PSYKIATRIEN PÅ FINANSLOVEN

VI FIK PSYKIATRIEN PÅ FINANSLOVEN

Enhedslisten har med årets finanslov sikret psykiatrien et akut løft på 6oo mio. kr.

Pengene skal allerede fra næste år give flere sengepladser, bedre kvalitet og hurtigere akutindsats.

Langt størstedelen af pengene – 510 mio. kr. – er afsat til at forbedre psykiatriens kapacitet og kvalitet. De sidste mange år har området fået mærkbart færre ressourcer per patient. Derfor var det vigtigt for os at garantere penge til forbedret behandlingskvalitet.

Bedre behandling og bedre forhold for ansatte

Vi er glade for, at der er afsat penge til mere tværfaglighed og efteruddannelse. På den måde sikrer vi et bredere udbud af behandlinger i psykiatrien, hvor der samtidig bliver tid til faktisk at se patienterne.

Det har også været vigtigt for os at forbedre forholdene for de ansatte. Det er en forudsætning for at fastholde det dedikerede personale og trække nye kræfter til. Forhåbentlig vil nogle af dem, der har forladt faget, overveje at vende tilbage.

Nedbringelse af tvang

En del af midlerne skal forbedre kapaciteten på Sikringen. Ikke fordi vi vil udvide Sikringen, men fordi stedet har manglet ressourcer i en sådan grad, at svært syge borgere har ligget bæltefikseret i op til 13 mdr. Det er fuldstændig uanstændigt.

Endvidere har vi fået afsat 90 mio. kr. til retspsykiatrien. Også her mangler ressourcer i en sådan grad, at retspsykiatriske patienter optager pladser i den almene psykiatri. Det er uholdbart.

Værdig psykiatri – også på lang sigt

Enhedslisten har ved at få psykiatrien på finansloven med en bevilling på 600 mio. kr. årligt lagt et vigtigt fundament for den 10-årige handlingsplan, der skal lægges til foråret.

Til den tid vil vi arbejde for en plan, der vægter forebyggelse, inddragelse af pårørende og koordination mellem almen praksis, den kommunale og den regionale indsats. Vi vil samtidig insistere på, at brugere, pårørende, ansatte og faglige organisationer bliver inddraget undervejs, så vi kan sikre værdig og sammenhængende psykiatri for alle.

Finansloven for 2020 er første vigtige skridt i den retning.

 

DERFOR ER DET VIGTIGT MED PSYKIATRIEN PÅ FINANSLOVEN

Psykiatrien står i akutte problemer. Der er alt for mange patienter til alt for få sengepladser, og personalet kan ikke følge med. Over halvdelen af alle læger i psykiatrien har inden for en given uge oplevet at udskrive syge patienter, inden de var færdigbehandlede. Og halvdelen af alle læger i psykiatrien oplever hver uge at afvise patienter, der har behov for at blive indlagt. Alligevel fik psykiatrien ikke flere penge ved den netop indgåede økonomiaftale mellem regionerne og regeringen.

For Enhedslisten er forholdene i psykiatrien helt uacceptable. Derfor kræve vi et akut løft af psykiatrien på årets finanslov. Allerede næste år skal der tilføres en milliard kroner til psykiatrien, der blandt andet skal sikre flere sengepladser, bedre kvalitet i behandlingen, mere personale og bedre hjælp til de pårørende.

Vi fik psykiatrien skrevet ind i forståelsespapiret, men vi kan ikke vente på, at regeringens får lavet en handlingsplan. I foråret 2020 begynder regeringen arbejdet for en langsigtet forbedring af psykiatrien, gennem en 10-års handlingsplan, og her vil Enhedslisten fortsat arbejde benhårdt for mere og bedre forebyggelse, kvalitet i indsatsen i kommunerne og på bostederne samt bedre sammenhæng mellem bostederne og psykiatrien.

Men vi kommer ikke udenom et akut løft af psykiatrien allerede nu.

 

SÅDAN KÆMPER ENHEDSLISTEN FOR EN VÆRDIG PSYKIATRI

Lige nu har psykiatrien brug for et akut løft, der skal sikre, at mennesker i psykiatrien får bedre behandling, når de er så syge.

Ved de igangværende finanslovsforhandlinger kæmper Enhedslisten for:

  • Et løft af normeringerne og kvaliteten i den almene psykiatri. Pengene skal sikre tilstrækkeligt med personale, forbedre behandlingskvaliteten og nedsætte behovet for tvang og medicinering.
  • Nye sengepladser i den almene psykiatri.
  • Hjælp til pårørende. Pårørende skal inddrages og hjælpes, så de kan støtte patienten. Derfor bør der indføres en pligt til at kontakte de pårørende og informere om rettigheder, diagnose og behandling, når patienten har givet samtykke til det. Samtidig skal der indføres et gratis undervisningstilbud til pårørende, der giver viden og redskaber til problemløsning – såkaldt psykoedukation.
  • Nye pladser i retspsykiatrien – blandt andet på sikringen i Slagelse, hvor de sygeste og farligste patienter er indlagt. Det er bl.a. nødvendigt for at sikre, at der ikke ligger retspsykiatriske patienter fastspændt i almenpsykiatrien i månedsvis, mens de venter på en behandlingsplads.
  • En stærkere akutindsats i regionerne. Der skal blandt andet indføres psykiatriambulancer i hele landet, og der skal sikres mere specialiseret personale på vagt på akutafdelinger, akutsamtaler til pårørende og flere akutsenge.
Alle kampagner

FAKTA OM PSYKISK SYGDOM OG PSYKIATRI

Hver tiende dansker har en psykisk sygdom. Det svarer til 580.000 danskere. Tallet er konservativt antaget ud fra en række undersøgelser. Hver tredje dansker får en psykisk sygdom i løbet af livet.[1]

Ifølge tal fra Danske Regioner er antallet af patienter i børne- og ungdomspsykiatrien steget med ca. 50 procent siden 2010. I voksenpsykiatrien er der kommet 25 procent flere patienter til[2]. Antallet af indlæggelser er i samme periode steget. Det er sket samtidig med, at antallet af sengepladser i psykiatrien er faldet brat med ca. 10 procent. Der er tilført penge til området, men slet ikke i samme tempo som antallet af patienter. Udgifterne pr. patient er derfor faldet med 18 procent siden 2008[3].

58 procent af speciallægerne oplever dagligt eller ugentligt at udskrive patienter for tidligt, og 49 procent afviser patienter med behov for indlæggelse[4].

Økonomiaftalen mellem Danske Regioner og regeringen for 2020 indeholdte ikke flere penge til psykiatrien.

Der sker drab, begået af psykisk syge, der kunne være undgået

En rapport fra sidste år fra Justitsministeriet omhandler syv drab og seks drabsforsøg. Her er vurderingen, at i 11 ud af 13 sager var den psykiatriske behandling utilstrækkelig, inden personen begik forbrydelsen.

Tvang i psykiatrien er ofte unødvendig

Det er muligt at undgå langt de fleste bæltefikseringer og anden tvang. Det viser forsøg med bæltefriafdelinger. De seks deltagende afdelinger reducerede tilsammen antallet af bæltefikseringer med 64 procent og enkelte afdelinger blev næsten bæltefri. Men det kræver langt bedre normeringer og tid til den enkelte patient[5].

Sundhedsstyrelsen har netop opgivet målet om at halvere brugen af tvang i 2020 på grund af manglende ressourcer.

Det skaber ulighed, at vi behandler psykisk sygdom dårligt

Alvorligt psykisk syge lever 16-25 år kortere end andre. Den kortere levetid skyldes et stort forbrug af medicin, fejlmedicinering, livsstil, misbrug og selvmord (Regeringens Udvalg Om Psykiatri 2013)[6].

Mennesker med psykiske lidelser fejlbehandles i sundhedvæsenet, og får at vide, at de ikke fejler noget, selvom de er dødsyge. Det er der en masse gode eksempler på i denne reference[7].

I en ny undersøgelse af hvorfor mennesker med psykiske sygdomme dør før tid, viser det sig, at 50 af de 500 obducerede døede af en dødelig forgiftning med mindst ét psykofarmaka. Altså hver 10. i projektet.

Noter

[1] https://www.bedrepsykiatri.dk/viden/behandlingspsykiatrien

[2] https://www.information.dk/indland/2018/09/regeringens-psykiatriudspil-stort-loeft-siger-kritikere

[3] https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2017-6/psykisk-syge-afvises-i-psykiatrien

[4] https://www.laeger.dk/sites/default/files/laegeforeningens_psykiatriudspil_styrk_psykiatrien_nu_-_det_vedroerer_os_alle.pdf

[5] https://dagensmedicin.dk/vi-kender-kuren-mod-tvang-i-psykiatrien/

[6] https://assets-global.website-files.com/5b476c3876d89c41495df051/5be95efa56fedc0b66b3711b_2013-Hovedrapport.pdf

[7] https://ulighed-i-sundhed.dk/wp-content/uploads/2019/04/artikler_Fagpersoners_dialog_om_og_med_patienten.pdf