Ny Europol-aftale

Folketinget og EU-Parlamentet har netop godkendt en parallelaftale om Europol med EU. Det sker i forlængelse af, at danskerne valgte at stemme nej til afskaffelsen af retsforbeholdet ved folkeafstemningen d. 3. december.

Aftalen betyder, at Danmark som hidtil kan forsætte vores operationelle samarbejde med de andre europæiske politimyndigheder i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet, selvom Europol 1. maj 2017 overgår til at blive overnationalt.

Læs meget mere om Danmarks aftale om Europol her.

Alle kampagner

FAQ om Europol

Vil Danmark forsat have adgang til registre i Europol med den skitserede aftale?

Ja, Danmark vil forsat have fuld adgang til alle registre i Europol. Intet ændrer sig på dette punkt.

Vil det med den skitserede Europol-aftale tage længere tid for dansk politi at søge i Europols databaser?

Nej. Søgningerne fra Danmark vil fremover tage præcis lige så lang tid. Den eneste forskel er, at i stedet for at søgningerne skal foregå gennem en dansk betjent ansat af dansk politi skal den foregå gennem en dansk betjent ansat af Europol.

Skal Danmark ligesom Norge anmode, før vi kan søge i Europols databaser?

Nej. Danmark har fuld og fri adgang til at søge i databaserne, når vi ønsker det.

Skal Danmark i fremtiden betale for at foretage søgninger i Europols databaser?

Nej. Der er i aftalen ingen begrænsning på, hvor mange søgninger Danmark fremadrettet kan foretage, uden at skulle betale yderligere.

Dansk politi søger langt mere i Europols databaser end de øvrige EU-lande på vores størrelse. Alene i 2014 søge Dansk politi 71.481 gange. Kan Danmark med den nye skitserede aftale forsat have lige så mange søgninger i Europolsdatabase?

Ja. Størstedelen af de danske søgninger i Europols registre er i dag automatiserede søgninger, som foretages en gang i døgnet. De mange danske automatiserede søgninger foregår ved, at en dansk betjent én gang i døgnet scanner døgnrapporterne igennem for relevante oplysninger og herefter tjekker med Europols database. Denne procedure kan fortsætte med den skitserede Europol-aftale, blot skal betjenten være ansat af Europol. Der er derfor intet grundlag for at påstå, at antallet af danske søgninger i Europol-registeret vil blive mindre pga. den nye aftale.

Risikerer Dansk politi ikke forsinkelser ved hastesager, når man skal ringe ind til Politigården for at slå oplysninger op i Europols database?

Nej. Rigspolitiet vurderer, at et par tusinde af de søgninger, som dansk politi foretager om året i Europols database, er målrettede søgninger. Dvs. sager, hvor en patruljevogn eller efterforskere ønsker at foretage en søgning i en konkret sag. Med den skitserede Europol-aftale vil dansk politi i disse sager kunne få svar lige så hurtigt som i dag. Betjente og efterforskere skal ringe ind til Politigården, hvor en dansk betjent ansat af Europol, vil foretage søgningen. Der er i aftalen afsat 8 danske betjente, som på fuld tid får til opgave at foretage søgningerne i Europols database. Det er det antal, som Rigspolitiet har vurderet var tilstrækkeligt for at sikre den nødvendige bemanding.

Vil Danmark forsat være fuldt med i det operationelle samarbejde i Europol og have danske betjente udstationeret som forbindelsesofficerer i Europols hovedkvarter i Haag?

Ja. Danmark vil som i dag kunne deltage i det operationelle samarbejde, ligesom der forsat vil være danske forbindelsesofficerer udstationeret i Haag. Der vil ikke være nogen forskel.

Vil Danmark, med den nye skitserede Europol-aftale, forsat kunne deltage i møderne i Europols bestyrelse?

Ja. Danmark bliver tilknyttet Europols bestyrelse som observatør og vil forsat have taleret på møderne. Danmark vil dog ikke længere have stemmeret i bestyrelsen. Rigspolitiet har dog oplyst, at man ikke er bekendt med, at der i bestyrelsen for Europol (Management Board) i de seneste 5 år har været foretaget afstemninger, hvor Danmarks stemme har været afgørende for beslutningen.

Er det i dag muligt for danske betjente på patrulje at søge direkte i Europols databaser?

Nej. Patruljevogne og gadebetjente har i dag ikke mulighed for at søge i Europols databaser. Hvis danske betjente eller efterforskere skal søge i Europols forbryderdatabase, skal de derfor ringe ind til Politigården ved hastesager og bede dem slå op i Europols database. Med den nye skitserede Europol-aftale vil det foregå på præcis samme måde. Den eneste forskel er, hvem som formelt er arbejdsgiver for den danske betjent, som modtager opkaldet og foretager søgningen i Europols database. Hvor de betjente, som foretager søgningen i dag, er ansat af dansk politi, vil de i fremtiden være ansat af Europol. Men der er forsat tale om danske betjente, og de vil forsat kunne sidde i København og lave søgningerne.

Vil danske betjente med den nye skitserede Europol-aftale kunne søge på alle tidspunkter af døgnet?

Ja. Der vil ligesom i dag sidde betjente på vagt 24 timer i døgnet, 365 dage om året, som kan foretage søgninger i Europols database ved hastesager. Der vil derfor ikke være tale om noget ekstra nyt led i forbindelse med søgninger eller nogen ekstra forsinkelser.

Vil Danmark forsat kunne deltage i samarbejdet med henholdsvis Det Europæiske Anti-terror-center og Europols cyberkriminalitetscenter?

Ja. Danmark vil forsat kunne deltage i både Det Europæiske Anti-terror-center og Europols cyberkriminalitetscenter, ligesom vi gør i dag. Vi vil også forsat have samme adgang til resultaterne af det arbejde, som foregår i centrene. Europol har for visse kriminalitetsområder valgt at organisere sin ressourcer og kompetencer under ét i såkaldte centre. Oprettelsen af centre er således et spørgsmål om intern organisation af Europols arbejde. Hvis Europol, efter at den nye forordning træder i kraft 1. maj 2017 ønsker at etablere et nyt center for et nyt kriminalitetsområde vil Danmark også kunne blive omfattet af dette centers arbejde.

Ændrer den skitserede Europol-aftale noget i forhold til Danmarks tilknytning til Schengen?

Nej. Danmark er i dag medlem af Schengen på mellemstatsligt niveau og kan derfor altid trække os ud, hvis vi skulle ønske det. Det ændrer den nye skitserede Europol-aftale ikke ved.

Hvordan kan Enhedslisten være EU-modstandere og samtidig støtte en aftale om Europol?

I Enhedslisten er vi modstandere af EU’s overstatslige dimension, da det betyder, at befolkningen mister selvbestemmelse. Med overstatsligt samarbejde kan vi ikke længere vælge nye politikere og få en ny politik på området, hvis vi ønsker det. Men Enhedslisten er ikke imod mellemstatsligt samarbejde. Tværtimod. Aftalen mellem EU og Europol vil være en mellemstatslig aftale. Det betyder, at Danmark altid kan trække sig ud igen, hvis vi finder problemer med retssikkerheden eller demokratiet.

Kan vi stadig beskytte vores datasikkerhed med den skitserede Europol-aftale?

Ja. Efter 1. maj 2017, hvor det det nye Europol træder i kræft, nedsættes en ”Gruppe for Fælles Parlamentarisk Kontrol”. Det er endnu uafklaret om danske folketingsmedlemmer kan deltage i denne gruppe. Men danske medlemmer af EU-Parlamentet vil forsat kunne deltage. Samtidig er den nye skitserede Europol-aftale en mellemstatslige aftale, hvilket i modsætning til en overstatslig aftale betyder, at vi kan trække os igen, hvis der skulle opstå problemer med retssikkerhed, datasikkerhed eller demokrati.

Ser Enhedslisten slet ingen problemer med den skitserede Europol-aftale?

Nej, ikke lige nu. Men der kan muligvis opstå problemer i fremtiden, og så må selvfølgelig vi se på aftalen på ny.

Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer