Mød Enhedslisten på Folkemødet

Enhedslisten er med til Folkemødet på Bornholm den 14-17. juni 2018.

Her kan du læse om vores aktiviteter:

Hovedscenen

Lørdag klokken 13.00 er Enhedslisten på Folkemødets hovedscene.

Hør politisk ordfører Pernille Skipper komme med en aktuel politisk kommentar omkring grøn omstilling, fællesskab og solidaritet. Før talen går sangerinden Alberte Winding på scenen og giver et par af sine numre.

Du kan se Pernille Skippers tale live hos TV 2.

 

Program i Enhedslistens telt 

TORSDAG 14. JUNI

13.30 Enhedslisten åbner teltet

Vær med, når vi åbner teltet med bobler og festtale ved MF Søren Egge Rasmussen.

15.00 Os, dem og danskerne: Hvem er ”vi”?
Skal venstrefløjen forsøge at erobre ordet ”danskerne” fra højrefløjen? Kom og lyt, når MF Pelle Dragsted, forfatter Siri Hjem Jabobsen og social iværksætter, aktivist og analysechef i Mino Danmark Anas Kababo krydser klinger.

16.00 Husorkestret spiller
Kom og syng sammen med vores husorkester.

17.00 Unge og præstationspres
Børn og unge er mere stressede og pressede end nogensinde før – men hvorfor? Kom og bidrag til debatten, når folketingskandidat for Enhedslisten Mai Villadsen inviterer seje og kloge unge forbi teltet til en snak om præstationskultur og de pressede unge.

 

FREDAG 15. JUNI

10.30 LISTEN live!
Enhedslistens populære podcast LISTEN bliver optaget live i teltet. I studiet inviterer MF Nikolaj Villumsen og rådgiver Mai Villadsen sjove og kloge gæster til at diskutere spændende emner, grine sammen og give Enhedslisten en overhaling eller to.

12.00 Hvordan får vi bierne tilbage – og hvordan sikrer vi en forskelligartet natur?
Et samarbejde på Bornholm vil øge øens biodiversitet. Hvordan gør man det? Mød blandt andet øko-bonden, biologen og haveejeren.

13.30 Øko-Søren rører i plantegryderne
Smagsprøver på en grønnere verden – politiker, debattører og kok diskuterer plantebaseret kost.

15.00 Feministisk Selvforsvar (kun for kvinder)
Feministisk selvforsvar er fysisk, psykisk og verbalt selvforsvar, og det er både for unge og gamle. Socialistisk Ungdomsfront (SUF) står for denne workshop.

16.30 Overenskomsten – hvad har vi lært?
Vi sætter en række faglige folk stævne. Mød bl.a. Thomas Enghausen, næstformand FOA. Camilla Gregersen, formand Dansk Magisterforening. Thomas Strømsholt, 3F Stilladsarbejderne. Dorte Steenberg, næstformand Dansk Sygeplejeråd.

18.00 Besøg fra Colombia
Mød Carolina Vargas, feminist og tidligere kommandant i oprørsbevægelsen FARC, og hør om fredsprocessen i Colombia.

LØRDAG 16. JUNI

10.30 Hvordan kommer vi skattely i Europa til livs?
Hvert år koster skatteunddragelse milliarder, som kunne være brugt på at styrke vores alle sammens velfærd. Vi får bl.a. besøg af Fabio De Masi, Die Linke, som har været drivkraft i EU’s særlige skatteudvalg. Fra Enhedslisten deltager MF Nikolaj Villumsen. Kommer til at foregå på engelsk, men spørgsmål til panelet kan stilles på dansk.
Arrangementet er støttet af Europa-nævnet.

12.00 Hvad sker der i Tyrkiet?
Vi stiller skarpt på udviklingen i Tyrkiet og regionen og ser på, hvad Danmarks og EU’s rolle er. I panelet MF Søren Søndergaard og Ibrahim Benli.

13.30 Den politiske regnemaskine
MF Pelle Dragsted fortæller om rapporten ’den politiske regnemaskine’,
som viser, at regnemaskinen har tendens til at favorisere højreorienteret politik. Kom og bliv klogere på økonomisk politik, og deltag i debatten med Pelle.

15.00 ’Ghetto’-debatten: Myter og udfordringer
Hvad er myter, og hvad er reelle problemer? MF Johanne Schmidt-Nielsen og sociolog og forfatter Aydin Soei i samtale.

17.00 Danmark efter 100 dage med flertal til Enhedslisten

Kom og hør Pernille Skipper og Rune Lunds bud på, hvad Enhedslisten ville kunne gøre på 100 dage, hvis vi havde flertallet på Christiansborg. Bland dig i debatten – eller stem forinden på, hvilke forandringer der ville gøre størst forskel i din hverdag via stemmeboksen ved vores telt.

SØNDAG 17. JUNI

10.00 Når jeg bliver gammel, flytter jeg til Bornholm …
Hvilke boformer kan understøtte omsorg og velfærd i et ældreliv fuld af sociale aktiviteter? Peter Loft, Kommunal-direktør Bornholm. Steen Thomsen, Bornholms Ældreråd. Niclas Fick, Bornholms kommunalbestyrelse.

Alle kampagner
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer