Enig med Enhedslisten?

Op til kommunalvalget har Enhedslisten bedt Gallup spørge de danske vælgere, hvad de synes i forhold til nogle af de områder, vi prioriterer. Undersøgelsen viser, at vælgerne overvejende er enige i Enhedslistens politik blandt andet, når det kommer til gyldne håndtryk og økologi.

Syv ud af ti af de adspurgte er enige eller overvejende enige i, at “Partierne og politikerne burde offentliggøre de sponsorer, som har støttet deres valgkamp, inden vælgerne skal i stemmeboksen”. Enhedslisten ønsker åbenhed om pengene i politik og går selv foran ved at offentliggøre sin private partistøtte.

Ni ud af ti af de adspurgte er enige eller overvejende enige i, at “det er spild af borgernes penge og skader tilliden til det offentlige, når kommunerne og regioner udbetaler millionstore fratrædelsesgodtgørelse (gyldne håndtryk) til kommunaldirektører og topchefer”. Enhedslisten vil de gyldne håndtryk til livs og bruge pengene til velfærd.

Tre ud af fire af de adspurgte er enige eller overvejende enige i, at “offentligt ansatte lavtlønsgrupper som sosu-assistenter, rengøringspersonale og pædagogmedhjælpere får for lidt i løn.”  Enhedslisten foreslår, at lønudviklingen i den kommende overenskomstperiode sættes i bero for de offentlige chefer, der har oplevet de største lønstigninger de seneste ti år.

Seks ud af ni af de adspurgte er enige eller overvejende enige i at “økologiske fødevarer burde gøres billigere f.eks. ved at fjerne momsen på økologiske varer”. Enhedslisten vil fjerne moms på økologiske for at sikre mindre prisforskel til de ikke-økologiske varer. Det skal gøre flere i stand til at vælge økologisk, og det vil samtidig mindske den unfair konkurrence, som økologisk produktion er udsat for.

 

Læs hele undersøgelsen her: Vælgerundersøgelse

 

Alle kampagner
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer