Enhedslistens holdning til epidemiloven

Spørgsmål og svar angående Enhedslistens holdning til epidemiloven

Epidemiloven blev vedtaget tirsdag den 23. februar 2021 af et bredt flertal i Folketinget. Enhedslisten stemte for lovforslaget. Det er vigtigt, at vi som samfund har en epidemilov, der kan sikre vores folkesundhed og samtidig fastholde vores frihedsrettigheder – også under en epidemi. I Enhedslisten mener vi, at vi med denne lov sikrer den rette balance.

Samtidig er det lykkedes Enhedslisten i samarbejde med andre partier at få indarbejdet en lang række ændringer i lovforslaget, som sikrer meget mere demokrati og retssikkerhed for borgerne. Det gælder blandt andet i forbindelse med nedlukning og forsamlingsforbud. Vi har fået flyttet en række af ministerens beføjelser over til Folketinget, så der sikres parlamentarisk kontrol, samt sikret, at der automatisk sker en domstolsprøvelse ved tvangsforanstaltninger over for enkeltpersoner. Derudover har vi i Enhedslisten sikret, at loven revurderes hvert 5. år, så den altid er tidssvarende. Og så er muligheden for tvangsvaccination, som regeringen ellers havde lagt op til, fuldstændig fjernet fra lovforslaget. Hele loven kan læses her.

Her kan du læse spørgsmål og svar om Enhedslistens holdning til epidemiloven.

 

Hvorfor skal vi overhovedet have en epidemilov, og hvorfor stemmer Enhedslisten for epidemiloven?

Enhedslisten mener, det er helt afgørende at vi har en lov, der gør, at vi kan beskytte vores fælles sundhed, når en epidemi rammer. Enhedslisten stemmer for den nye epidemilov, fordi vi mener, at vi med loven, som den ser ud nu, opnår den rette balance mellem at kunne passe på både folkesundheden og frihedsrettigheder. Vi skal beskytte vores demokrati og vores retsprincipper lige så nænsomt, som vi beskytter vores fælles sundhed. Det har været Enhedslistens linje hele vejen igennem coronaen og vil også være det i kommende epidemier, der kan ramme os i fremtiden.

 

Hvorfor er den nye epidemilov bedre end den eksisterende lovgivning?

Den nye lovgivning, der gælder fra 1. marts 2021, er markant bedre end den hastelov, som har været gældende under denne coronakrise. Det skyldes blandt andet, at vi fravrister de store magtbeføjelser fra alene at ligge hos sundhedsministeren og regeringen til at være Folketingets ansvar. Håndteringen af den nuværende epidemi og fremtidige epidemier vil fra på mandag kræve, at hele Folketinget inddrages langt mere, og at der skal være flertal i folketinget for langt flere restriktioner og påbud. De eventuelle restriktioner og påbud, der bliver besluttet på baggrund af den nye epidemilov, gælder kun fire uger af gangen, hvorefter Folketinget igen skal vurdere, om tiltagene fortsat giver mening. Det sker for at undgå beføjelser, der kan strække sig i det evige, og for at holde politikerne til ilden. Derudover bliver det nemmere at gennemskue, hvornår noget er en sundhedsfaglig anbefaling, og hvornår det er en politisk beslutning. Den ansvarstagen og gennemsigtighed er en vigtig demokratisk værdi for Enhedslisten. Med den nye lov bliver der større offentlig åbenhed, da langt mere af beslutningsgrundlag, indstillinger mv. skal offentliggøres, hvilket det ikke har skulle hidtil. Retssikkerheden forbedres også markant, da den nye lov sikrer, at alle påbud om tvang skal prøves ved domstolene, og at det sker automatisk – det er altså ikke op til den enkelte borger selv at klage eller sikre sig, at et eventuelt tvangsindgreb var i orden i forhold til at inddæmme fx smittespredning af en epidemi.

 

Hvorfor skal loven gennemgås til oktober?

Epidemiloven er en omfattende og indgribende lov. Det anerkender Enhedslisten fuldt ud. Processen har været rodet, præget af hastværk og mærket af, at vi står midt i en coronakrise, som fylder alt for os alle sammen, så vi i mindre grad er i stand til at forestille os helt andre slags epidemier, som denne lov også skal kunne rumme. Enhedslisten ønsker, at vi aldrig igen står i samme situation som i marts 2020, hvor det viste sig, at epidemilovgivningen var forældet, og der blev vedtaget en hastelovgivning på meget få dage. Enhedslisten har arbejdet for at undgå dette ved at sikre en løbende ajourføring af loven hvert 5. år og en redegørelse og evaluering af loven allerede i efteråret 2021. Hvis der til den tid viser sig at være behov for en revision, vil vi stemme for det. Hertil kommer, at vi i Enhedslisten ønsker, at denne lov er en del af den offentlige debat. Også på tidspunkter, hvor alt ikke er hastværk og krisepræget. Vi skal have en epidemilov, og den skal være fremtidssikret og ajourført.

 

Hvornår træder epidemiloven i kraft?

Epidemiloven omfatter smitsomme, alment farlige sygdomme, der er særligt smitsomme og har høj dødelighed eller give alvorlige skader. Epidemilovens særligt indgribende beføjelser kan først træde i kraft ved en såkaldt samfundskritisk sygdom. For at dette kan ske, kræver det en indstilling fra Epidemikommissionen, som derefter skal godkendes af et flertal i Folketinget. Epidemikommissionen er et demokratisk udpeget organ, som består af 11 medlemmer fra en række ministerier og styrelser, som fx Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, der har til opgave at rådgive om håndteringen af en epidemi. Behandlingen skal således igennem to demokratisk valgte organer, før denne del af loven træder i kraft. Enhedslisten har sikret, at repræsentanter fra kommunerne og regionerne også har fået pladser i Epidemikommissionen, og at kommissionen skal inddrage særligt sagkyndige, der har forstand på andre forhold, som fx socialt udsatte, unge og trivsel mv.

 

Er der mere eller mindre tvang i den nye epidemilov?

I den nye epidemilov er der ikke længere mulighed for tvangsvaccination, som der har været stor og berettiget kritik af. Det er vi i Enhedslisten rigtig glade for, for vi mener, at det vil være et uproportionelt stort indgreb i menneskers frihed og ret til egen krop. I den nye epidemilov er der dog stadig mulighed for tvangstest, -behandling, indlæggelse og isolation. Det er ikke mere tvang, end der har været i hidtidig lovgivning om epidemier, men i den nye lovgivning er det blevet gjort klart, at tvangsindgreb kun vil kunne ske, efter alt andet har været forsøgt først af frivillighedens vej og skal altid ske efter principperne om proportionalitet og mindstemiddels indgriben. Det kan være i tilfælde, hvor en person udsætter sårbare mennesker for overhængende smittefare ved at nægte at følge restriktioner eller retningslinjer, således at vedkommende bringer andres liv eller helbred i fare.  Når Enhedslisten derfor mener, at tvangsforanstaltning skal være en mulighed for myndighederne, så er det fordi, der kan være situationer, hvor vi risikerer fx smittespredning til sårbare, eller at der er fare for, at sundhedsvæsenet kollapser, og at vi har brug for en lov, der i yderste nødstilfælde muliggør, at vi kan passe på hinanden gennem sådanne indgreb. Det er værd at bemærke, at det også er muligt at foretage tvangsindlæggelse i sundhedsvæsenet i dag, men det skal absolut være sidste udvej og kun efter, det kan dokumenteres, at alle andre muligheder er prøvet af inden. Enhedslisten har i forhandlingerne om den nye epidemilov sikret, at alle disse tvangsforanstaltninger hører til under den automatiske domstolsprøve (se nedenfor).

 

Hvordan er jeg retsmæssigt stillet, hvis jeg udsættes for fx tvangsbehandling under en epidemi?

Med den nye lovgivning sker domstolsprøvning automatisk, hvis en person udsættes for eksempelvis tvangsbehandling under en epidemi. Det er noget, vi i Enhedslisten har kæmpet hårdt for, skulle blive en del af den nye lovgivning. Tvangsindgreb er en voldsom oplevelse, og vi mener ikke, det skal være op til den enkelte borger at vurdere eller stå for retsprocessen. Det skal være en domstol, der tager stilling til, om alt er sket efter reglerne. Det vil være den myndighed, der har truffet beslutning om indgrebet, der skal stilles retsligt til ansvar – ikke det sundhedspersonale, som har stået for at udføre indgrebet.

 

Kan man stadig afholde demonstrationer og politiske møder under en epidemi med den nye epidemilov?

Ja. Det har været centralt for Enhedslisten at sikre, at retten til politiske forsamlinger fortsat kan ske under en epidemi. Hvis der efterfølgende konstateres smitte, som er sket til en demonstration, vil myndighederne kunne forsøge at finde frem til de mennesker, der var tilstede og opfordre dem til at blive testet og/eller behandlet for den pågældende sygdom. I epidemiloven er der mulighed for at påbyde grupper at blive testet, efter man fx har deltaget i en fest eller lignende. I Enhedslisten mener vi desuden, at det skal være muligt i yderste tilfælde at fx give en bøde, hvis man ikke lader sig teste i situationer, hvor det kan bringe andre mennesker i fare. Det vil altid være myndighedernes opgave at føre beviser for, hvem der rent faktisk var tilstede ved en begivenhed, hvor smittespredningen er opstået. Og det skal kun ske, efter det er dokumenteret, at alt andet er prøvet inden. Men for at kunne passe på hinanden og vores fælles sundhed, så mener vi, at der bør være nogle muligheder for sanktioner i lovgivningen.

 

Hvordan med registrering af personoplysninger?

Bedre beskyttelse af personoplysninger er et af eksemplerne på et tiltag, som Enhedslisten fik forhandlet ind i aftalen. I den nye epidemilovgivning skal et flertal i Folketinget beslutte, om epidemien er så alvorlig, og om forholdene taler for, at der kan være behov for, at borgere skal videregive personoplysninger for at sikre smitteopsporing. Persondata skal selvfølgelig slettes igen, når formålet er opnået, og der er fastsat rammer herfor.

Alle kampagner
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer