Stop forfølgelsen af oppositionen i Tyrkiet
De demokratiske rettigheder og ytringsfriheden er under hårdt angreb i Tyrkiet. Forfølgelserne af oppositionen er taget voldsomt til i ly af undtagelsestilstanden efter kupforsøget. 9 parlamentsmedlemmer, herunder forkvinden og formanden, fra det venstreorienterede pro-kurdiske parti HDP er fængslet. HDP er det tredjestørste parti i Tyrkiet, og ved sidste valg fik de 6 millioner stemmer.
Politisk rettergang og fængsel på baggrund af absurde anklager er blevet hverdag. Hvis du kritiserer krænkelser af menneskerettighederne, anklages du for fornærmelse af Erdogan. Og taler du for fred, så anklages du for terrorpropaganda.
Situationen i Tyrkiet forværres dag for dag. De kurdiske områder i det sydøstlige Tyrkiet er i en krigslignende tilstand, 80 borgmestre er blevet tvangsafsat og en halv million mennesker er fordrevet fra deres hjem.
Det gør Enhedslisten
- Enhedslisten presser på for, at den danske regering og EU handler. Vi har blandt stillet forslag om midlertidig suspendering af EU-forhandlingerne med Tyrkiet. Læs om de forskellige initiativer her.
- Enhedslisten tager på solidaritetsbesøg. Kort efter anholdelserne forsøgte Pernille Skipper at få adgang til HDPs formand i fængslet sammen med en række nordisk politikere, og udenrigsordfører Nikolaj Villumsen besøgte det østlige Tyrkiet.
- Netop nu er international deltagelse i HDPs retsmøder en prioritet for Enhedslisten. I marts 2017 deltog MF Jakob Sølvhøj og byrådsmedlem Steen Andersen i retssagen for HDPs forkvinde. Og i december 2017 blev Søren Søndergaard nægtet adgang af tyrkisk politi, da han som en del af Europarådets delegation, skulle deltage i en retssag mod formanden for HDP.
- Enhedslisten er med i kampagnen Deputies for Deputies, hvor mere end 380 parlamentarikere fra hele Europa støtter op om HDP. I Danmark er Alternativet, SF og Enhedslisten med. I februar 2018 deltog Søren Søndergaard på HDPs kongres.
- Enhedslistens byrødder støtter op om de tvangsafsatte og fængslede borgmestre. I maj 2017 var en delegation af byrådsmedlemmer på besøg i det østlige Tyrkiet.
Enhedslisten støtter HDP
Enhedslistens folketingsmedlemmer følger alle et parlamentsmedlem fra HDP for at skabe opmærksomhed om deres sag. Her kan du se, hvem der følger hvem.
Pernille Skipper |  Selahattin Demirtaş | Nikolaj Villumsen |  Ertuğrul Kürkçü |
Johanne Schmidt-Nielsen |  Figen Yüksekdağ | Søren Egge |  Bedia Özgökçe Ertan |
Christian Juhl |  Nursel Aydoğan | Peder Hvelplund |  İdris Baluken |
Maria Gjerding | Â Filiz KerestecioÄŸlu | Rune Lund | Â Leyla Zana |
Søren Søndergaard |  Feleknas Uca | Henning Hyllested |  Sırrı Süreyya Önder |
Eva Flyvholm |  Selma Irmak | Finn Sørensen |  Faysal Sarıyıldız |
Jakob Sølvhøj |  Ahmet Yıldırım | Pelle Dragsted |  Ziya Pir |