Valggrundlag til EU-parlamentsvalget 2019

1. Derfor opstiller Enhedslisten

Søndag den 26. maj 2019 holdes valg til EU-parlamentet. I Danmark skal vi vælge 14 medlemmer ud af EU-parlamentets 705 pladser, hvilket svarer til mindre end 2% af medlemmerne.

Enhedslisten stiller op til EU-parlamentet fordi vi ønsker at styrke den socialistiske og grønne venstrefløj i Europa. Vi vil arbejde for rød-grønne løsninger på de store problemer verden står over for.

Enhedslistens politiske principper og politisk aktivitet i det danske samfund – i Folketing, kommunalbestyrelser og regionsråd, er den solide basis, vi tager med til Bruxelles.

  • Vi vil arbejde for, at kampen mod klimaforandringerne bliver meget mere ambitiøs. Danmark skal arbejde på at løfteniveauet i EU’s arbejde mod klimaforandringerne, og samtidig være foregangsland og gå længere end EU’s planer. Vi vil arbejde for social retfærdighed og bekæmpe social dumping. Derfor støtter vi indførelsen af en social protokol, som garanterer lønmodtagerne, at deres rettigheder er vigtigere end markedet.
  • Vi vil arbejde for at de multinationale virksomheder og de rige også betaler skat. Alle skattely skal sortlistes, og virksomheder i skattely skal udelukkes fra offentlige udbud.
  • Vi vil forsvare velfærden og modvirke nedskæringer, udlicitering, privatisering og økonomiske diktater, som er med til at undergrave vores velfærdssamfund.
  • Vi vil arbejde for en human, solidarisk og forpligtende flygtningepolitik og bekæmpe årsagerne til, at folk flygter eller emigrerer.

Enhedslisten kæmper for at skabe et rødt, grønt og demokratisk europæisk samarbejde. Derfor er vi er grundlæggende modstandere af EU-konstruktionen og dets udemokratiske og markedsfikserede traktatgrundlag. Dette grundlag kan EU-parlamentet ikke ændre på, da det kræver total enstemmighed blandt samtlige regeringer i de 27 EU-lande på én gang. EU-parlamentet kan heller ikke træffe beslutning om Danmarks medlemskab af EU. Det er alene en beslutning, som ligger i det danske folketing og hos den danske befolkning. EU-parlamentsvalget handler dermed ikke om Danmarks medlemskab af EU, men om hvilken politik, der skal fremføres i EU-parlamentet.

EU-parlamentet har nemlig medindflydelse på en række områder, som præger den ganske almindelige befolknings levevilkår, såvel i Danmark som i resten af EU-landene. Den indflydelse ønsker Enhedslisten at påvirke på baggrund af vores socialistiske udgangspunkt.

Det har vi allerede gjort de sidste 25 år i Folketingets Europaudvalg og nu vil vi også gerne have mulighed for at gøre det i EU-parlamentet i samarbejde med vores venner på den europæiske venstrefløj.

2. Europas kriser og EU’s forkerte svar

Som et parti med en klar grøn, solidarisk og international politik ønsker vi også et stærkt forpligtende europæisk samarbejde, som bygger på et socialt retfærdigt, bæredygtigt og demokratisk grundlag. Et samarbejde, hvor vi arbejder sammen om at løse de store fælles grænseoverskridende kriser og problemer, vi står overfor.

Det gælder især problemer som klimaudfordringen, skatteunddragelse og skattesnyd, de multinationale selskabers tiltagende magt, ræset mod bunden på løn- og arbejdsvilkår, flygtningekrisen og den ulige og uretfærdige fordeling af goderne i verden.

Prisen for kriserne har magthaverne påtvunget befolkningerne, mens de rige er blevet endnu rigere. De mange har mistet jobbet, fået velfærden beskåret, dårligere pensioner og et længere arbejdsliv. Millioner af unge står uden fremtid i Europa, fordi de ikke har arbejde eller råd til en bolig. Når der er kommet flygtninge, så er regningen havnet nederst i samfundet. Det samme gør sig gældende med klimatiltag, hvor de rige fortsætter uforandret på første klasse, mens de mange skal til lommerne.

Ud af disse forringelser vokser utrygheden og vreden. Når de gamle partier fører kniven, så ser de mange andre steder hen. I nogle lande har venstreorienterede partier samlet utilfredsheden op og givet den en solidarisk retning vendt mod magthaverne. Men i mange lande vokser ekstreme højrepartier, som udnytter vreden mod EU’s centralisme, selv om de er totalitære, racistiske og nationalistiske i deres svar. Skal vi bremse højrepopulisternes fremmarch, er der brug for offensive og visionære bud på en fremtid, hvor der er håb for de mange om et mere lige velfærdssamfund og en socialt retfærdig klimaløsning.

Et opgør med EU’s grundlæggende model

Kernen i EU er det indre marked, hvor varer, arbejdskraft, kapital og tjenesteydelser kan bevæge sig fuldstændig uhindret i jagten på profit – de såkaldte ”fire friheder”.

Derfor er EU konstruktionen direkte drivende i det enorme forbrug af fossile brændstoffer som er drivende i klimaforandringerne – og i en række andre miljøproblemer, såsom rovfiskeri.

Reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed giver arbejdsgiverne mulighed for at misbruge udenlandske arbejdere til at presse og undergrave de faglige og sociale rettigheder på arbejdsmarkedet.

EU’s økonomiske politik bygger på en borgerlig, økonomisk tankegang. Det så vi bl.a. med den EU dikterede nedskæringspolitik og krav om privatiseringer og udbud. Medlemslandene har ikke lov til at føre en anden økonomisk politik. Lønarbejderne i EU oplever massive indgreb med forringelser af bestående overenskomster, begrænsning af strejkeretten og privatiseringer, som nedbryder den offentlige velfærd.

I et demokrati kan befolkningen vælge en ny regering og ændre på politikken. Men i EU er den grundlæggende politiske linje traktatfæstet, hvilket gør den umulig at ændre gennem nyvalg.

Kapitalens rettigheder er skrevet direkte ind i EU’s traktatgrundlag. Faglige og sociale rettigheder og hensynet til miljø og natur er underordnet kapitalens ret til fri bevægelighed.

Enhedslisten står derfor for et grundlæggende opgør med EU’s opbygningsmodel.

Efter finanskrisen, flygtningekrisen, klimakrisen samt den demokratiske krise med den britiske udmeldelse af EU og fremkomsten af autoritære regimer indenfor EU selv skulle man tro, at EU-systemet havde forstået behovet for forandringer. Men desværre har EU ikke formået at løse de helt essentielle problemer, vi står overfor. Tværtimod har interne uenigheder på en flere afgørende punkter ført til handlingslammelse i forhold til at gennemføre de helt nødvendige løsninger på de store udfordringer vi står over for med fx skattely, klimaforandringer, social dumping, og flygtningestrømme.

I stedet har EU-toppen sat turbo på en centralisering, hvor mere og mere magt overføres til EU, hvor multinationale selskaber, arbejdsgivere og erhvervslivets lobbyister står langt stærkere. Denne udvikling fortsætter ufortrødent og sker på bekostning af befolkningernes indflydelse i medlemslandene. Enhedslisten vender sig imod denne centralisering af magten.

Etableringen af en kapital- og bankunion, øget militarisering og oprettelse af en EU-hær, direkte EU-skatter, en stadig stærkere EU-styring af medlemslandenes økonomier, indførelse af flertalsafgørelser på skatte-, arbejdsmarkeds- og udenrigspolitik, et forstærket Fort Europa, indskrivningen af den rigide og udemokratiske finanspagt i selve EU-lovgivningen samt et markant større EU-budget, er blot nogle af de forslag, som er ved at blive gennemført eller er på tegnebrættet.

Hvis ikke kursen ændres, vil EU derfor i de kommende år udvikle sig i en stadig mere centraliseret retning. Der er derfor mere end nogensinde brug for at anvise en anden vej for Europa og for en styrkelse af de kræfter, som kæmper for denne vej – også i EU-parlamentet.

3. Danmark som europæisk foregangsland

Enhedslisten vil gøre alt, hvad vi kan, for trække Europa i en rød og grøn retning og sikre de bedst mulige minimumsregler på EU-niveau. Men kampen i EU må ikke blive en sovepude.

Mange røde og grønne forslag bliver skudt til hjørne – eller helt ned – med den begrundelse, at der ikke er flertal for det i EU. Det er efter Enhedslistens opfattelse helt forkert.

Vi ser det tværtimod som vores mål at bidrage til, at Danmark går foran, når det gælder solidariske og grønne løsninger. Med de store presserende problemer vi står overfor, kan vi ikke bare parkere vores handlekraft i et handlingslammet EU-system, hvor autoritære regimer som i Polen og Ungarn kan sætte en stopper for samarbejdet om en mere solidarisk flygtningepolitik og skattely-lande som f.eks. Luxembourg kan blokere for den fælles kamp imod skatteunddragelse og skattely.

Vi, som ønsker et andet, stærkere og bedre Europa må gå foran og vise vejen. Vi må skabe forandringerne selv. Europa udvikler sig kun i en positiv retning, hvis vi er villige til at gå foran. Det er samtidig også den bedste måde at få andre med, hvad enten det gælder enkelte andre lande eller EU som sådan. Det har tidligere erfaringer vist. Derfor skal vi i Danmark heller ikke være bange for at udfordre EU’s regler, når de står i vejen for forbedrede forhold indenfor områder som f.eks. velfærd, sundhed, miljø og forbrugerrettigheder. Danmark skal være et europæisk foregangsland, som kan inspirere til solidariske og grønne løsninger i Europa såvel som rundt om i verden.

Desværre er det ikke alle, som ønsker Danmark som et foregangsland. Derfor har vi i de senere år oplevet eksempler på forhold i Danmark, som er blev forbedret af EU-regler. Det er bestemt ikke et udtryk for, hvor uovertrufne de pågældende EU-regler er, men et udtryk for at Danmark er sakket bagud.

Dette må ændres. Og den eneste måde det kan ændres på, er ved at sammensætte et folketing, som har den klare ambition, at Danmark altid skal være et foregangsland, når det gælder miljøet og befolkningens trivsel og velfærd og samtidig har ambitioner om at løfte den fælleseuropæiske indsats.

4. Det vil Enhedslisten i EU-parlamentet

Arbejdet i EU-parlamentet er underlagt en lang række begrænsninger, som fremgår af EU-traktaten. EU-parlamentet er ikke et rigtigt parlament. Reelt er parlamentarikernes muligheder reduceret til at vedtage henstillinger, blokere for forringelser og ændre på de forslag, som embedsmændene i EU-kommissionen har valgt at fremsætte. Men trods alle de begrænsninger, som eksisterer, vil Enhedslisten kæmpe for enhver forbedring for den almindelige befolkning, klimaet og naturen og imod enhver forringelse. Præcis som vi gør i det danske folketing.

Blandt de vigtigste områder og krav, som vi vil rejse, er følgende

A) Grøn omstilling skal sikre klima og miljø

Ifølge FN’s klimapanel skal hele verden i løbet af få årtier være CO2-neutralt, hvis vi vil reducere den globale temperaturstigning til 1,5-2 grader, og forhindre katastrofale klimaforandringer. Derfor er det er en bunden opgave at reducere vores udledning af CO2 hurtigt og drastisk. Men den vedtagne klimapolitik i EU er ikke tilstrækkelig til at sikre, at EU lever op til sine egne forpligtigelser i Paris-aftalen. Derfor foreslår vi:

  • Målet for CO2-reduktioner i EU skal hæves fra 40% til mindst 65% i 2030 og EU skal være nulemission senest i 2040.
  • EU-tilskuddet til fossile brændsler, inklusiv atomkraft, afskaffes og varme og el omlægges til 100% vedvarende i 2030.
  • Totalt stop for salg af nye benzin- og dieselbiler i 2025.
  • EU’s tilsagn om klimabistand til verdens fattigste lande skal indfries øjeblikkeligt og reelt.
  • Oprettelsen af en Europæisk Togfond, som kan sikre bedre, billigere og hurtigere forbindelser med lyn- og nattog mellem de europæiske hovedstæder.
  • EU’s landbrugsstøtte afskaffes. I en kort overgangsperiode skal støtten bruges til at omlægge til økologi og mindre klimabelastende landbrug.

B) Stop grådighed og skattely – de rige skal også bidrage til velfærden

Hvert år snydes skatteborgerne i EU for 7.500 milliarder kroner pga. skattesvindel. Alligevel har EU i mange år holdt hånden over skattelylande, herunder EU-lande, som hører til nogle af de værste i verden. Derfor foreslår vi:

  • Alle skattelylande – også i EU – skal sortlistes og sanktioneres.
  • Virksomheder i skattely skal udelukkes fra at kunne byde, når det offentlige køber ind.
  • Indførelse af en fælles bund under selskabsskatten for de EU-lande, som ønsker det, og som er åben for deltagelse af lande udenfor EU.
  • Fuld åbenhed om multinationale selskabers skattebetalinger.

C) Social dumping skal bekæmpes

Den uregulerede bevægelighed for arbejdskraft på EU’s indre marked giver kyniske arbejdsgivere mulighed for at udnytte arbejdere fra andre lande til at underminere opnåede løn- og arbejdsvilkår. Derfor foreslår vi:

  • Vedtagelse af en juridisk bindende social protokol til EU-traktaten, som altid sætter lønmodtagernes rettigheder over hensynet til arbejdskraftens bevægelighed på det indre marked.
  • Hvert land skal kunne indføre krav om en ansættelseskontrakt for ansatte fra andre EU-lande, som er godkendt af den lokale fagforening for at sikre ansættelse på sædvanlige overenskomstmæssige vilkår.
  • Reglerne i udstationeringsdirektivet skal ændres, så udstationerede arbejdere fra andre EU-lande som minimum altid sikres samme niveau som fremgår af værtslandets overenskomster og regler.
  • Udenlandske virksomheder skal varsle en udstationering 8 dage forinden og betale depositum til dækning af eventuelle udeståender.
  • Indførsel af obligatoriske ID-kort på landets byggepladser og andre udsatte brancher, så myndighederne lettere kan kontrollere, at arbejdet foregår på ordentlige vilkår
  • Strammere krav for carbotagekørsel med mulighed for inddragelse af kørselstilladelser. Danske løn- og arbejdsvilkår skal gælde, når grænsen krydses.

D) Der er brug for mere velfærd – ikke EU-diktater

Over hele Europa mærkes konsekvenserne af EU’s økonomiske politik. Det gælder også i Danmark, hvor EU presser den skandinaviske velfærdsmodel, bl.a. med krav om udbud af offentlige opgaver. Det koster millioner, der kunne være brugt til borgernær velfærd. Dertil kommer en finanspagt, som lægger så stramme rammer om kommunernes økonomi, at det forringer velfærden. I stedet foreslår vi:

  • Flere penge til velfærd – færre penge til landbrugsstøtte.
  • EU må respektere landenes forskellige velfærdsmodeller – fingrene væk fra vores dagpenge.
  • Frigør EU’s lande fra den økonomiske spændetrøje – Finanspagten må ophæves, så vi kan komme af med den velfærdsfjendtlige budgetlov.
  • Stop EU’s bureaukrati – kommuner og regioner skal ikke bruge millioner på EU-udbud, som ingen efterspørger. I stedet går Enhedslisten ind for at få privatiserede/udliciterede virksomheder tilbage på offentlige hænder i stat og kommuner og vil modvirke EU’s lovgivning om udbud og privatiseringer både i EU-parlamentet, i Folketing og i kommune.
  • Etablering af en udtrædelsesordning for lande, hvis økonomier ikke passer til Euroen – fasthold det danske euro-forbehold.

E) Miljø, forbrugersikkerhed og dyrevelfærd skal have forrang

Af hensyn til de multinationale selskabers uhindrede adgang til det indre marked er mange EU-regler totalharmoniserede. Det betyder, at lande ikke må vedtage bedre regler med højere standarder, også selvom der er et flertal for det i det pågældende land. Taberne bliver forbrugerne, miljøet og dyrevelfærden. Derfor foreslår vi:

  • Varedeklaration på legetøj og alle andre varer, som indeholder kemiske stoffer, som kan være hormonforstyrrende eller på anden måde sundhedsfarlige.
  • Alle lande skal sikres retten til at gå foran, når det gælder miljø, forbrugerbeskyttelse, trafiksikkerhed, sundhed og dyrevelfærd.
  • Drop EU’s økonomiske støtte til atomkraftværker. Brug i stedet pengene på bæredygtig vedvarende energi.
  • Totalforbud mod Round-up og andre sprøjtemidler, som indeholder giftstoffet glyphosat for at beskytte vores drikkevand.
  • Stop for lange dyretransporter over 8 timer på vej til opdræt og slagtning.

F) For en solidarisk og human flygtningepolitik

Verden står i den største flygtningekrise siden anden verdenskrig. Næsten 70 millioner er på flugt, hvoraf en lille del har søgt mod Europa. Alligevel er EU mest optaget af at forhindre flygtninge i at komme hertil frem for at gøre noget ved årsagerne til at folk flygter. I stedet foreslår vi:

– EU skal bekæmpe årsagerne til at folk flygter i stedet for at skabe dem.

– Stop dumping af EU-støttede varer i fattige lande og rovdrift på disse landes fisk og andre ressourcer.

– Solidarisk fordeling af flygtninge til villige lande og stop for EU-støtte til lande, som nægter at bidrage.

– Mere hjælp i nærområderne, men stop for belønninger til diktatoriske regimer for at holde flygtninge væk.

G) Finanssektoren skal under kontrol – banditter i habitter skal i fængsel

Den uregulerede bevægelighed for kapital i EU har også gjort den fri bevægelighed for økonomisk kriminalitet lettere. Samtidig har EU medvirket til at deregulere hele finanssektoren og dermed skabt grundlag for både finansielle supermarkeder i form af banker, som er ”Too Big to Fail”, og nye finanskriser.

  • En europæisk skat på finansielle transaktioner, som også er åben for deltagelse fra lande udenfor EU.
  • Strammere regulering af banksektoren, herunder give lande mulighed for at opsplitte banker.
  • Strammere regler, gennemsigtighed i selskabers reelle ejerforhold og bedre koordinering i kampen mod hvidvask og anden økonomisk kriminalitet.
  • Udelukkelse af finansvirksomheder, som har været involveret i hvidvask eller anden økonomisk kriminalitet fra at kunne deltage i offentlige udbud i mindst 2 år.

H) Stop EU-støtte til undertrykkende regimer – støt demokrati og national selvbestemmelse

På papiret hylder EU demokrati og menneskerettigheder, men i praksis samarbejder EU ofte med undertrykkende regimer og giver dem ovenikøbet store økonomiske fordele. I stedet foreslår vi:

  • Støt de kræfter overalt i verden, som arbejder for demokrati, menneskerettigheder og udvikling.
  • Anerkend Palæstina og stop for import af varer fra de ulovlige bosættelser.
  • Suspendér optagelsesforhandlingerne og toldunionsaftalen med Tyrkiet så længe regimet undertrykker menneskerettighederne.
  • Opfyld løftet om at tiltræde EU til den Europæiske Menneskerettighedskonvention under Europarådet.
  • Stop for skadelige og udemokratiske frihandelsaftaler som fx CETA (EU-Canada).

I) Nej til øget militarisering af EU

EU er blandt de førende i verden, når det gælder produktion og eksport af våben og har en fælles EU-hær som målsætning. Selvom verden har krige og våben nok, har EU de senere år sat turbo på sin militarisering. Men efter Enhedslistens opfattelse er der ikke brug for militære supermagter. Derfor foreslår vi:

  • Stop for eksport af våben og militær teknologi til lande, som bryder menneskerettighederne.
  • Ingen penge fra EU-budgettet til styrkelse af våbenindustrien.
  • Økonomisk støtte til FN’s fredsbevarende operationer.
  • Nej til EU-militarisering – fasthold det danske forsvarsforbehold.

J) Slut med fusk og fråds med EU-midler – brug pengene til de fattige

Fusk og fråds med skatteydernes penge er desværre udbredt i EU. Det er ikke rimeligt, at en lille EU-elite af politikere og bureaukrater i Bruxelles forgyldes, samtidig med at de forringer forholdene for den almindelige befolkning. Det er også uacceptabelt, at EU’s regnskab ikke har kunnet få en ren revisorerklæring det seneste kvarte århundrede. Derfor foreslår vi:

  • Fuld åbenhed om EU-parlamentarikernes brug af de såkaldte ”blyantspenge” og anden økonomisk støtte til det parlamentariske arbejde.
  • Afvikling af den særlige lave EU-skat for ansatte i EU’s institutioner.
  • Stop EU-parlamentets månedlige rejsecirkus mellem Bruxelles og Strasbourg.
  • Afvisning af ethvert EU-regnskab, som ikke har en ren revisor-erklæring.
  • Drop skatteyderpenge til EU-partier og fonde som MELD og FELD.

K) Mere magt til borgerne – for demokrati og åbenhed

EU er grundlæggende udemokratisk og har store problemer med manglende gennemsigtighed og åbenhed. Vigtige beslutninger træffes skjult fra offentligheden bag lukkede døre langt væk fra den almindelige borger. Det betyder, at EU-bureaukrater og lobbyister for de store virksomheder – frem for befolkningen – får indflydelse på beslutningerne. Vi skal tage magten tilbage til borgerne. Derfor foreslår Enhedslisten:

  • Nationale parlamenter, herunder Folketinget skal kunne stille forslag i EU.
  • Fuldstændig åbenhed i EU’s ministerråd og lovgivningsprocessen – borgerne skal kunne holde politikerne ansvarlige.
  • Et offentligt tilgængeligt og obligatorisk register for lobbyister, som dækker alle EU-institutionerne.
  • Afkølingsperiode for tidligere EU-kommissærer, som forbyder dem at udføre lobbyarbejde, hvor der kan være interessekonflikter, de første 36 måneder.

L) Et europæisk samarbejde i flere rum

Ideen om at alt europæisk samarbejde skal foregå inden for rammerne af et centralistisk EU og på grundlag af EU’s markedsfikserede traktater, er ikke bare politisk skadelig, men har også vist sig helt urealistisk og blokerende for at ligesindede lande kan finde gode og fremadrettede løsninger. Derfor foreslår vi:

  • En bred demokratisk diskussion i de europæiske lande og befolkninger om hvordan et demokratisk europæisk samarbejde kan fungere som erstatning for EU’s centralistiske og kapitalistiske system. Vi ønsker et samarbejde baseret på minimumsstandarder om miljø og arbejdsforhold, mm. Centralt er et samarbejde om at reducere klimaforandringer og omlægning af energisektoren fra at være baseret på fossile brændstoffer og atomkraft til at være baseret på vedvarende energi – sol og vind. Omlægning af samfundene så man minimerer nødvendigheden af transport.
  • Åbning og ændring af en række EU-institutioner, så også europæiske lande udenfor EU kan indgå som ligeberettigede deltagere, hvis de opfylder betingelserne.
  • Reetablering af Europol, så det er åbent for alle lande i Europa, som lever op til demokratiske, datasikkerheds- og retssikkerhedsmæssige standarder.

2. Enhedslisten i EU-parlamentet

I de forløbne år har Enhedslisten opbygget en tæt samarbejdsrelation med bl.a. Vänsterpartiet i Sverige, Socialistpartiet i Holland, France Insoumise i Frankrig, Podemos i Spanien, Venstrealliancen i Finland og Venstreblokken i Portugal. Sammen med store og stærke rød-grønne kræfter har Enhedslisten frem mod EU-parlamentsvalget dannet valgplatformen ”Now the People” med det formål at give vælgerne et solidarisk, demokratisk og bæredygtigt europæisk alternativ til EU’s nyliberalistiske centralisering og nationalismen fra den yderste højrefløj.

Alt efter det konkrete spørgsmål vil vi dog altid være klar til at indgå bredere alliancer med andre grupper i parlamentet, som vi deler synspunkter med på et eller flere spørgsmål. Selvom vi, fx når det gælder vores kompromisløse forsvar af lønmodtagernes sociale rettigheder på en række spørgsmål, er uenige med den grønne gruppe (hvor SF sidder), så ser vi frem til et godt samarbejde med den om at sikre en langt mere ambitiøs klima- og miljøpolitik end det hidtil har været tilfældet.

I de sidste 25 år har Enhedslisten i Folketinget kæmpet for at trække EU-politikken mest mulig i en progressiv og demokratisk retning. Får Enhedslisten plads i EU-parlamentet vil vi kæmpe for præcist den samme rød-grønne politik i tæt samarbejde med den europæiske venstrefløj.

I EU-parlamentet vil vi bruge følgende pejlemærker, når vi skal tage stilling til konkrete forslag:

Vi vil stemme for enhver forbedring af forholdene for lønmodtagerne og miljøet og vi vil stemme imod enhver forringelse. Vi vil støtte forslag, som bygger på minimumsstandarder med ret til at gå videre for det enkelte land.

Vi vil forsvare nærdemokratiet. Vi mener ikke at beslutninger bliver bedre fordi de flyttes længst muligt væk fra borgerne. Tværtimod ønsker vi at beslutningerne træffes tættest muligt på borgerne. Og vi ønsker at forsvare demokratiet i de enkelte lande. Derfor er vi imod forslag om totalharmonisering, og som overfører mere magt til EU på bekostning af befolkningerne i de enkelte medlemslande, fx ved at gribe ind i det kollektive overenskomstsystem.

Vi ønsker at løse grænseoverskridende problemer på europæisk og internationalt niveau, men vi er imod EU-forslag, som ikke omhandler væsentlige grænseoverskridende problemer og lige så godt kan reguleres på nationalt niveau.

Vi er for forslag om europæisk samarbejde, som går videre end EU-medlemskredsen – eksempelvis i kampen mod skattely eller grænseoverskridende kriminalitet.

Enhedslistens EU-parlamentsmedlemmer aflønnes på samme niveau, som Enhedslistens folketingsmedlemmer, dvs. som en faglært metalarbejder i København. Dertil kommer så diverse tillæg for dobbelt husførelse o.l. Når det gælder alle andre tillæg (sekretariatsgodtgørelse og de såkaldte blyantpenge) aflægges et nøjagtigt regnskab, som er tilgængeligt for offentligheden – også selvom det ikke kræves i henhold til EU-reglerne.

Enhedslistens EU-parlamentsmedlemmer er underlagt de samme rotationsregler som folketingsmedlemmer og kan derfor højst sidde to sammenhængende perioder i EU-parlamentet.

Afslutning

Enhedslisten ønsker generelt folkeafstemninger om vigtige EU-spørgsmål, fordi det giver demokratisk indflydelse til de mange. Derfor ønsker vi en folkeafstemning om Danmarks forhold til EU. Dels af demokratiske grunde – ingen dansker under 68 år har nogensinde haft mulighed for at stemme om medlemskabet. Og dels fordi vi er modstander af EU-konstruktionen som sådan og ønsker et andet europæisk samarbejde. Men vi erkender også, at der aktuelt hverken i folketinget eller i befolkningen er flertal for en sådan folkeafstemning. Forudsætningen for en kvalificeret folkeafstemning om Danmarks forhold til EU er ligeledes, at det står klart, hvilke alternativer, der er til et fuldt medlemskab af EU. Det gælder hvad enten, der er tale om den norske tilknytning til EU, Schweiz’ løsere tilknytning, den tilknytning Storbritannien ender med at få eller en genforhandlet dansk model.

Men så længe Danmark er medlem af EU, så kæmper vi hver dag for at forhindre forringelser fra EU og sikre flest mulige løsninger til gavn for mennesker og miljø. Det gør vi med forslag i folketingssalen, det gør vi i folketingets Europaudvalg, hvor der hver uge gives mandat til regeringens forhandlinger i EU, og det ønsker vi også fremover at gøre i EU-parlamentet.

Hvis du vil give os den mulighed, så sæt kryds ved Enhedslisten på valgdagen den 26. maj.

Valgprogram i PDF

EU-valg 2019
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer