede.

Enhedslistens nye ordfører har fra tidlig alder lært at sætte ord på og stå ved sine holdninger, også når de er upopulære. Mens hun nu bor i Københavns Nordvestkvarter, er hun nemlig opvokset i den Vestjyske stationsby Kibæk – et af de steder i landet, hvor Enhedslisten står svagest.

Indigneret over ulighed og racisme
Som barn af to folkeskolelærere, der var optaget af at hjælpe socialt udsatte elever, blev Mai Villadsen tidlig bekendt med uligheden i det danske samfund og behovet for at gøre noget ved den. Men hendes politiske indignation blev for alvor vakt, da der blev oprettet en flygtningelejr lige uden for barndomslandsbyen.

– Børnene begyndte at gå i skole med os andre, og man kunne høre på de voksne, at en del mente, at de der flygtninge var farlige eller havde gjort noget forkert. Det havde jeg simpelthen så svært ved at forstå. Jeg tænkte, at det måtte være forfærdeligt at være på flugt, og jeg blev i øvrigt rigtig gode venner med nogle af børnene, fortæller hun.

Mais holdning til flygtninge mødte modstand, eksempelvist da hun deltog i en indsamling til Dansk Flygtningehjælp.
– Flere i min klasse syntes, at det var forkert. Og det var nok første gang, jeg oplevede, at jeg måtte stå fast på en holdning, selvom den var upopulær: at man selvfølgelig skal behandle flygtninge ordentligt!

Fuldtidsarbejde som 21-årig
Mai Villadsen er den første i sin slægt, der har sat benene på et universitet, men hun har brugt så meget tid på sit politiske engagement, at hun endnu ikke har gjort en uddannelse færdig.

Til forskel fra mange andre nutidige politikere har Mai haft fuldtidsarbejde, fra hun var 21 år. Først i fagbevægelsen, siden som uddannelsespolitisk rådgiver i Enhedslisten. Forud gik fritidsjob i blandt andet den lokale Tømmerhandel og Dagli’ Brugsen. Hun så sidstnævnte blive udkonkurreret af større kæder og er meget opmærksom på uligheden mellem by- og landområder.

Og så lærte hun hjemmefra, at kollektiv handling betaler sig.
– Min farmor, som var syerske og fagforeningsmand, er nok mit politiske forbillede. Hun lærte mig, at forbedringer i samfundet ikke kommer ikke af sig selv, men at man må slås for dem i fællesskab.

Den erkendelse førte til, at Mai blev aktiv i først elevrådet, siden DGS, som hun også har været formand for, og i 2007 meldte hun sig ind i Enhedslisten. Eftersom partiede manglede en lokal ungdomsafdeling i Herning, fik hun selv oprettet én.

Rød, grøn og aktivist
På mange måder personificerer Mai Villadsen værdierne i Enhedslisten. Hun har fra barnsben været optaget af at bekæmpe ulighed, og hun brænder for grøn omstilling. Det sidste har fyldt særligt for hende i de seneste år, hvor hun har været klimaordfører for Enhedslisten i Folketinget.

For Mai Villadsen hænger det røde og det grønne sammen, og hun tror på, at begge områder kun kan løftes, hvis parlamentarisk politik får støtte fra bevægelserne.
– Som politikere er vi helt afhængige af bevægelserne, og derfor skal vi understøtte dem. Og jeg tror på, at selv små initiativer kan rykke i det store billede. Min allerførste aktivisme bestod i, at vi på min folkeskole lavede en underskriftsindsamling for at komme ud af de kolde barakker, vi sad i. I dag står der så nogle bygninger på Kibæk skole, som er gode og har et fint undervisningsmiljø. Det, tror jeg, skyldes den kollektive underskriftsindsamling, vi lavede.

Det kollektive skal vi holde fast i, hvis vi vil et samfund med flere muligheder og færre uligheder for alle.
– De forbedringer, min farmors generation skabte, må vi aldrig tage for givet. Ingen forbedringer i samfundet kommer eller forbliver af sig selv. De forudsætter, at vi stå sammen og kæmper for dem, slutter hun.