Skatteforvaltningen

Skandalesagerne har hobet sig op, og ifølge de seneste tal fra Skatteministeriet mangler Skatteforvaltningen i skrivende stund (maj 2019) at inddrive ca. 116 mia. kr. Der er allerede blevet afskrevet 5,8 mia. kr. samtidig med, at det nu skrottede IT-system EFI kostede 1 mia. kr., som nu er spildt. Derudover er Danmark i den store skandale om udbytteskat blevet snydt for foreløbigt 12,7 mia. kr.

Det har vist sig at være en meget dyr og dårlig idé at spare på Skatteforvaltningen. Hvis man ikke havde sparet Skatteforvaltningen i stykker, havde vi haft adskillige milliarder mere i velfærdskassen, og vi kunne have brugt mange flere milliarder på velfærd, ny infrastruktur eller investeringer i uddannelse og de områder i Danmark, hvor der mangler ressourcer og økonomiske muligheder.

Selv om der i disse år bruges mange penge på at genoprette Skatteforvaltningen, så er planerne præget af organisatorisk kaos, forkerte prioriteringer og er økonomisk utilstrækkelige. Det er sørgeligt. At have en velfungerende Skatteforvaltning er fuldstændig nødvendigt for opbakningen til vores skattefinansierede velfærdsmodel. Samtidig er det helt oplagt en god forretning for samfundet.

Alle kampagner

SITUATIONEN I SKATTEFORVALTNINGEN

Skatteforvaltningens problemer skyldes en farlig cocktail af massive personalenedskæringer, endeløse organisatoriske ændringer og kuldsejlede IT-projekter. Dette har resulteret i et kaos, der betyder, at færre penge inddrives, svindlere har kronede dage, og at kvaliteten af Skatteforvaltningens arbejde er forringet, hvilket også går ud over retfærdighedsfølelsen og borgernes retssikkerhed. Tilliden til rygraden i finansieringen af velfærdssamfund, skattesystemet, forsvinder, når skeletterne vælter ud af skabet.

 

De politisk ansvarlige for situationen er de partier, der har sparet det nu hedengangne SKAT i stykker. Det var i første omgang VKO, der med et snævert flertal gennemførte strukturreformen i 2005, hvor SKAT i den forbindelse og efterfølgende blev skåret med tusindvis af stillinger. Kristian Jensen, landets nuværende finansminister, har en hel særlig del af ansvaret for skandalen, da han var skatteministeren fra 2004 til 2010. Men skylden ligger desværre også på SRSF-regeringen, der for eksempel i forbindelse med finansloven for 2014 nedlagde 400 stillinger i SKAT, og som grundlæggende videreførte den tidligere regerings besparelsesstrategi for SKAT.

 

Situationen er i dag fuldstændig uholdbar og har været det længe. Allerede i 2007 påpegede Statsrevisorerne, at SKAT ved sin oprettelse ikke fik tilført de nødvendige ressourcer samtidig med, at restancerne var steget med et milliardbeløb.

I 2005 var der ansat ca. 11.500 personer i SKAT[1], mens der i 2016 var ansat ca. 6.300[2]. Der er altså blevet skåret ca. 5.000 stillinger i SKAT siden 2005.

 

Siden da har det politiske flertal heldigvis fået øjnene op for det kaos, man har skabt, og der er således også blevet ansat mange flere til Skatteforvaltningen. I 2019 topper antallet af årsværk således med ca. 9.500. Problemet er bare, at Finansministeriet og Skatteministeriet budgetterer med, at dette tal vil falde frem mod 2022, hvor man igen er nede på ca. 7.200 årsværk[3]. Dermed er man næsten tilbage på 2016-niveau. Dette viser med al tydelighed, at der fortsat er brug for at presse det politiske flertal til at sikre, et løft af Skatteforvaltningens økonomi, så antallet af ansatte i 2019 ikke bare forbliver permanent, men også kommer til at stige. Ellers begår et flertal i Folketinget bare de samme fejl én gang til.