— Om Enhedslisten

Skipper i grundlovstale: Flere skal kunne opnå statsborgerskab

Enhedslistens politiske ordfører sætter i sin grundlovstale fokus på mennesker, der har permanent ophold i Danmark uden at kunne få statsborgerskab:

  • Mennesker, der er her lovligt og har udsigt til at tilbringe hele deres liv i landet, de skal have de samme rettigheder som alle andre. Og de børn, der bliver født og vokser op i Danmark, de skal have de samme rettigheder, som de andre børn, de går i klasse med, leger med og vokser op med.
  • Borgerrettigheder skal ikke være noget, som nogle mennesker kan miste igen, hvis de får en fartbøde eller skal på dagpenge, mens andre har dem for altid. For så får vi en ny underklasse af andenrangsborgere, der lever, bor, får børn, arbejder og dør i landet uden nogensinde at blive fuldgyldigt medlem af samfundet. Den opdeling skader os alle sammen.

Enhedslisten foreslår på grundlovsdag, at det bliver nemmere for børn at få fulde borgerrettigheder. Ifølge partiet skal børn, der er født i Danmark, kunne få statsborgerskab inden skolestart, og børn, der vokser op i Danmark, skal kunne få statsborgerskab ved erklæring, dvs. uden test og krav, når de fylder 18 år.

Pernille Skipper taler til Demokratifestival i Ollerup, kl. 12.50, Gymnastikhøjskolen i Ollerup, Svendborgvej 3, Ollerup, 5762 Vester Skerninge.

Øvrige citater fra talen

  • Børn på ét år skal ikke belæres om Grundloven. De skal lege med sand, bygge med klodser og have støtte og omsorg. Og så skal de vokse op i et land, hvor de kan se og mærke, at frihedsrettighederne og Grundloven gælder for alle.
  • Jeg må bare sige til Dansk Folkeparti og alle de andre: Vi er rigtig mange, der vil Danmark det godt, men som ikke vil det samme for Danmark som Dansk Folkeparti. Det skal der være plads til. Også blandt vores nye borgere.
  • Vi er trods alt mange på tværs af politiske skel, der vil vores demokrati, vores retssamfund og som vil værne om frihedsrettighederne. Der er ikke meget herregård i en herregårdsbøf. Men der er faktisk stadig liberale mennesker tilbage i de liberale partier.

Læs hele talen her (PDF)

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer