Udspil: Her er pengene til både klima og velfærd

Den ny corona-virus har ramt hårdt, så vi står nu både i en sundhedskrise og en økonomisk krise og skal samtidig løse vor generations største opgave: Den truende klimakrise. Derfor bliver årets finanslov en krise-finanslov.

Vejen ud af krisen er hverken at skære ned eller droppe de grønne ambitioner. Det ville tværtimod gøre krisen dybere og opgaven større, når klimaforandringerne bliver selvforstærkende. I stedet skal finansloven for 2021 investere i grøn omstilling og i det velfærdssamfund, der er vores bedste værn mod corona og fremtidige epidemier.

Med dette udspil viser Enhedslisten, hvordan vi kan finansiere både grøn omstilling og bedre velfærd. Det kræver et opgør med de store skatterabatter til aktiespekulanter. Det kræver skarpere kontrol med virksomheder i skattely. Og det kræver, at vi retter op på den ulighedsskabende økonomiske politik, som højrefløjen har ført. Så har vi råd.

 

  • Spekulanter skal bidrage mere. Danskere betaler mere skat af penge tjent på arbejde end af penge tjent på aktiespekulation. Højrefløjens skattesænkning for kapital- og aktieindkomst hjælper nærmest udelukkende den ene procent med de højeste indkomster og øger derfor uligheden. Beskatter vi i stedet store indkomster fra renter, ejendomme og aktiespekulation på samme niveau som lønindkomst, vil det indbringe over fem milliarder kr.
    .
  • Skatten skal være progressiv for millionærer. I dag betaler man samme procentsats i topskat, uanset om man tjener 600.000 kr. eller fem millioner om året. Vi foreslår at gøre topskatten progressiv, så satsen stiger, når indkomsten stiger. Tjener man over en million kr., så stiger satsen med fem pct. Over to millioner kr. med yderligere fem pct. Over tre millioner med endnu fem. Det er folk med ekstremt høje indkomster, som vi beder om at bidrage mere. Det vil mindske uligheden og indbringe 3,7 milliarder kr.
    .
  • Selskaber med overnormal profit skal betale mere i skat. Medicinalselskaber, der sidder på patenter, og selskaber på markeder med svag konkurrence kan tjene mange flere penge, end hvad der er normalt for selskaber. Fænomenet kaldes “overnormal profit”, og selv borgerlige økonomer vil medgive, at det er mindre forvridende at beskatte overnormal profit sammenlignet med den almindelige flade selskabsskat, der ikke tager hensyn til, om profitten er normal eller overnormal. Vi foreslår en ’topskat’ for selskaber på fem pct. for den del af indtjeningen, der er overnormal (defineret som egenkapitalforrentning over 15 pct.). Tiltaget vil kun ramme selskaber, der tjener eksorbitante beløb, og indbringe 2,8 milliarder kr.
    .
  • Øget kontrol med skattely Vi taber årligt fem til syv milliarder kr. grundet skattely af. Derfor foreslår vi ansætte 150 ekstra medarbejdere i de projekter (CEBIS, Transfer Pricing og Money Transfer) i skatteforvaltningen, der går efter at forhindre, at skattekroner ender ulovligt i skattely. Der er i dag kontrolsager, som ikke bliver løftet, og derfor kan disse medarbejdere tjene mere end deres løn hjem. Det antages med et forsigtigt skøn at indbringe 400 millioner kr.
Alle kampagner