Uddannelse for livet

Uddannelse af høj kvalitet, der er gratis at tage, skaber lighed, social mobilitet og frihed. Uddannelse mægtiggør den enkelte.

  • En folkeskole for fællesskabet
  • Ungdomsuddannelser
  • Uddannelse gennem hele arbejdslivet
  • Investering i videregående uddannelser
  • Konkurrencestaten ud af vores klasselokaler

En folkeskole for fællesskabet

Folkeskolen er fællesskabets skole. Den skal favne mangfoldigheden i vores samfund og love alle en solid grunduddannelse. Uanset hvad ens forældre laver, uanset hvor man bor. Den er en forudsætning for, at vores børn får lige muligheder. Så vigtig er folkeskolen. Vi skal sørge for, at den bliver behandlet derefter.

 21. Mindre klasser – flere lærere

Mindre klasser giver bedre trivsel. Og flere lærere giver mere kvalitet i undervisningen. Når der i de seneste år er der kommet stadigt flere elever i folkeskolens klasser, giver det både elevflugt fra folkeskolen og går samtidig hårdest ud over dem, der ikke kommer fra uddannelsesvante hjem. Derfor skal vi indføre:

  • Loft over klassestørrelserne på max. 24 elever.
  • Mere undervisende personale i klasserne.
Kommentér forslaget

22. Kortere skoledage

Skoledagene skal være kortere. De er blevet gjort alt for lange på bekostning af elevernes trivsel og undervisningens kvalitet. Derfor skal Folkeskoleloven ændres, så kommunerne får frihed til at reducere skoledagens længde med op til fem timer om ugen for alle elever. Det er et krav, at de frigjorte midler bruges til at give lærerne bedre tid til forberedelse og til at forbedre åbningstid og normeringer i skolefritidsordninger og klubber.

Kommentér forslaget

23. Læringen skal sættes fri af test

De standardiserede tests skal afskaffes. De gør ikke eleverne dygtigere og er heller ikke gode pædagogiske redskaber for lærerne. I stedet fremmer de en teach-to-the-test kultur, der skævvrider undervisningens formål. Derfor skal vi afskaffe:

  • De nationale test i folkeskolen.
  • Danmarks deltagelse i PISA-testene.
Kommentér forslaget

TIL TOPPEN ⇑

Tilbage til forsiden

Ungdomsuddannelser

Ungdomsuddannelserne er afgørende for unges videre vej i livet. Uanset om den går direkte til arbejde eller via videregående uddannelse. Det skal både de fysiske rammer og undervisningens kvalitet leve op til. Det kræver investeringer i stedet for de årlige nedskæringer på to pct. på erhvervs- og gymnasieuddannelser.

Og selvfølgelig skal alle unge kunne få en uddannelse, hvis de ønsker det. Derfor skal der være frit optag og praktikpladser nok.

 

24. En praktikpladsgaranti til alle

Alle, der begynder på en erhvervsuddannelse, skal være sikret en praktikplads på en virksomhed. Det er nemlig et problem for både den enkelte og samfundet, når mangel på praktikpladser forhindrer mange unge i at blive faglærte. Derfor skal vi indføre en egentlig praktikpladsgaranti.

  • De private og offentlige arbejdsgivere forpligtes til at oprette det nødvendige antal praktikpladser.
  • Hvis en arbejdsgiver forsætligt ikke opfylder sin praktikpladsforpligtelse, skal det fulde sparede beløb indbetales til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Dermed bidrager arbejdsgiveren til dem, der løfter deres praktikpladsforpligtelse.
Kommentér forslaget

25. Bedre fysiske rammer og materialer på erhvervsuddannelserne

Erhvervsskolerne skal have ordentlige rammer, der følger med udviklingen. Når mange års nedskæringer har efterladt dem med nedslidt og utidssvarende udstyr, mangler eleverne kendskab til moderne udstyr og maskiner – og det er et problem, når de kommer ud på virksomhederne. Derfor skal der investeres 200 millioner kr. årligt i at opgradere fysiske rammer, maskinparker, materialer og IT på erhvervsuddannelserne.

Kommentér forslaget

 

26. Investeringer i gymnasierne

Der ansættes hurtigst muligt 1.000 ekstra lærere på gymnasier og erhvervsgymnasier. Der er blevet fyret mange lærere på gymnasierne som følge af nedskæringer. Derfor skal niveauet løftes efter år med besparelser.

Kommentér forslaget

TIL TOPPEN ⇑

Uddannelse gennem hele arbejdslivet

Vi skal kunne uddanne os gennem hele livet. Det gælder også mennesker med ingen eller kort uddannelse, der allerede er på arbejdsmarkedet. Der er brug for en langt større efteruddannelsesindsats for faglærte og ufaglærte, så de har reel mulighed for at forny og udvikle deres viden og kompetencer.

27. Bedre vilkår for AMU-centre

Der afsættes 500 millioner kr. til arbejdsmarkedsuddannelserne. I de senere år har nedskæringer reduceret antallet af kursister med over en halv million – det er mere end en halvering. Derfor skal kursusudbuddet og undervisningskvaliteten styrkes på AMU-centrene.

Kommentér forslaget

TIL TOPPEN ⇑

Investering i videregående uddannelser

Vi skal sikre den bredest mulige adgang til videregående uddannelser. Og vi skal investere i tårnhøj kvalitet på erhvervsakademier, universiteter og professionshøjskoler frem for hvert år at lave nedskæringer efter grønthøster-modellen.

 

28. Uddannelse til alle gennem hele livet

Der skal være færre bureaukratiske barrierer for uddannelse. Vi skal kunne uddanne os gennem hele livet og vælge nye uddannelsesveje, når der er brug for det – uanset hvem vi er.

  • Uddannelsesloftet og kandidatreglen afskaffes, så det bliver muligt at tage en ny uddannelse, også når man allerede har en bachelor- eller kandidatuddannelse.
  • En særlig enhed skal støtte studerende med alvorlige sygdomme, så de får en lettere vej gennem uddannelsen, f.eks. gennem vejledning og hjælp til ansøgninger om dispensation.
Kommentér forslaget

29. Flere undervisningstimer på velfærdsuddannelserne

Vores velfærdssamfund har brug for mange dygtige lærere, pædagoger og jordemødre. Men professionsskolerne har været hård ramt af nedskæringer, og der er brug for mere praksisnær undervisning. Derfor skal vi på længere sigt indføre et minimumskrav på 20 undervisningstimer om ugen. Her og nu skal vi afsætte en årlig pulje på 500 millioner kr., der akut øger antallet af undervisningstimer på velfærdsuddannelserne.

Kommentér forslaget

30. En ordentlig SU

SU’en skal følge lønudviklingen. Vi skal sikre, at den ikke mister købekraft og gradvist sakker bagud, som den har gjort siden 2014. Og den skal naturligvis ikke forringes yderligere.

Kommentér forslaget

TIL TOPPEN ⇑

Konkurrencestaten ud af vores klasselokaler

Vores uddannelser er til for, at børn og unge kan lære og vokse. Ikke for at producere kanonføde til konkurrencestaten. Derfor skal læring vægtes højere end bedømmelse. Og derfor skal elever og studerende have noget at skulle have sagt og selvfølgelig have ordentlige rammer.

31. Stop karakterræset

Uddannelse handler om læring. Men karakterræset flytter elevernes fokus, og karakterbonusser presser studerende til at vælge hurtigt frem for rigtigt. Det skal erstattes af feedback og vejledning.

  • Folkeskolen gøres fri for karakterer.
  • Karaktererne begrænses på ungdomsuddannelserne.
  • Karakterkrav til alle ungdomsuddannelser fjernes.
  • Karakterbonusser til unge, der hurtigt går på videregående uddannelser, fjernes.
  • På universiteterne, professionsuddannelser og erhvervsakademier iværksættes forsøg med karakter-fri uddannelser, som de enkelte uddannelser frivilligt kan ansøge om deltagelse i. Her vil de i stedet arbejde med mundtlig og skriftlig feedback til eksaminer og øget vejledning.
Kommentér forslaget

32. Mere medbestemmelse til elever og studerende

De videregående uddannelsesinstitutioner demokratiseres, så der kommer langt mere indflydelse til dem, der til daglig er på uddannelsesstedet. Udgangspunktet er, at bestyrelser og andre besluttende organer på videregående uddannelser sammensættes med et flertal af studerende og ansatte på uddannelserne. Den konkrete udformning udarbejdes sammen med elev- og studenterbevægelsen og de ansattes faglige organisationer.

Kommentér forslaget

TIL TOPPEN ⇑