Oliemillioner fra Mærsk til Nordsø-partierne

I et svar til Frank Aaen og Kritiske Aktionærer fremgår det, at A.P. Møller-Mærsk har givet 4 millioner kroner i bidrag til valgkampen i 2015 til Venstre, De Konservative, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Det er de selvsamme partier, der er grundlag for den nuværende aftale om olien i Nordsøen – og som derfor skal godkende en ny aftale. Netop nu forhandles der om en ændret aftale med mere lempelige skatte- og rammevilkår i Nordsøen. Mærsk har således krævet en ny aftale om rammevilkårene i Nordsøen ellers vil de lukke det store felt Tyra ned, der står for 90 pct. af den danske gasproduktion. Mærsk argumenterer for lempelserne med udgangspunkt i, at Tyra-feltet snart skal renoveres for et meget stort beløb samtidig med, at oliepriserne har været faldende.

Men som vi skal se, er det grov manipulation fra Mærsks side. Spørgsmålet er, om de Mærsk-sponsorerede partier kan være neutrale i forhold til at godkende nye lempelige vilkår. Baseret på historien er svaret klart nej.

Mærsk-sponserede partier forgyldte koncernen med Nordsø-aftalen.

I 2003 vedtog Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en aftale med Dansk Undergrunds Konsortium (DUC), der var meget favorabel for de involverede selskaber. Mærsk er en af de største andelshavere i DUC. Den pris, der var grundlaget for aftalen i 2003, var på baggrund af, at prisen pr. tønde olie var 22 dollars stigende til 36 dollars i 2042, når reserverne forventedes at være opbrugt.

Allerede året efter i 2004 var prisen pr. tønde olie imidlertid allerede steget til 38 dollars pr. tønde olie. Og i 2010, var prisen pr. tønde olie helt oppe på 97 dollars. Dermed forgyldte aftalepartierne bag Nordsø-aftalen selskaberne bag DUC med 16,4 mia. kr. i perioden 2004-2010.

Op til 2003, hvor Mærsk skulle forhandle Nordsø-aftalen, var koncernen særdeles rundhåndet med partistøtten til de partier, der endte med at lave en Nordsø-aftale.

Mærsk har ingen grund til at pibe over en vedligeholdelsesregning på Tyra-feltet. Det kunne bare have lagt til side i de gode år, hvor de scorede milliardprofitter, der lå langt ud over, hvad man havde regnet med i Nordsø-aftalen.

Mærsk henviser også til de lave oliepriser. Men selv om oliepriserne er faldet de seneste år, så er oliepriserne stadig markant over den pris, der blev antaget i 2003 aftalen. Siden udgangen af 2016 er olieprisen igen begyndt at stige, og er nu placeret lidt over 50 dollars pr. tønde. Altså langt mere end de 22 dollars, der blev antaget i 2003-aftalen. Også dette argument er altså ren manipulation.