Del

Uønskede kemikalier

Vore forbrugerprodukter er proppet med kemikalier, hvoraf mange har skadelige effekter for sundhed og miljø.

Hele dette område reguleres i dag formelt af EU, men det betyder i praksis, at der sker meget lidt regulering af hensyn til den kemiske industri og hensynet til konkurrence med den øvrige verden.

Enhedslisten ønsker at de enkelte lande kan gå videre end EU. Vi skal selv have mulighed for (igen) at forbyde eller regulere kemikalier, som vi ikke ønsker i vore produkter.

En række lande i EU har også valgt at gribe til nationale tiltag. Det gælder fx Frankrig, Belgien og Sverige.

Desværre hører Danmark til de lande, som modarbejder, at man kan indføre nationale reguleringer. Danmark tolker EU-reglerne meget restriktivt.

Enhedslisten arbejder løbende for at ændre den danske holdning til mulighederne for at indføre national regulering.

Problemerne er voldsomme, og det er helt uhørt, at vi har overladt til EU at varetage danske borgeres sundhed:

Vi ser i den menneskelige organisme voldsomme forandringer i hormonsystemerne i disse år. Vi ser piger der går tidligere og tidligere i pubertet, unge piger der går i overgangsalderen, flere og flere drengebarn fødes med misdannede kønsorganer, danske mænds sædkvalitet ligger helt i bund sammenlignet med andre europæiske lande og sammen med Norge har danske mænd den højeste forekomst af testikelkræft i verden. Omkring hvert sjette par skal have hjælp til at få børn. Flere og flere bliver i løbet af deres liv ramt af brystkræft, testikelkræft eller andre kræftformer, der menes at knytte sig til eksponeringen for de hormonforstyrrende stoffer.

Den nyeste forskning kæder desuden udsættelse for hormonforstyrrende stoffer i fostertilstanden sammen med en række sygdomme der rammer langt senere i livet, f.eks. diabetes, hjerte-karsygdomme, fedme og kræft. Ifølge WHO kan omfanget af sygdomme som følge af hormonforstyrrende stoffer være betydeligt undervurderet. Der er med andre ord al mulig grund til at tage dette område dybt alvorligt.

Mistanken for årsagerne til de forandringer vi ser, har i mange år været rettet mod de hormonforstyrrende stoffer der findes overalt i vores hverdag: I fjernsyn, stereoanlæg, ledninger, møbler, cremer, kosmetik, tekstiltryk og legetøj. Mange af stofferne er dokumenteret hormonforstyrrende og kan give fosterskader, brystkræft, nedsat indlæringsevne, livmoderskader og forringet sædkvalitet. Men vore hormonsystemer er voldsomt komplekse og meget tyder på at stofferne spiller sammen og gensidigt påvirker og forstærker hinanden på en yderst kompleks måde. Derfor er forskerne stadig meget langt fra at kunne sige noget med sikkerhed om årsag og virkning.

I de seneste år er man særligt blevet opmærksom på den såkaldte ’cocktaileffekt’ der betyder at det langt fra er tilstrækkeligt at vurdere de kemiske stoffer på baggrund af enkeltstoffernes toksicitet, for når stofferne optræder sammen – selv i meget små doser – kan de forstærke hinandens effekt mange gange, og dermed blive en yderst skadelig cocktail. Dette gør det ekstra vanskeligt at håndtere disse stoffer fordi man hidtil har vurderet stofferne enkeltvis. Cocktaileffekterne er specielt problematisk for f.eks. fostre og små børn, der er ekstra følsomme pga. udvikling af hjerne og reproduktionsorganer.

Det politiske system kan slet ikke håndtere denne usikkerhed. Her kræver man fuldstændig dokumentation for at bestemt stof er skadeligt før man vil gribe ind. Man kræver med andre ord svar som forskerne måske først har om hundrede år.

Enhedslisten har i mange år argumenteret for at anvende forsigtighedsprincippet og forbyde stoffer, der har vist at have klare hormonforstyrrende effekter i dyreforsøg, på trods af at der ikke foreligger et endegyldigt videnskabeligt bevis for at stofferne også har de samme egenskaber i den menneskelige organisme. Vi mener at det er meget vigtigt at erkende at vi nok aldrig får et endegyldigt bevis, men udelukkende en stærk mistanke om at de hormonforstyrrende stoffer er skadelige.

Hvis det stod til Enhedslisten, så skulle alle de hormonforstyrrende stoffer forbydes, da der allerede findes ganske udmærkede alternativer, som anvendes i de miljømærkede og økologiske produkter (substitution er muligt). Vi mener, at man her bør anvende det såkaldte ’forsigtighedsprincip’, hvor man handler og forbyder f.eks. kemiske stoffer, selvom det ikke er fuldstændig kortlagt, hvordan de påvirker den menneskelige organisme – sammen eller alene. Tvivlen bør komme befolkningen til gode i form af en skrappere beskyttelse. Et sådan forbud vil der dog desværre ikke være flertal for i Folketinget, da det er imod EU’s regler om ’det indre marked’.

Til gengæld har vi befolkningen med os, når vi foreslår at hormonforstyrrende stoffer skal forbydes. Ifølge en undersøgelse fra forbrugerrådet mener 80 % at hormonforstyrrende stoffer skal forbydes, hvis der bare er mistanke om at de er hormonforstyrrende. Senest har Gallup dokumenteret, at 90 % af borgerne vil have national regulering, også selvom det strider mod EU.

Vi vil have forbudt hormonforstyrrende og andre skadelige stoffer i forbrugerprodukter
Danmark skal gå foran og forbyde stofferne når forskerne har udtrykt en begrundet mistanke om, at stofferne kan være skadelige – også selvom EU ikke mener der er grundlag for forbud.
Det skal være industrien der løfter bevisbyrden for at stofferne er uskadelige, hvis de vil have lov til at anvende dem.
På kort sigt ønsker vi en afgift på 50 øre per farligt stof i forbrugerprodukter. Provenuet skal hjælpe virksomhederne med at udfase farlig kemi.
Vi arbejder for en deklaration på forbrugerprodukter der tydeligt viser, hvor mange allergifremmende, hormonforstyrrende, etc. der er tilsat produktet.

Vore resultater

I de seneste mange år har Enhedslisten arbejdet for at få hormonforstyrrende stoffer forbudt, særligt har vi haft fokus på stoffer børn kommer i kontakt med.
I 2009 tog Enhedslisten initiativ til tre beslutningsforslag om forbud mod farlige stoffer i produkter til børn. Vi samlede de andre oppositionspartier (RV, S og SF) om forslagene og de blev alle vedtaget med stemmer fra Dansk Folkeparti. Det betyder at:
- Bisfenol-A er forbudt i alle fødevarekontaktmaterialer til børn under tre år (sutteflasker, beholdere til babymad, tudkopper etc). Vi startede med at samle flertal for at bisfenol-A skulle forbydes i sutteflasker. Året efter samlede vi flertal for at forbuddet skulle gælde alle fødevarekontaktmaterialer. Industrien var rasende over Danmarks enegang på sutteflaskeområdet og EU måtte tage stilling til forbuddet. Men i stedet for at lægge sag an mod Danmark, valgte EU at indføre forbuddet i alle EU lande. Måske vurderede man, at det var en temmelig dårlig sag at insistere på at der skulle være et hormonforstyrrende, kræftfremkaldende stof i sutteflasker. Siden da har industrien – så vidt vides – ikke gjort nævneværdig vrøvl over de danske særregler efter de er indført.
- De farligste parabener er forbudt i kosmetik til børn (shampoo, creme, etc.)
- Forbud mod en række ftalater i alle indendørsprodukter. Dette forbud skulle være trådt i kraft allerede i 2013. Det lykkedes dog industrien med en heftig lobbyindsats rettet mod miljøminister Ida og Auken og Pia Olsen Dyhr (der vikarierede som Miljøminister under Ida Aukens barsel) at få udskudt forbuddet. Industrien havde brug for en længere overgangsperiode blev det påstået og desværre formåede de to SF ministre ikke at modstå presset. Efterfølgende besluttede miljøministeren helt at droppe forbuddet igen pga. modstand fra EU. Efter Enhedslisten så igen fremsatte et beslutningsforslag, peger pilen nu på at et forbud indføres i 2016.
Enhedslistens sejre på kemi-området har vist to ting. For det første at det er muligt at presse EU til strammere regler ved at gå foran (sutteflaskesagen), for det andet at det kan lade sig gøre at indføre særregler.
I FL-2015 er aftalt at styrke forskningen i sammenhængen mellem hormonforstyrrende stoffer og reproduktion ved samlet at tilføre Rigshospitalet 50 mio. kr. hertil over 4 år.

Alle kampagner