Grøn omstilling

Klimaet fylder meget lidt i valgkampen. Men verdens klimaproblemer er alt for alvorlige til, at vi kan tillade os at ignorere dem i den politiske debat. Derfor vil Enhedslisten have meget mere fokus på klimapolitikken. I denne regeringsperiode var vi med til at afsætte mere end 52 milliarder til grønne tiltag. Her kan du læse om vores mange resultater og grønne hovedkrav vil en kommende rød regering.

Det haster med at skabe et bæredygtigt samfund. Landbrugsjorden er udpint. Vores omgivelser er fyldt med skadelige kemikalier, og klimakrisen skyller ind over os. Vi forbruger mere, end jorden kan holde til. Vi skal i fællesskab gennemføre en omfattende grøn omstilling. Vi skal gøre op med ideen om evig vækst og finde nye måder at producere og forbruge på. På den måde kan vi også skabe grønne arbejdspladser. Vi skal turde være visionære og gå foran. Vi har kun en klode. Lad os passe på den sammen.

  • Investeringer i grøn teknologi, genbrug af ressourcer og omlægning til 100% vedvarende energi
  • Alt landbrug skal gøres 100 % økologisk: Det skåner naturen, giver bedre dyrevelfærd ogsunde fødevarer
  • Stop for brug af fossile brændsler og stop for boringer efter skifergas. Lad os passe på vores klima og vores drikkevand
  • Energirenovering af vores boliger, hospitaler og skoler. Det skaber også arbejdspladser
  • Udbygning af den kollektive trafik og satsning på lokal grøn omstilling
Alle kampagner

I front med grøn omstilling

Enhedslisten arbejder hver dag for et grønnere samfund. Når vi indgår aftaler med regeringen, har vi hver gang prioriteret den grønne omstilling.

Vi tror ikke, at midlertidige løsninger og lovmæssig regulering løser problemet alene. Enhedslisten ønsker en grundlæggende omstilling af hele den måde, vi forbruger ressourcer på. Derfor understøtter vi mennesker, organisationer, landmænd og virksomheder, der har gode idéer, og som brænder for at tage fat på den store og vigtige opgave at omstille vores samfund, så vi ikke driver rovdrift på klodens ressourcer.

Planeten slides op

Det haster med at gøre en aktiv indsats for at skabe et bæredygtigt samfund. Klimaforandringer, forurening og ressourceudtømning er alle resultater af, at den vækstfokuserende udvikling i de rige lande tærer på planetens ressourcer. Det er ret enkelt. Vi forbruger simpelthen mere, end jordens økologiske systemer kan genskabe. Som verdenssamfund bruger vi omtrent, hvad det vil kræve halvanden planet at understøtte. Hvis alle lande indrettede deres forbrug som i Danmark, vil det kræve omkring fire jordkloder at genskabe tilpas mange ressourcer. Når vi kun har en enkelt planet til rådighed, betyder det, at den langsomt slides ned og gradvist bliver i dårligere stand til at tilfredsstille fremtidige generationers behov og forventninger om at leve et godt liv.

Hvis der også skal være en jordklode til vores børn og børnebørn, er det vores generation, der skal tage ansvar. Vi skal gennemføre en omfattende grøn omstilling af vores økonomi, så den kan trives inden for de grænser, der sættes af naturen, miljøet og klimaet. Og så skal vi finde helt nye måder at producere og forbruge.

Tre grønne krav til en rød regering

I denne valgperiode har vi gennemført et utal af mindre eller større deltiltag med puljer, der kan fremme den grønne dagsorden og gøde jorden for videre grøn omstilling. Nu skal vi helt ind i maskinrummet. Se her, hvad Enhedslisten vil arbejde for med en kommende regering. Grøn omstilling (pdf)

Enhedslisten arbejder hver dag på at trække dansk politik i en mere solidarisk retning. til det har vi brug for din hjælp.

Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer