— Trafik

Slavelignende forhold for chauffører fra Filippinerne skyldes EU-regler og skruppelløs vognmand

Fagbladet 3F har afsløret, at det Esbjerg-baserede vognmandsfirma, Kurt Beier Transport, har etableret en slumlejr for de filippinske chauffører, som firmaet har hentet herop gennem sit polske datterselskab.

Henning Hyllested, transportordfører for Enhedslisten, siger:

– Karsten Beier, direktør for vognmandsfirmaet, er fuldstændig skruppelløs. Han er tilsyneladende fuldstændig ligeglad med mennesker, bare han kan få billig arbejdskraft. Firmaet er notorisk kendt for underbetaling og udnyttelse af udenlandske chauffører, og dets datterselskaber slæber en række domme for underbetaling efter sig.

– Men hvad laver 200 filippinske chauffører i en slumlejr i Padborg? Det her kan kun lade sig gøre pga. EU’s regler dels om cabotage- og tredjelandskørsel, dels fordi Polen kan give tilladelse til chauffører fra tredjelande, hvis Polen mener, at der mangler chauffører.

– Det betyder i virkeligheden, at EU’s indre marked er åbent for hele verdens bestand af chauffører. Blot ét enkelt EU-land synes, at der mangler (billig) arbejdskraft.

– Hvor er ITD henne? Kurt Beier Transport A/S er medlem af den store brancheorganisation, ITD, men er dette her forhold, som ITD mener, man skal tilbyde lastbilchauffører? I tide og utide råber ITD op om, at det er næsten umuligt at tiltrække chauffører til erhvervet. Det tror da fanden med de forhold, man ”tilbyder”.

– Også Åbenrå Kommune må på banen. Tillader kommuneplanerne, at der overnattes og indkvarteres i et industrikvarter?

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer