Kritik af Israel er ikke antisemitisme – heller ikke efter seneste aftale

Enhedslisten har sammen med de øvrige partier i folketinget indgået en aftale om en øget indsats mod den voksende antisemitisme, som har givet anledning til tvivl og misforståelser. Derfor vil vi gerne afklare elementer i aftalen.

Kritik af Israel er ikke antisemitisme – heller ikke efter seneste aftale

Fra Enhedslistens side har vi ikke været gode nok til at orientere klart om aftalens indhold – både de steder, der har givet anledning til usikkerhed og misforståelser om rækkevidden og om de dele af den ubalancerede aftaletekst, vi er utilfredse med.

Vi vil først og fremmest understrege klart og umisforståeligt, at aftalen IKKE ændrer på den juridiske definition af antisemitisme, som Enhedslisten sikrede med handlingsplanen fra 2022, og som slår fast, at kritik af Israel er legitimt og ikke er udtryk for antisemitisme.

Og at denne nye aftale IKKE indebærer nogen form for indskrænkning af ytringsfriheden, når det gælder kritik af Israel eller holdninger til staters ret til at eksistere. Ligesom det ikke kriminaliseres at argumentere for en fælles demokratisk og sekulær stat for jøder og palæstinensere.

I Enhedslisten kritiserer vi selv Israel hårdt, og det kommer vi fortsat til at gøre. Vi ville aldrig bidrage til en aftale, der indskrænkede ytringsfriheden, eller som havde til formål at modarbejde eller kriminalisere en af de største solidaritetsbevægelser i nyere tid. Havde det været tilfældet ville Enhedslisten selvfølgelig ikke have været med i aftalen.

Vil aftalens strafskærpelser overfor hadforbrydelser kun omhandle hadforbrydelser mod jøder?

Noget andet, der har været vigtigt for os i forhandlingerne, og som der efterfølgende også er blevet rejst spørgsmål omkring, er, om aftalen kun vedrører racisme og diskrimination mod jøder og ikke fokuserer på at beskytte andre mindretal.

Her vil vi gerne understrege, at aftalens strafskærpelser overfor hadforbrydelser, beskytter alle mindretal – ikke kun det jødiske, men alle trossamfund og seksuelle minoriteter.

Aftalen indebærer, at det fremover vil blive nemmere at få dømt hadforbrydelser – det kan fx være i forbindelse med angreb på Priden, eller andre arrangementer som er under angreb. Det er noget Enhedslisten længe har kæmpet for, og som nu endelig bliver til virkelighed.

Det ændrer ikke på, at vi vil have en handleplan mod racisme og finder det dybt kritisabelt, at opfølgning på det to år gamle løfte om netop den handleplan endnu ikke er blevet til noget.

Problematisk prosa

Vi anerkender fuldstændig, at aftaleteksten særligt i den indledende prosatekst har en klar politisk ubalance bl.a. i formuleringerne om situationen i Mellemøsten, som Enhedslisten absolut helst havde været foruden og som ikke repræsenterer vores opfattelse.

Set i bakspejlet har vi ikke selv været gode nok til at tydeliggøre, at dele af aftaletekstens ubalancerede lyrik afspejler magtforholdet i dansk politik og ikke Enhedslistens egne holdninger. Det må vi selv lære af.

Et konkret eksempel er, at der i aftaleteksten tales om Hamas’ terrorangreb uden at nævne Israels terrorbombardementer og krigsforbrydelser. Det er også problematisk, at aftalen kan efterlade det indtryk, at skoler med mange minoritetsetniske børn er særlige arnesteder for antisemitisme. Vi forsøgte i forhandlingerne at få ændret på dette men desværre uden held.

Når vi vælger at være med i aftalen på trods af dette, er det fordi de konkrete initiativer, der får juridiske konsekvenser, er vigtige indsatser for at styrke indsatsen mod antisemitisme og mod hadforbrydelser mod alle minoriteter. En kamp, der altid har været afsindig vigtig for Enhedslisten.

Og fordi aftalen ikke på nogen måde indebærer en ny definition af antisemitisme eller en indskrænkning af ytringsfriheden. Vi ville være de første til at råbe vagt i gevær, hvis kritik af Israel og Israels apartheid og krigsforbrydelser blev gjort strafbart eller sidestillet med jødehad.

Enhedslisten vil stå vagt om ytringsfriheden og retten til at kritisere Israel

Hvorom alting er, må vi konstatere, at aftaleteksten og nogle af dens formuleringer har skabt tvivl og bekymring. De bekymringer forstår vi godt.

Derfor forventer vi, at partierne bag aftalen – ikke mindst regeringspartierne – gør det klart og umisforståeligt, at kritik af Israel på ingen måde skal sidestilles med antisemitisme.

Og at aftalen ikke på nogen måde indskrænker ytringsfriheden – heller ikke til at argumentere for en fælles demokratisk og sekulær stat for jøder og palæstinensere. Både i offentligheden og når aftalens elementer skal omsættes i lovtekster.

Her er det vores opfattelse, at det er vigtigt, at Enhedslisten fortsat sidder med ved forhandlingsbordet, så vi kan stå vagt om det, når lov-udmøntningen finder sted. Hvis denne forudsætning – mod vores forventning – skulle blive brudt, så vil det naturligvis få konsekvenser for vores tilslutning til aftalen.

For den helt nødvendige kamp mod antisemitisme og racisme mod mennesker med jødisk tro og af jødisk oprindelse må aldrig bruges på at forhindre eller lukke ned for kritik af Israel eller af den israelske stats besættelse, krigsforbrydelser og undertrykkelse af den palæstinensiske befolkning.

Kampen mod Israels besættelse og for et frit Palæstina og indsatsen mod antisemitisme og alle andre former for racisme er ikke hinandens modsætninger, og den ene kamp skal ikke bruges til at tage den kamp som gidsel. De kan og skal gå hånd i hånd.

Spørgsmål og svar

Hvorfor er Enhedslisten med i aftalen?

Enhedslisten er altid gået forrest i kampen mod racisme – herunder antisemitisme. Længe før andre partier var optagede af det. Vi har stået bag krystalnats-demonstrationer flere steder i landet, og vi har i årevis politisk arbejdet for mere støtte til oplysning om antisemitisme. Det ville være meget bemærkelsesværdigt hvis netop Enhedslisten, som det eneste parti, stod udenfor denne aftale.

Desuden får vi med aftalen en bedre beskyttelse af alle minoriteter mod hadforbrydelser. Det er noget Enhedslisten længe har kæmpet for.

Der er formuleringer i aftalen som vi absolut ikke er tilfredse med. Men når det kommer til det konkrete indhold, der skal skabes lovgivning på, kan vi grundlæggende stå inde for aftalen. Aftalen ændrer ikke som det er skrevet rundt omkring på den officielle definition af antisemitisme. Der er på ingen måde tale om, at aftalen kriminaliserer kritik af Israel, eller propalæstinensiske demonstrationer eller slogans, sådan som de har været skrevet rundt omkring. Det ville have været helt uacceptabel

Hvorfor er I med i en aftale, når I er uenige i nogle af formuleringerne i den?

Det er vigtigt at understrege at fx indledningen i en aftale-tekst ikke har nogen retslig virkning. Derfor kan man godt være med i en aftale selvom man ikke er enig i alle formuleringer. Det afgørende, er de konkrete initiativer og hvordan de efterfølgende omsættes til lov. Og dem mener vi overordnet set trækker i den rigtige retning – nogle af dem er endda gamle Enhedsliste-mærkesager, som vi har kæmpet for længe.

Skulle der – mod forventning – når den efterfølgende lovgivning fremsættes være problemer – fx i form af indskrænkninger i ytringsfriheden, når det gælder kritik af Israel, vil Enhedslisten selvsagt bekæmpe det med næb og kløer.

Er aftalen ikke ubalanceret når den slet ikke nævner Israels krig, Palæstina etc.?

Jo, aftale-tekstens indledning er klart ubalanceret – den nævner fx Hamas’ terrorangreb, men ikke Israels krig mod civilbefolkningen i Gaza. Enhedslisten forsøgte at få dette ændret under forhandlingerne med uden held. Det har dog ikke nogen konkret betydning for aftalens konkrete initiativer, som vi kan vi stå inde for. Nogle af dem er decideret Enhedsliste-sejre. Eksempelvis har vi i årevis stået forrest i kampen for en skærpelse af straffen for hadforbrydelser. Nu bliver det indført for alle minoriteter.

Hvorfor er aftalen kun om antisemitisme – hvorfor vil Enhedslisten være med til det?

Enhedslisten mener helt sikkert, at indsatsen mod antisemitisme burde indlejres i den bredere indsats mod racisme, men hvis vi blev inviteret til en særlig aftale om indsats mod islamofobi eller homofobi eller racisme mod romaer, ville vi også være med for at sikre en forbedring for nogle minoriteter og bekæmpe en del af den uretfærdighed og undertrykkelse de minoriteter møder i livet. Og så ville vi kaste os over den næste kamp.

Men endnu vigtigere: Aftalens initiativer mod hadforbrydelser- herunder strafskærpelser – vil omfatte alle minoriteter. Det er vigtige fremskridt i kampen mod hadforbrydelser.

Ændrer aftalen ved Folketingets definition af antisemitisme?

Nej. Folketingets definition af antisemitisme er slået fast i handleplanen imod antisemitisme, som Enhedslisten var med til at vedtage i 2022.

Den lyder: ”Antisemitisme er en bestemt opfattelse af jøder, der kan udtrykkes som had mod jøder. Retoriske og fysiske former for antisemitisme rettes mod jødiske og ikke-jødiske enkeltpersoner og/eller deres ejendom samt institutioner og religiøse samlingssteder, der tilhører jødiske samfund.”

Enhedslisten fik skrevet eksplicit ind i handleplanen, at kritik af Israel ikke var antisemitisk og at handleplanen ikke ville kriminalisere ytringer, som i dag var lovlige: ”Derfor skal det fortsat være tilladt at kritisere staten Israel – og i øvrigt alle andre stater – hvis man er uenig i disse staters handlinger. Det skal også fortsat være legalt at fremsætte kritik af den jødiske religion, ligesom andre religioner kan kritiseres. At bekæmpe antisemitisme handler ikke om at kriminalisere ytringer eller handlinger, som i dag er lovlige.”

Ligeledes fik vi holdt IRA’s eksempel-liste på antisemitiske ytringer og handlinger ude af handleplanen. De har nemlig (fuldt fortjent) mødt kritik for at rumme eksempler på legitim kritik af Israel og blande Israel-kritik sammen med antisemitisme. Det er på grund af Enhedslistens hårde arbejde, at de ikke danner definitorisk eller juridisk grund for indsatsen i forhold til antisemitisme i Danmark.

Intet af det bliver der ikke ændret ved med initiativerne i den nye aftale imod antisemitisme. Det er vi blevet forsikret mundtligt om i forhandlingerne. Folketingsgruppen har stillet skriftligt spørgsmål til justitsminister Peter Hummelgaard for at få det bekræftet skriftligt.

Er vi med aftalen med til at delegitimere eller kriminalisere kritikken af Israel?

Nej – det fremgår klart af den officielle danske definition af antisemitisme, at den ikke omfatter kritik af Israel. Denne definition ændres ikke med denne aftale.

Enhedslisten kommer ikke til at stoppe med at kritisere Israel for deres forfærdelige krigsforbrydelser, besættelse og apartheid. Det gør vi heller ikke ved at indgå i aftalen.

Det står i indledning til aftalen, at krigen i Mellemøsten, ikke må ”udnyttes til at sætte spørgsmålstegn ved Israels ret til at eksistere.” Hvordan kan Enhedslisten gå med i det?

Indledningen er udtryk for aftalepartiernes holdning. Enhedslisten sætter heller ikke selv spørgsmål ved staten Israels ret til at eksistere. Vi anerkender Israel indenfor 67-grænserne. Men fordømmer besættelsen af Gaza og Vestbredden.

Men tekstafsnittet betyder på ingen måde, at det vil blive kriminelt at stille de spørgsmål, fx at ytre at Israel er skabt på et forkert grundlag, eller at arbejde for en et-statsløsning. Det er alene en holdningstilkendegivelse fra aftalepartierne, om at man ikke bør sættes spørgsmålstegn ved Israels ret til at eksistere.

Hvis aftalen lagde op til at indskrænke ytringsfriheden og kriminalisere politiske ytringer ville Enhedsliste selvsagt ikke deltage.

Vil formuleringen i indledningen kunne bruges som fortolkningsbidrag i retssager, så man fremover kan blive dømt for antisemitisme hvis man fx siger man ønsker en et-statsløsning for både israelere og palæstinensere, eller skriver at Israel er illegitim?

Nej, aftaletekster fungerer ikke som fortolkningsbidrag i en retssag. På Folketingets hjemmeside kan man læse mere om aftaleteksters juridiske status. Her skrives: ”En politisk aftale er en tekst, der beskriver, hvad en række partier er blevet enige om. Aftalen har ikke nogen juridisk betydning, så det centrale er, hvordan aftalen efterfølgende føres ud i livet”.

På baggrund af aftalen skal der laves et egentlig lovforslag. Det er lovens forarbejder, som kan bruges som fortolkningsbidrag. Hvis der mod forventning skulle indgå formuleringer, der kriminaliserer kritik af Israel, når en lov fremsættes vil Enhedslisten bekæmpe det med næb og kløer.

Kan strafskærpelserne bruges til at forhindre eller kriminalisere Palæstina-demonstrationer hvis politiet vurderer at der er tale om en ”ekstraordinær stigning i hadforbrydelser”?

Nej. Hvis aftalen forhindrede demonstrationer eller på anden måde kriminaliserede kampen for et frit Palæstina, ville Enhedslisten selvsagt ikke være med i den.

Er der risiko for at propalæstinensiske eller anti-israelske slogans kan blive forbudte?

Nej – der er intet i aftalen, der kan medføre dette.

Under afsnittet om uddannelse står der om den ”nye antisemitisme, der genereres ud fra foragt for Israel.” Betyder det, at Enhedslisten ser foragt for Israel som antisemitisk?

Nej. Det er og skal til alle tider være i orden at kritisere Israel – det gør ikke én til antisemit. Det gør foragt imod den højreradikale Netanyahu-regering i Israel og deres forbrydelser heller ikke.

Vi er ikke tilfredse med denne formulering i aftalen, fordi den kan tolkes som om, at kritisk af Israel i sig selv er antisemitisk. Vores tolkning af afsnittet er dog, at legitim kritik af Israel ikke må medføre (generere) had eller diskrimination mod danske jøder, som jo ikke har noget kollektivt ansvar for Israels gerninger. Præcis som muslimer ikke skulle udsættes for had efter 11. september 2001.

Det er vigtigt at bemærke, at vi har fri og uafhængig forskning i Danmark og derfor kan aftalekredsen ikke bestemme hvordan nogen som helst forskere skal forske i antisemitisme. Konsekvensen af initiativet er alene, at der sættes penge af til at forske i antisemitisme.

Hvorfor skal ser bruges statslige midler til at støtte det jødiske samfund, som jo ikke repræsenterer alle danske jøder.

Enhedslisten har altid haft en tæt og tillidsfuld relation til det jødiske samfund i Danmark. Ligesom vi har til andre mindretal og deres organisationer, som en del af vores antiracistiske arbejde. Det betyder ikke vi er enige med dem om alt. Vi har arbejdet for at øge støtten til deres indsats mod antisemitisme, som fx indebærer besøg på skoler fra danske jøder der oplevede holocaust eller deres efterkommere. Det er en vigtig indsats.

Vi er udmærkede klar over at det jødiske samfund ikke repræsenterer alle danske jøder, og vi samarbejder også med andre jødiske organisationer som fx New Outlook og Jøder for en Retfærdig Fred.

Hvordan kan Enhedslisten støtte at AKVAH, en privat organisation, skal lave monitorering og rapportere om antisemitisme på nettet – er det ikke en opgave for politiet?

Det er først og fremmest en myndighedsopgave at registrere racisme og hadforbrydelser. Men civile NGO’er kan også spille en rolle både når det gælder seksuelle mindretal og etniske og religiøse mindretal, fordi de har en tættere kontakt til de miljøer der rammes af diskrimination og had.

AKVAH har i mange år bidraget til at kortlægge antisemitisme. Vi deler ikke altid deres definitioner af hvad der kan og bør opfattes som antisemitisme. AKVAH har ikke mulighed for at fjerne ting fra sociale medier, det har politiet eller staten heller ikke. Det er alene platformene selv der bestemmer hvad der krænkende indhold. Derfor bliver det vigtigt at følge om dette initiativ overhovedet kan føres ud i praksis.