Nej til EU-regler, der skader din sundhed

Når du er på indkøb, kan du let komme til at købe produkter, der indeholder skadeligt kemi.

Det skyldes bl.a. at EU flere gange har bremset Danmark i at forbyde giftige og farlige kemistoffer. Det gælder fx giftige stoffer i tatoveringsblæk og hormonforstyrrende kemi i skoletasker. Det er både et problem for vores demokrati og vores sundhed.

Vi udsættes for skadelige stoffer i årtier

I Enhedslisten mener vi, at Danmark skal gøre alt, hvad vi kan, for at presse på for strammere regler i EU. Men den kamp kan ikke stå alene. Når et stof bliver mistænkt for at være skadeligt, kan der årtier, før det bliver forbudt af EU. Hvis ikke lobbyister i Bruxelles i mellemtiden får held med at udvande reglerne. Vi skal ikke vente passivt til, imens børn og vokse bruges som forsøgskaniner af kemi-industrien.

Danmark bør gå foran

Er der begrundet mistanke om, at et stof er skadeligt bør vi på baggrund af et forsigtighedsprincip forbyde brugen af stoffet. Enhedslisten har derfor foreslået at Danmark går foran og laver et ensidigt forbud imod de giftige kemikalier. Så må Danmark tage konflikten, hvis EU mener, at det strider med EU-reglerne.

Befolkningens sundhed må altid stå over hensynet til EU.

Her på siden kan du læse nogle af de eksempler, hvor EU forhindrer Danmark i at gå foran og fx forbyde hormonforstyrrende og giftige stoffer i produkter.

Alle kampagner

Kræftfremkaldende stoffer i tatoveringsfarver

Både tatovører, læger og forbrugerorganisationer har længe efterspurgt regler for indholdet af tatoveringsfarver. Danmark tog derfor i 2013 initiativ til at forbyde giftige og allergi-fremkaldende stoffer i tatoveringsblæk.

EU forhinderede regler
Men reglerne trådte aldrig i kræft. EU-regler satte en stopper for forbuddet. Blandt andet fordi EU-Kommissionen mente, at det danske forslag var i strid med varernes fri bevægelighed.

Giftige stoffer, nej tak
I Enhedslisten mener vi ikke at EU skal forhindre Danmark i at vedtage regler for regulering af giftige stoffer i tatoveringsblæk. Sådanne regler vil være til gavn for borgere i Danmark. Hensynet til EU bør ikke stå over hensynet til miljøet og sundheden for mennesker.

Læs mere om sagen

Problematisk kemi i din pizza

Pizzabakker, popcorn-poser, madpapir og mange andre fødevareemballager kan være behandlet med såkaldte fluorstoffer, der skal forhindre fedt og i at trænge igennem indpakningen.

Stoffer vækker bekymring hos forskere
Men fluorstofferne vækker bekymring hos forskere verden over, fordi man mistænker dem for at være giftige for mennesker. Bl.a. kædes flere af stofferne sammen med kræft, øget abortrisiko og svækket immunforsvar. Danmark kan, ifølge EU-reglerne, ikke forbyde stofferne på baggrund af forskernes mistanke.

Pizza og popcorn uden farligt kemi
I Enhedslisten mener vi ikke at EU skal forhindre Danmark i at vedtage regler for regulering af giftige stoffer i pizzabakker. Sådanne regler vil være til gavn for borgere i Danmark. Hensynet til EU bør ikke stå over hensynet til sundheden for mennesker.

Læs mere om sagen

En skolestart med hormonforstyrrende stoffer

Ftalaterne DEHP, DBP, BBP og DIBP er mistænkt for at medføre fosterskader, misdannede kønsorganer og skade forplantningsevnen. De har derfor i flere år været forbudt i legetøj til børn.

EU-regler stoppede dansk forbud
Men i 2012 ønskede den daværende regering at udvide forbuddet, så det omfattede alle produkter, som mennesker kan komme i kontakt med, og ikke kun legetøj. Men reglerne trådte aldrig i kræft. En EU-dom betød nemlig at regeringen måtte droppe forbuddet. De farlige stoffer kan derfor forsat findes i bl.a. skoletasker, penalhuse og madkasser.

Hensynet til børns sundhed bør stå over hensynet til EU
I Enhedslisten synes vi, at forbuddet imod de hormonforstyrrende stoffer skal udvides fra legetøj til at omfatte alle andre produkter. Og hvis EU vil forhindre os i at gøre det herhjemme, så må vi tage konflikten med EU. Hensynet til vores børns sundhed bør stå over hensynet til EU.

Læs mere om sagen

Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer