Et mere demokratisk erhvervsliv

Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

Mere demokratisk ejerskab i erhvervslivet er et vigtigt redskab til at modvirke den stigende økonomiske ulighed, sikre gode arbejdsvilkår og samtidig øge borgernes demokratiske indflydelse på samfundet. Men virksomheder, som er ejet af forbrugere og medarbejdere, er også både mere produktive, langtidsholdbare og modstandsdygtige end traditionelle kapitalejede selskaber. På trods af en lang tradition for demokratisk ejerskab, sakker Danmark bagefter den internationale udvikling på området i disse år.

I et nyt udspil præsenterer Enhedslisten en række forslag til at skabe bedre rammevilkår for den demokratiske erhvervssektor i Danmark. Formålet er at skabe en ny bølge af demokratiske virksomheder i Danmark. Hele udspillet kan hentes her (PDF).

Blandt de vigtigste forslag kan nævnes:

  • Vi vil etablere en helt ny demokratisk selskabsform, som gør det nemt for iværksættere at starte og drive nye demokratiske virksomheder.
  • Vi vil oprette en registreringsordning for demokratiske virksomheder, som kan give mulighed for at tilgodese demokratiske virksomheder for eksempel ved offentlige udbud og med særlige skattefordele.
  • Vi vil skabe en ny gren i erhvervsfremmesystemet, som er særligt målrettet demokratiske iværksættere og virksomheder.
  • Vi vil understøtte generationsskifter, hvor ejeren sælger virksomheden til medarbejdere eller forbrugere, blandt andet gennem fordelagtige skattefradrag.
  • Vi vil sikre bedre adgang til kapital for demokratiske virksomheder gennem etablering af både offentlige og branchefinansierede investeringsfonde samt via understøttelse af demokratisk crowdfunding.

 

Alle kampagner

Om udspillet

Danmark har en lang tradition for fælleseje og demokratisk forvaltning i erhvervslivet og økonomien. Siden 1800-tallet har grupper i befolkningen ofte reageret på uretfærdigheder i det kapitalistiske marked, overpriser, ringe arbejdsforhold eller andre urimeligheder ved at skabe deres egne demokratiske og fællesejede virksomheder. Landmænd slog sig sammen i andelsvirksomheder og lavede deres egne mejerier og slagterier for at undgå at betale urimeligt høje avancer til mellemmænd. Der opstod tusindvis af fællesejede brugsforeninger som reaktion på ågerpriser hos grossisternes købmænd. Arbejdere grundlagde medarbejderejede kooperativer for at sikre bedre arbejdsvilkår og for selv at beholde værdien af deres arbejde. Der blev skabt billigere boliger i den almene boligsektor, hvor lejerne i fællesskab bestemmer, og hvor ingen tjener penge på udlejningen. I forsyningssektoren blev bl.a. kraft- og vandværker organiseret kommunalt eller i forbrugerejede andelsselskaber. Billigere kredit og forsikring blev tilbudt i andels- og sparekasser, fællesejede realkreditforeninger og gensidige forsikringsselskaber, som ikke skulle levere store afkast til eksterne aktionærer. Og den demokratiske sektor står stadig stærkt i det danske erhvervslandsskab. Vores største dagligvarekæde Coop er et andelsselskab, som er 100 pct. kundeejet, og hvor kunderne selv vælger ledelsen. Demokratisk kundeeje er stadig den dominerende ejerform i forsyningssektoren. Vores største realkreditinstitut Nykredit er ejet af kunderne, og der findes stadig en række pengeinstitutter og forsikringsselskaber med fuldt eller delvist fælleseje og demokratisk forvaltning.

Tilbagegang for demokratiet

Desværre har den demokratiske erhvervssektor de seneste årtier været i tilbagegang. Spare- og andelskasser er blevet forvandlet til aktieselskaber og er blevet overtaget af de store kommercielle finanshuse. Det samme er sket med store dele af den foreningsejede realkredit og med store kundeejede forsikringsselskaber. Også på forsyningsområdet har profitmotiverede og ikke-demokratiske virksomheder fået fodfæste. Og vi har ikke længere store medarbejderejede virksomheder. Der er mange årsager til tilbagegangen. De seneste årtiers nyliberalistiske paradigme så på fælleseje og erhvervsdemokrati som besværlige benspænd for markedskræfternes udfoldelse. Politikerne fra stort set alle dele af det politiske spektrum fulgte denne sirenesang og skabte fordelagtige rammevilkår for privatisering og afvikling af det gensidige og kollektive ejerskab. I mange af de tilbageværende demokratiske virksomheder er demokratiet udfordret af topstyring og bureaukratisering, som har begrænset kundernes og medlemmernes indflydelse til det rent symbolske niveau. I modsætning til denne udvikling har vi i de seneste år i andre europæiske lande, Canada og USA set en voldsom vækst i demokratiske virksomheder. En undersøgelse fra Cooperative Europe viste, at der i Italien i 2013 blev skabt 7.500 nye kooperativer, i Belgien 650 og i Sverige 550. Der findes ikke præcise opgørelser fra Danmark, men tallet herhjemme er betydeligt lavere.

Stærke fordele ved erhvervsdemokrati

Svækkelsen af den demokratiske erhvervstradition i Danmark er en trist og skadelig udvikling. For der er store samfundsmæssige fordele ved at have en stærk erhvervsdemokratisk sektor baseret på fælleseje og demokratisk forvaltning. Et stærkt, dybt og bredt erhvervsdemokrati baseret på ansattes og forbrugeres aktive deltagelse kan være med til at skabe en økonomi, hvor samfundsbehov og samfundsansvar gensidigt understøtter hinanden. En økonomi baseret på bæredygtig produktion, etisk forbrug, langsigtede investeringer og et meningsfuldt arbejdsliv. Desuden er fællesejede finansinstitutioner, forbrugerejede andelsselskaber og medarbejderstyrede virksomheder med til at skabe en mere robust økonomi og mere stabil beskæftigelse, som er mindre sårbar over for økonomiske kriser og nedture.

  • Mere demokrati

I dag er knap 70 pct. af de konventionelle virksomheder enkeltmandsejet. Størsteparten af de resterende 30 pct. er styret af en lille håndfuld ejere, aktionærer og fondsvirksomheder. Det burde egentlig være unødvendigt at sige, men et samfund med mange demokratisk forvaltede virksomheder er også et mere demokratisk samfund. Vi er simpelthen flere om at tage vigtige økonomiske beslutninger i samfundet, end når ejerskabet er overladt til en kapitalfond, rigmandsfamilier eller aktieselskaber.

De demokratisk styrede virksomheder er mere tilbøjelige end konventionelle virksomheder til at vægte hensynet til de ansatte, lokalsamfundet og miljøet højt. Det er f.eks. ikke tilfældigt, at en kundeejet virksomhed som Coop har været frontløber, når det gælder økologi, eller at de andelsejede energiselskaber spiller en vigtig rolle for den grønne omstilling. Det er naturligt, at demokratiske virksomheder ofte vil tage mere almennyttige samfundshensyn end en kapitalfond, der har øjnene stift rettet mod næste års bundlinje.

  • Større økonomisk lighed

Fælleseje i økonomien er også et vigtigt redskab mod den voksende økonomiske ulighed. Ejerskab over kapital er i stadig højere grad den helt afgørende faktor for velstandsfordelingen. Penge tjenes ikke først og fremmest på arbejde, men på afkast af kapital. I tillæg til progressiv beskatning er fælleseje i økonomien derfor en oplagt foranstaltning mod den indbyggede ulighedsskabelse, der følger af at ejerskabet er koncentreret på få hænder. Når vi ejer virksomheder i fællesskab, vil lønnen blive mere lige, og eventuelle overskud vil fordeles mellem flere mennesker frem for at koncentreres hos en kapitalejende elite i toppen af samfundet.

  • Lavere priser for forbrugerne

De forbrugerejede virksomheder har gennem tiden også vist sig i stand til at levere lavere priser. Det er en konsekvens af, at de er non-profit, og at de ikke skal levere et overskud til eksterne ejerkredse eller aktionærer. At forbrugereje sikrer lavere priser, har vi bl.a. set med al tydelighed i realkreditsektoren, hvor privatiseringen og kommercialiseringen af den tidligere forbrugerejede realkredit har medført voldsomt stigende gebyrer og bidragssatser, fordi realkreditinstitutterne nu skal levere et ”markedskonformt” afkast.

  • Stærkere virksomheder

De fællesejede og demokratiske virksomheder er også mere drifts- og konkurssikre. På næsten alle parametre, som vi almindeligvis forbinder med god virksomhedsførelse og en sund samfundsøkonomi, viser evidensbaseret forskning over en længere årrække, at demokratiske virksomheder som kooperativer og andelskasser klarer sig bedre end deres konventionelle modstykker. Fælleseje og medarbejderejerskab bidrager i et betydeligt omfang til produktiviteten skaber en højere og mere stabil beskæftigelsesgrad, større stabilitet i krisetider, bedre overlevelsesrate ved ejerskifte og højere trivsel og medarbejdermotivation. De positive fordele bekræftes i en undersøgelse i 2012 fra EU’s økonomiske og sociale udvalg. Undersøgelsen finder, at virksomheder med demokratisk forvaltning er mere robuste – og at langt flere af dem overlevede finanskrisen i forhold til konventionelle virksomheder. Udvalget peger på, at bæredygtigheden skyldes, at kooperativer og medarbejderstyrede virksomheder kan planlægge mere langsigtet end de privatejede selskaber.

Vi skal vende udviklingen

Der er altså betydelige sociale og økonomiske fordele ved en stærk demokratisk sektor i økonomien. Enhedslisten ønsker derfor at få vendt udviklingen, så vi igen kan få en stærk og voksende demokratisk erhvervssektor, der kan bidrage til en sundere og mere inklusiv forvaltning af samfundsøkonomien.

En mere demokratisk forvaltet økonomi hverken kan eller skal først og fremmest startes oppefra ad politisk vej. Den må tage udgangspunkt i de borgere, forbrugere, medarbejdere og iværksættere, som har eller ønsker at oprette demokratiske virksomheder. Men ligesom vi gennem de seneste år har arbejdet for at skabe gode rammer for den grønne omstilling af økonomien, bør vi fremover også sætte gode rammer for en demokratisk omstilling af erhvervssektoren. Demokratisk deltagelse i økonomi og erhverv er ligesom bæredygtighed en værdi, som bør understøttes og fremmes.

I dag er det alt for vanskeligt at oprette demokratiske virksomheder i Danmark. Det skyldes en række barrierer såsom:

  • Fraværet af klare juridiske og erhvervsretslige rammer
  • En manglende viden om erhvervsdemokrati i samfundet og hos relevante myndigheder
  • Manglende adgang til rådgivning og bistand
  • Ringe adgang til kapital

I Enhedslistens udspil præsenterer vi en stribe tiltag, som vil fjerne eller minimere disse barrierer. Dermed skaber vi bedre rammer for de eksisterende demokratiske virksomheder, gør det lettere at etablere nye kooperativer fra bunden samt lettere at omdanne konventionelle virksomheder til demokratiske virksomheder gennem ejerskifte til medarbejdere eller forbrugere. Forslagene er i overensstemmelse med ILOs (International labour Organization) anbefalinger om fremme af kooperativer.