Vejen til et grønt Danmark

Målet med denne plan er at udforme en klimapolitik, der sikrer, at vi gør vores bedste for at holde verdens temperaturstigning til maksimalt 1,5 grader over niveauet før den industrielle revolution. Allerede ved den temperaturstigning bliver klimaet værre, men desværre har verdens lande – inklusiv Danmark – ladet stå til alt for længe. Derfor vil det kræve en meget stor indsats bare at nå dette mål.

Lige nu er verden hastigt på vej mod en temperaturstigning på 3,2-3,6 grader. Det vil få omfattende og dommedagsagtige konsekvenser allerede for næste generation. De børn, der i dag tumler rundt på legepladsen i flyverdragter, vil opleve en forandret verden med ødelæggende storme, oversvømmelser, tørke, hungersnød og klimaflygtninge i millionvis. Det vil drastisk forandre livet, som vi kender det, også i Danmark.

Men vi kan vælge en anden vej. Hvor vores produktion, transport og energi er bæredygtig. Hvor der er renere drikkevand, renere luft, mindre gift i fødevarerne og mere skov og natur.

Det kræver dog, at hele vores samfund i 2040 ikke udleder flere drivhusgasser, end vi kan optage. For at nå det mål skal vi i gang lige nu. Enhedslisten sigter efter, at udledningerne i 2030 skal være faldet med 70 pct. i forhold til 1990, der er FN’s basisår. Det vil sige 40 pct. mindre end i dag. Og det skal ske om kun 12 år.

I runde tal skal vi i 2030 have mindsket Danmarks udledning af CO2 med 20 millioner ton mere om året end de ti millioner, som Energiaftalen fra 2018 lægger op til. Vi skal ændre grundlæggende på, hvordan vi transporterer os, hvad vi spiser, hvordan vi opvarmer vores huse og får strøm i stikkontakterne. På kort tid skal der ske store forandringer, som kommer helt tæt på vores hverdag.

Den slags forandringer giver modstand, fordi de griber ind i vores privatsfære. Derfor er det også afgørende, at omstillingen sker på en retfærdig måde. I denne klimaplan er det et gennemgående greb, at grønne forbrugsafgifter på f.eks. benzin eller fly ikke skal ende i statskassen. De skal sendes tilbage til de borgere, der har lav- eller mellemindkomster, gennem en forhøjelse af den grønne check. På den måde går afgifter på klimabelastende forbrug hånd i hånd med økonomisk omfordeling til fordel for almindelige mennesker. Planen skal ses i sammenhæng med Enhedslistens øvrige fordelingspolitik, hvor vi vil sænke skatten for folk med lave og middelindkomster og hæve den for folk med høje indkomster eller store aktiegevinster og for selskaber, der tjener godt.

Det vil kræve overvindelse at få Danmark til at gå foran andre lande. Men vi kan ikke lurepasse, mens vi venter på, at de mest tøvende lande følger med. Stik mod manges opfattelse er Danmark ikke nogen klimaduks. Samlet set har vi et af verdens største klimaaftryk pr. indbygger – selvom det er meget skævt fordelt. Danmark er i international sammenhæng et afsindigt forurenende, afsindigt rigt og afsindigt teknologisk udviklet land. Den position skal vi udnytte til at lede verden an i den nødvendige grønne omstilling.

Omvendt er der ikke noget vundet, hvis vi herhjemme går så langt foran, at produktionen bliver flyttet til lande med ringere klima- og miljøkrav. Denne plan er lavet ud fra den forudsætning, at andre industrialiserede lande også skal mindske deres CO2-udledning, og at de også vil lave håndfaste tiltag for at nå målet. Tiltag som afgift på CO2 fra landbrugsproduktion og flyafgifter skal justeres efter, hvad vores nabolande gør.

Ingen kender de præcise klimaeffekter af alle de tiltag, der skal til. Det er skræmmende, når vi nu skal gøre vores klimaaftryk så meget mindre på kun 12 år, og det gør det udfordrende at lave en klimaplan. Vi har alligevel gjort forsøget. På baggrund af svar fra ministerierne, beregninger fra Det Miljøøkonomiske Råd, tilkøbte analyser fra eksterne konsulenter og egne beregninger er her Enhedslistens bud på, hvordan vi sætter turbo på en ambitiøs grøn omstilling, hvor alle bidrager efter evne.

Bag den plan, som du sidder med, ligger en lang række beregninger og overvejelser. For at gøre planen klar og overskuelig har vi placeret dem i tekniske bilag, som kan findes på enhedslisten.dk/klimaplan. I planen er der indsat bokse med tiltag, som vi mener er vigtige for den grønne klimaomstilling, men som ikke nødvendigvis påvirker Danmarks nationale udledninger. Derfor tæller vi dem heller ikke med i reduktionerne. Vi vil hellere overopfylde vores målsætning end risikere ikke at komme i mål.

Planen adskiller sig på flere punkter fra de klimaplaner, som hidtil er præsenteret af Folketingets andre partier og af regeringen. For vi skyder ikke de svære beslutninger til kommissioner og ekspertudvalg. Vi siger ikke, at benzinbiler skal udfases uden at komme med svar på, hvordan tabet af registreringsafgifter og benzinafgifter skal dækkes. Opgaven med at stoppe klimaforandringerne er så stor og deadline så fremskreden, at den må og skal tage udgangspunkt i konkrete, finansierede virkemidler.

 


En bindende klimalov

På Christiansborg er der megen snak om økonomisk ansvarlighed. Man kan ikke bruge penge, man ikke har, hedder det. Samme snusfornuft mangler, når det kommer til klimaet. Men vi skal have gjort bindingerne i klimapolitikken lige så håndfaste som i den økonomiske politik.

Med inspiration fra den britiske Climate Change Act fra 2008 vil vi udarbejde en dansk klimalov med bindende mål. Ideen er ikke ny. Den er både fremsat og støttet gennem mange år af flere danske partier og organisationer. Enhedslisten stillede forslaget første gang tilbage i 2010.

Denne klimaplan er vores bedste bud på, hvordan vi kan leve op til Paris-aftalen, men det er muligt, at der i løbet af det næste årti bliver brug for flere tiltag. Med en klimalov kan vi sikre, at der løbende holdes øje med, om vi mindsker udledningen af CO2 hurtigt nok.

  • En klimalov skal gennem bindende målsætninger sikre, at Danmark holder sig på kursen mod 70 pct. reduktion i 2030 og mod at blive et såkaldt nulemissionssamfund senest i 2040.
  • Som en del af klimaloven skal der hvert andet år gøres status over, om de danske reduktioner er på rette vej. Hvis de ikke er det, forpligter klimaloven den siddende regering til at fremlægge nye initiativer, der bringer Danmark tilbage på rette spor.

 

Klimastøtte til de fattigste lande

Ligesom klimabelastningen er skævt fordelt mellem rige og fattige i Danmark, er belastningen også enormt skævt fordelt på verdensplan. Her er det de industrialiserede lande, der aktuelt og historisk har belastet klimaet mest, hvilket samtidig har bragt dem foran teknologisk og økonomisk.

Det er med andre ord rige lande, der har skabt de klimaproblemer, som fattige lande står over for. Derfor har Danmark og andre rige lande pligt til at understøtte klimatilpasningen i de fattigste lande. Det er faktisk nødvendigt, hvis vi skal nå i mål med reduktionen globalt.

  • Den danske støtte til klimatilpasning i de fattigste og sent industrialiserede lande skal hæves, så den når op på fem milliarder kr. om året. For at nå det mål skal udviklingsbistanden hæves.
  • Desuden omlægges udviklingsbistanden fra erhvervsstøtte til støtte til målrettet klimatilpasning og bæredygtig udvikling.

 

FAKTA OM DEN GRØNNE CHECK

Det er et gennemgående træk i Enhedslistens klimaplan, at indtægter fra afgifter på f.eks. fly og benzin ikke skal ende i statskassen, men sendes tilbage til folk med lav- og mellemindkomster.

Det skal konkret ske ved at forhøje den grønne check. Det vil skabe mere lighed at lægge afgifter på forbrug, som er størst blandt dem med de højeste indkomster, og siden fordele provenuet blandt dem med de laveste indkomster.

Den grønne check blev indført i 2010 for at kompensere for en række grønne afgifter. En afgift på f.eks. 1.000 kr. om året vil være et relativt større problem for én med en indkomst på 250.000 kr. end for én, der tjener 500.000 kr. Derfor er det helt fair at give et afslag til folk med de laveste indkomster.

Her er, hvad de forskellige grupper får i grøn check i 2019:

  • Der er et grundbeløb på 525 kr., som gives til alle med en bruttoindkomst på op til 441.000 kr. Derefter aftrappes checken, og tjener man mere end 449.000 kr., modtager man ikke den grønne check.
  • Har man en bruttoindkomst på under 258.000 kr., får man et tillæg på 280 kr. oveni.
  • Har man ét barn, får man et tillæg på 120 kr., og har man to børn, får man et tillæg på 240 kr., der også aftrappes for høje indkomster.
  • Er man pensionist, er den grønne check på 900 kr. Også børnetillægget på op til 240 kr. for to børn gælder for pensionister. Disse ydelser aftrappes også for høje indkomster.

Enhedslisten vil forøge den grønne check med provenuet fra forbrugsafgifterne i klimaplanen. Hvis de indbringer ca. fire milliarder kr., vil man inden for denne ramme kunne forhøje den grønne checks grundbeløb med 800 kr. til 1.325 kr. for alle inklusive pensionister, mens tillægget for lave indkomster kan fordobles til 560 kr.

Tilbage til forsiden
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer