For progressivt europæisk samarbejde

Enhedslisten går til EU-parlamentsvalg for et progressivt europæisk samarbejde

Når der holdes EU-parlamentsvalg den 26. maj er det første gang med Enhedslisten på stemmesedlen. Og vi glæder os. Vi stiller op til parlamentet for at kæmpe sammen med resten af den europæiske venstrefløj for rød-grønne løsninger på de store grænseoverskridende problemer, som Europa og verden står overfor. På samme måde, som vi gør hver dag i Folketinget, kommuner, regioner og i bevægelserne.

I Enhedslisten har vi netop vedtaget vores valgprogram, hvor du kan læse om vores rød-grønne mærkesager til det kommende valg. Læs hele programmet.

Solidariske løsninger på grænseoverskridende problemer

Enhedslistens udgangspunkt for EU-parlamentsvalget er, at så længe Danmark er medlem af EU, så vil vi hver dag kæmpe for at forhindre forringelser i EU og for at sikre flest mulige løsninger til gavn for mennesker og miljø. Og der er nok at tage fat på.

En af Enhedslistens vigtigste mærkesager frem mod valget til EU-parlamentet er en langt mere ambitiøs klimapolitik. Der er i den grad brug for internationale løsninger, men EU’s ambitionsniveau er slet ikke højt nok. Det er desværre langt fra kun på klimaområdet, at EU står i vejen for solidariske løsninger på grænseoverskridende problemer. Den uregulerede bevægelighed for arbejdskraft på EU’s indre marked giver kyniske virksomheder ret til at udnytte arbejdere fra andre lande til at presse løn- og arbejdsvilkår. Og det er ikke enestående, at EU holder hånden over dem, der tjener meget på andre. Eksempelvis snydes skatteborgerne i EU hvert år for 7.500 milliarder kroner pga. skattesvindel. Alligevel har EU i mange år holdt hånden over skattelylande, herunder EU-lande, som hører til nogle af de værste i verden.

Den uregulerede bevægelighed for pengestrømme i EU har også gjort det lettere for svindlere at begå grænseoverskridende økonomisk kriminalitet. Mens skandalerne har rullet henover både Danmark og andre europæiske lande, og store banker har haft fingrene langt nede i vores alle sammens statskasser, har EU medvirket til at deregulere hele finanssektoren.

I Enhedslisten ønsker vi et stærkt europæisk samarbejde. Et samarbejde, som tilbyder grønne og solidariske løsninger på de problemer, som EU-systemet ikke har formået at løse. Et samarbejde, som sikrer beskyttelse af mennesker på flugt, en hård indsats mod skattely og et værn om miljøet. Et progressivt samarbejde, hvor vi ikke forhindres i en bedre beskyttelse af lønmodtagerne, dyrene, miljøet eller velfærden, fordi hensynet til det indre marked siger det. Vi vil således også arbejde for at ændre og udfordre selve traktatgrundlaget i EU.

Folkeafstemning om Danmarks tilknytning til EU

I Enhedslisten ønsker vi en folkeafstemning om Danmarks forhold til EU. Dels af demokratiske årsager og dels fordi vi det er i selve traktatgrundlaget, at vi finde roden af EU’s problemer. Vi kan med andre ord ikke med et flertal i hverken ministerråd eller EU-parlament give Danmark eller andre mulighed for sætte hensynet til lønmodtagerrettigheder, bekæmpelse af skattely og økonomisk svindel, borgernes sundhed eller miljøet over hensynet til det indre marked og virksomhedernes mulighed for at tjene penge. Der er med andre ord enorme problemer med selve EU’s grundlag og konstruktion, som står i vejen for at få det samarbejde, der ellers er så grueligt meget brug for.

Det er vigtigt for os, at timingen for en folkeafstemning er rigtig, og at enhver afstemning af den karakter bliver afholdt efter en ordentlig, konstruktiv debat i befolkningen. Samtidig har Brexit-kaosset i Storbritannien vist alle, at det er ekstremt vigtigt med de rigtige forudsætninger for en afstemning. Derfor mener vi, at en kvalificeret afstemning om Danmarks forhold til EU kræver, at det står helt klart, hvilke alternativer, der er til et fuldt medlemskab. Det er nemlig ikke blot et spørgsmål om for-EU eller imod-EU. Det handler om, hvordan vi i fremtiden skal samarbejde med landene i resten af Europa og hele verden.

Alle kampagner

Spørgsmål og svar om Enhedslistens EU-politik og EU-parlamentsvalget

Hvorfor skal man stemme på Enhedslisten til EU-parlamentsvalget?

Man skal først og fremmest stemme på Enhedslisten, hvis man ønsker, at ens stemme skal gå til en indsats for at redde klimaet. Vores hovedformål med at stille op til EU-parlamentet er at kæmpe for den nødvendige omstilling, så vi undgår en klimakatastrofe.

Grundlæggende kan man sige, at Enhedslisten i 25 år har kæmpet for at trække EU’s politik mest mulig i en rød, grøn og demokratisk retning i Folketinget bl.a. gennem debat og afstemning om hundredvis af EU-forslag. Nu ønsker vi at fortsætte det arbejde i EU-parlamentet i samarbejde med den europæiske venstrefløj.

Vi vil desuden sætte alle kræfter ind for at bekæmpe grådige banker og sætte en effektiv stopper for skattely. Og vi vil den sociale dumping, vi oplever rundt om på arbejdspladser og landeveje, til livs. Danske løn- og arbejdsvilkår skal gælde for alle, der krydser grænsen.

Enhedslisten vil gøre alt, hvad vi kan, for trække Europa i en rød og grøn retning og sikre de bedst mulige minimumsregler på EU-niveau. Men kampen i EU må ikke blive en sovepude.  Mange røde og grønne forslag bliver skudt til hjørne – eller helt ned – med den begrundelse, at der ikke er flertal for det i EU, så det ikke kan gennemføres. Det er efter Enhedslistens opfattelse forkert.

Vi, som ønsker et andet, stærkere og bedre Europa, må gå foran og vise vejen. Vi må skabe forandringerne selv. Europa udvikler sig kun i en positiv retning, hvis vi er villige til at gå forrest. Det er samtidig også den bedste måde at få andre med på, hvad enten det gælder enkelte lande eller EU som sådan.

 

Hvorfor stiller Enhedslisten overhovedet op til EU-parlamentet, når I er modstandere af EU?

Vi stiller op, fordi vi ønsker at trække EU-politikken mest mulig i en grøn, solidarisk og demokratisk retning. Og Enhedslisten vil altid søge indflydelse der, hvor det er muligt, også selvom vi er meget kritiske over for EU’s grundlæggende konstruktion. I Enhedslisten arbejder vi for selv den mindste forbedring – både i Folketinget, kommuner, regioner og folkelige bevægelser og nu også i EU-parlamentet, hvor vi vil få mulighed for at styrke samarbejdet med vores venner på den europæiske venstrefløj.

 

Står Enhedslisten ikke alene med sin EU-modstand på venstrefløjen i Europa?

For 10 år siden var situationen, at der kun var EU-modstandere på den nordiske venstrefløj, mens man på venstrefløjen i Sydeuropa var langt mere positiv over for EU-projektet. Sådan er det ikke i dag. EU’s afpresning af den venstreorienterede græske regering har fået store, moderne venstrefløjsbevægelser som Podemos i Spanien og France Insoumise i Frankrig til at kræve et grundlæggende opgør med EU’s traktater. Det er på den baggrund, at det er lykkedes Enhedslisten at danne den venstreorienterede og EU-kritiske platform Now the People frem mod EU-parlamentsvalget sammen med en række partier fra bl.a. Portugal, Finland, Sverige samt Frankrig og Spanien.

 

EU-folkeafstemning

Ønsker I en folkeafstemning om dansk EU-medlemskab?

Ja. Vi ønsker en folkeafstemning om Danmarks forhold til EU. Generelt ønsker vi flere folkeafstemninger om vigtige EU-spørgsmål, fordi det giver demokratisk indflydelse til de mange. Og vi mener grundlæggende, at danskerne skal have lov at tage stilling til, hvilken tilknytning Danmark skal have til EU i fremtiden. Det er en forudsætning for sådan en folkeafstemning, at den bliver afholdt efter en ordentlig, konstruktiv debat i befolkningen, og at det står helt klart, hvilke alternativer der er til et fuldt EU-medlemskab. Derfor bør en dansk folkeafstemning også afvente resultatet af Brexit.

 

Men vil I så anbefale at melde Danmark ud af EU?

Vi ønsker, at Danmark får en løsere tilknytning til EU, så vi er frie til at bestemme vores velfærds- og arbejdsmarkedspolitik og kan gå foran og lave bedre regler inden for miljø, velfærd, forbrugerbeskyttelse mv.

Vi vil selvfølgelig forholde os til de alternativer til fuldt EU-medlemskab, som foreligger. Norge har en model, der ikke er perfekt, men som stiller dem væsentlig friere end os her i Danmark. Schweitz har en anden model, hvor de har friere hænder til f.eks. at bekæmpe social dumping. Når forhandlingerne mellem EU og den britiske regeringen er på plads, kender vi også den britiske model. På den baggrund er der mulighed for, at Danmark kan genforhandle vores forhold til EU.

 

Hvad vil Enhedslisten anbefale i en folkeafstemning om dansk EU-medlemskab?

Vi vil anbefale en dansk udmeldelse af EU, fordi vi ønsker, at Danmark får løsere tilknytning til EU, så vi er frie til at bestemme vores velfærds- og arbejdsmarkedspolitik og gå foran med bedre regler inden for miljø- og forbrugerbeskyttelse. Vi vil selvfølgelig tage stilling blandt de alternativer, som foreligger.

Allerede i dag kan vi se, at Norge har en model, der ikke er perfekt, men som stiller dem langt friere end os her i Danmark. De kan samarbejde og handle med EU, men følger kun 10-30 procent af EU’s lovgivning. De deltager ikke i EU’s handels-, landbrugs-, fiskeri og udenrigspolitik, og behandlingen af EU-forslag i deres parlament er meget grundigere end i Folketinget. Samtidig betaler de langt mindre til EU, så de spilder færre penge på landbrugsstøtte og EU-bureaukrati og kan bruge flere penge på velfærd og udviklingsbistand.

 

Går Enhedslisten til EU-parlamentsvalg med krav om en dansk folkeafstemning om EU?

EU-parlamentsvalget har intet at gøre med en fremtidig diskussion i Danmark om vores tilknytning til EU. Vi vil i EU-parlamentet for, sammen med progressive og grønne kræfter fra resten af Europa, at arbejde for at trække EU-politikken mest muligt i en solidarisk, grøn og demokratisk retning.

 

I har tidligere foreslået en folkeafstemning om dansk EU-medlemskab til grundlovsdag. Er det stadig jeres ønske?

Nej. Enhedslisten ønsker, at befolkningen får lov at stemme om, hvilket forhold Danmark skal have til EU, men det forudsætter, at der er god tid til forudgående debat og klare alternativer at vælge imellem. Derfor bør en dansk folkeafstemning afvente en endelig afslutning på forhandlingerne mellem Storbritannien og EU.

 

Hvad kunne alternativerne til EU være?

Et land som Norge har en række aftaler med EU, som stiller dem væsentlig friere end os her i Danmark. De kan samarbejde og handle med EU, men følger kun 10-30 procent af EU’s lovgivning. De deltager heller ikke i EU handels- landbrugs, fiskeri- og udenrigspolitik, og behandlingen af EU-forslag i deres parlament er meget grundigere end i f.eks. Folketinget. Samtidig betaler de langt mindre til EU end Danmark. Det betyder færre penge til landbrugsstøtte og EU-bureaukrati og flere penge til velfærd og hjælp til udviklingsbistand. Også Schweiz har en løsere relation med handelssamarbejde, men med langt bedre muligheder end Danmark for at værne sig mod social dumping. Der kommer desuden snart en britisk model, og ligeledes kan Danmark genforhandle med EU om sin egen model for løsere tilknytning.

 

Brexit

Hvorfor har I ændret holdning til en EU-afstemning siden den britiske afstemning?

Vi har lært af Brexit, at det er afgørende at have et klart alternativ til medlemskab af EU parat. Det var der ikke i Storbritannien, og vi ønsker ikke at kopiere det kaos, som deres konservative regering har skabt. Derfor er det for Enhedslisten en forudsætning for en folkeafstemning om Danmarks tilknytning til EU, at der er ordentlig tid til forudgående debat og klare alternativer, som befolkningen kan tage stilling til.

 

Men vil Enhedslisten virkelig have, at Danmark skal følge briternes Brexit?

Nej. Vi ønsker ikke at kopiere det kaos, som den konservative regering i Storbritannien med Theresa May i spidsen har skabt. Men det er vores langsigtede ønske, at Danmark får en løsere tilknytning til EU, så vi får mere frihed til at bestemme vores velfærds- og arbejdsmarkedspolitik og mulighed for at gå foran med miljø- og forbrugerbeskyttelse. Vi ønsker, at Danmark skal være et europæisk foregangsland f.eks. i kampen mod skattely og klimaforandringer.

Der er partier i Folketinget, der arbejder for, at Danmark skal give endnu mere magt til EU ved f.eks. at gå med i euro’en eller forsvarssamarbejdet. Vi arbejder for det modsatte: For en løsere EU-tilknytning end den, vi har i dag, så vi får et større lokalt demokratisk råderum.

 

Det tyder på, at Brexit vil koste tusindvis af arbejdspladser og betyde mindre velstand for almindelige briter. Vil det samme ikke ske i Danmark, hvis vi melder os ud af EU?

Enhedslisten bakker ikke op om en såkaldt hård Brexit. Tværtimod. Vi har i de seneste år opfordret til, at både den britiske regering, den danske regering og EU samlet skulle arbejde for at få aftaler på plads, der kan sikre forsat samarbejde og handel, efter Storbritannien forlader EU. Det er vigtigt, at hverken britiske, danske eller andre europæiske borgere og virksomheder tages som gidsler i de nuværende forhandlinger.

 

Er I ikke med til at gøre situationen usikker for de tusindvis af EU-borgere, der bor i Danmark, og for danskere bosat i andre EU-lande?

Enhedslisten har kæmpet for, at EU-borgere i Storbritannien og britiske borgere i Danmark og EU sikres mulighed for at blive boende på samme vilkår. Vores krav til den danske regering har været, at Danmark skulle garantere britiske borgere dette og arbejde for at få en aftale med den britiske regering om, at det samme skulle gælde for danskere i Storbritannien. Dette foreslog vi i Folketinget kort efter Brexit-afstemningen i 2016, men et flertal stemte imod.

Læs mere om forslaget her: 

 

Klima

De omfattende klimaproblemer, som verden står overfor, kan kun løses ved internationalt samarbejde. Svækker vi ikke kampen for bedre miljø og klima ved at melde os ud af EU?

Enhedslisten vil støtte alle internationale aftaler, der kan medvirke til at redde klimaet og forbedre miljøet. Vores førsteprioritet til EU-parlamentsvalget er netop at kæmpe for en bedre indsats for klimaet.

Men vi mener også, det skal være muligt for Danmark og andre EU-lande at gå foran med en bedre beskyttelse af klimaet. Ellers vil de mest kulsorte regeringer i EU-landene kunne blokere for den nødvendige omstilling.

I dag bliver vi desværre i mange tilfælde forhindret i dette, fordi EU’s traktater ikke tillader foregangslande. EU’s indre marked er indrettet, så det sætter hensynet til virksomhederne over hensynet til klimaet og miljøet. Det betyder helt konkret, at EU’s nuværende regler står i vejen for, at vi i Danmark kan forbyde benzin- og dieselbiler fra 2025, hvilket er nødvendigt for at nå i mål med den grønne omstilling.

Enhedslisten vil kæmpe for at indføre en klimaprotokol, der sætter hensynet til klimaet over hensynet til EU’s indre marked. Det kræver en traktatændring, der skal have opbakning fra alle 27 lande, hvilket er svært at opnå. Derfor er det også vigtigt, at vi i Danmark og andre EU-lande har modet til at udfordre EU og insistere på retten til at gå foran.

 

Mister Danmark ikke afgørende indflydelse på den internationale kamp mod klimaforandringer, hvis vi melder os ud af EU?

Kampen mod klimaforandring foregår heldigvis i andre internationale fora end EU. Problemet er, at EU’s ambitioner for reduktion af CO2 ikke engang lever op til, hvad man har lovet i Paris-aftalen, der skulle holde de globale temperaturstigninger på under 1,5 grader. Med EU’s nuværende ambitioner vil temperaturen i verden stige med 3,4 grader. Det vil forårsage katastrofale klimaforandringer.

Læs mere her: https://www.nature.com/articles/s41467-018-07223-9

Enhedslisten vil altid støtte internationale aftaler om at redde klimaet – også i EU. Men i dag står EU’s liberalistiske regler i vejen for den nødvendige grønne omstilling i Danmark og andre EU-lande. Det er en del af baggrunden for vores kamp for at skabe et alternativt europæisk samarbejde. Vi ønsker, at Danmark får en løsere tilknytning til EU, så vi kan handle og samarbejde med EU, men samtidig har retten til at gå foran med bedre beskyttelse af vores klima og miljø.

 

Hvis klimaproblemerne ikke skal løses i EU, hvor så?

FN’s Paris-aftale forpligter alle lande, der har skrevet under, til at sikre den nødvendige grønne omstilling, så vi holder os under 1,5 graders temperaturstigning. Enhedslisten stiller op til EU-parlamentet for at kæmpe for, at EU lever op til sit løfte i Paris-aftalen. Men vi må samtidig forholde os til, at EU’s regler lige nu står i vejen for den nødvendige grønne omstilling. Det er en del af baggrunden for vores kritik af EU’s traktater og grunden til, at vi ønsker et mere fleksibelt europæisk samarbejde, hvor det er muligt for de enkelte lande at gå foran og sikre bedre beskyttelse af klimaet.

 

Er et overstatsligt samarbejde som EU ikke nødvendigt for at tvinge et land som Polen til grøn omstilling?

Det ville være godt, hvis EU var garanten for den nødvendige grønne omstilling, men det er EU ikke. Det bliver vi nødt til at forholde os til. EU’s ambitioner for reduktion af CO2 er alt for lave, og EU’s indre markedsregler står f.eks. i vejen for, at medlemslande kan gå foran med forbud mod benzin- og dieselbiler. Vi arbejder for at ændre EU’s traktater, men det kræver enighed blandt alle 27 EU-lande. Dermed kan blot ét land blokere for en traktatændring. Så i stedet for at EU tvinger Polen til den grønne omstilling, kan Polen faktisk forhindre de resterende 26 land i at lave den nødvendige omstilling.

 

Multinationale virksomheder

I vil bruge EU til at bekæmpe skattely, men I er samtidig EU-modstandere. Hvordan hænger det sammen?

Det ville være rigtig godt, hvis EU satte aktivt ind overfor skattely, men det er ikke virkeligheden. Virkeligheden er, at EU-regler forhindrer det offentlige i at udelukkede skattely-virksomheder, når de laver indkøb. Det betyder, at når danske kommuner, regioner og staten indkøber legetøj til vores børnehaver, medicin til vores sygehuse, rengøring på vores plejehjem og meget andet, så risikerer vi, at pengene havner i skattely.

 

EU har lige udvidet sin liste over skattely. Er det ikke vigtigt i kampen mod skattely?

EU’s sortlistning af skattely er stadig meget mangelfuld. Blandt andet har man konsekvent udeladt de berygtede skattelylande, som ligger inden for EU, herunder Luxembourg og Irland. Et land som Panama, hvor vi ved, at omfattende skattespekulation finder sted, er helt fjernet fra skattelylisten. Listen frikender desuden lande som Hong Kong, Isle of Man og Jersey. Enhedslisten mener, at Danmark burde gå foran og lave en national sortlistning, som er langt mere vidtgående og giver os mulighed for at udelukke virksomheder fra kendte skattelylande i eksempelvis offentlige udbud.

Læs mere: https://enhedslisten.dk/temaer/slut-med-skattely

 

Er internationalt samarbejde ikke afgørende, hvis lille Danmark skal kunne hamle op med de store multinationale selskaber?

Enhedslisten er stor tilhænger af internationalt samarbejde for at løse de væsentlige grænseoverskridende problemer med virksomheders manglende skattebetaling. De multinationale selskabers tiltagende magt er et stor problem i verden. Enhedslisten støtter derfor alle forsøg på at begrænse deres magt og sikre bedre regulering på internationalt niveau.

Forsøget på at sikre opbakning til internationale løsninger må dog ikke blive en sovepude. Danmark kan faktisk også gøre noget selv for at regulere de store multinationale selskaber og forsvare vores velfærdsmodel. F.eks. lykkedes det fagbevægelsen at vinde over Europas største flyselskab RyanAir i kampen for ordentlige løn- og arbejdsvilkår, ligesom Danmark gennem stramme regler fik smidt den verdensomspændende kørselstjeneste Uber på porten.

 

Sikkerhedspolitik

Stillet overfor truslen fra Rusland og Trump har vi så ikke brug for et stærkt EU-samarbejde?

EU er intet sikkerhedspolitisk alternativ til Trump. Realiteten er, at EU har bøjet sig for Trumps krav om hovedløs militæroprustning. EU bruger milliarder på flere våben, hvilket øger faren for åben konflikt. Det står klart, at en kommende EU-hær skal samarbejde tæt med NATO og dermed have Trump for bordenden. Enhedslisten mener i stedet, at vi bør styrke det nordiske samarbejde og arbejde for et stærkere FN, der kan forsvare international lov og beskytte de mindre lande mod de store. Et stærkere nordisk samarbejde vil både kunne sikre tryghed i vores nærområde og stå sammen om at forsvare vores fælles værdier om demokrati og ligestilling rundt om i verden.

 

Har EU ikke skabt en tryggere verden?

Det er mere kompliceret end som så. Der har ganske rigtigt ikke været krig internt mellem landene i EU, men EU har bidraget til at skabe konflikt og elendighed andre steder i verden. Senest stemte et flertal i EU-parlamentet for en godkendelse af en ny fiskeriaftale med Marokko. Den aftale er i klokkeklar strid med international lov, da EU-fiskere kommer til at fange fisk ud for kysten på det ulovligt besatte Vestsahara. Samtidig sidder mere end 100.000 saharawier i flygtningelejre i ørkenen. Situationen er en bombe, der snart kan eksplodere i åben konflikt i et Sahel-område, som i forvejen er præget af kaosset i Libyen og Mali.

Derudover er EU’s landbrugsstøtte med til at ødelægge udviklingen i Afrika og til at gøre mennesker så desperate, at de søger over Middelhavet. Ligeledes tillader EU import af bosættervarer, selvom den israelske besættelse af Palæstina er i strid med international lov og skaber ustabilitet i Mellemøsten.