Pernille Skippers 1. maj-tale

Kære alle. Glædelig 1. maj. Det bliver en anderledes 1. maj, men coronakrisen viser virkelig, hvor vigtigt det er med et stærkt fællesskab.

Og den viser, hvor vores samfund er skævt. Vi bliver nødt til at spørge os selv, om dem, der står forrest, også får som fortjent?

***

Mange af os har de sidste par måneder sendt en masse tak til velfærdens helte. De ansatte på sygehuse og i ældreplejen. Pædagogisk personale, sygeplejersker, sosu’er og sosu-hjælpere og alle de andre, der får os igennem coronakrisen. Men de fortjener ikke kun vores tak. Efter mange års nedskæringer fortjener de bedre forhold. De fortjener flere kollegaer. Og de fortjener en ordentlig løn.

Det gælder også hverdagens helte i den private sektor. Kassemedarbejderne, der har udsat sig selv for smittefare hver eneste dag, så vi andre kunne få mad på bordet. Rengøringsmedarbejderen, der redder liv ved at holde rent. Det er samfundskritiske funktioner. Men de arbejder under nogle af de ringeste forhold til de ringeste lønninger.

Coronakrisen viser os én ting krystalklart: Der er mange menneskers arbejde, vi som samfund ikke værdsætter nok. Mange af dem, der lige nu står i frontlinjen og er mest i risiko, er blandt dem, der har den laveste løn og de dårligste forhold.

Det skal vi huske – også på den anden side af Corona. Vi skal kæmpe for ordentlige arbejdsforhold og ordentlig løn for de mange mennesker, der hver dag holder vores samfund kørende. Og det er ikke kun direktørerne.

***

Coronakrisen udstiller nogle af de skævheder, der er i vores samfund. Også når det kommer til arbejdsløse.

I de seneste måneder har vi talt meget om at hjælpe virksomheder. Og det er vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at redde arbejdspladser. Men vi bliver også nødt til at tale om alle dem, der har mistet jobbet. Mere end 80.0000 har allerede stillet sig op i ledighedskøen, siden Corona for alvor ramte Danmark.

En fyring burde ikke føre til en stor social nedtur i et land som vores. Men det gør det for mange. Dagpengene er blevet mindre og mindre de seneste år. En fyreseddel kan gøre det svært at betale regningerne – forsikringerne, huslejen.

Hvis du ikke kan få dagpenge, men skal søge kontanthjælp, skal du sælge din bil og bruge din pensionsopsparing. For at få så meget som en krone.

Det var ikke godt nok før coronakrisen, og det er slet ikke godt nok nu.

Ingen har en jordisk chance for at finde et job. Og derfor burde ingen være i tvivl – arbejdsløshed ikke handler om dovenskab. Arbejdsløshed handler om uheld. Det kan ramme os alle i løbet af et langt liv. Lige nu rammer det mange.

Hvor er hjælpepakkerne til dem?

Velfærdssamfundet har vi alle sammen knoklet for. Det er nu, det skal være der for os. Også for dem af os, der mister jobbet.

***

Hvis vi vil, kan vi komme ud af coronakrisen med et stærkere fællesskab og et mindre skævt samfund. Men vi skal insistere på det.

For selvom det er tydeligt for enhver, at velfærdssamfundet gavner alle – også de største virksomheder og de rigeste – er toppen af samfundet og højrefløjen allerede i gang med at trække i den forkerte retning.

De siger, at nu skal vi indstille os på endnu flere nedskæringer af vores velfærdssamfund. De siger, at der ikke er råd til bedre tryghed for dem, der er blevet fyret. De siger også, at klimaet og den grønne omstilling nu må vente.

Men intet af det er rigtigt. Det er et politisk valg.

Vi kan sørge for mere respekt til dem, der holder vores kritiske samfundsfunktioner i gang. Vi kan investere i det velfærdssamfund og fællesskab, der er vores bedste værn mod kriser. Vi kan mindske uligheden, og vi kan skabe nye arbejdspladser med grønne investeringer.

Vi må ikke lade dem bilde os andet ind.

Derfor er det er nu, vi skal rejse os og sige til toppen af samfundet: Den her gang bliver det ikke på jeres måde, det bliver på vores.

Pas godt på hinanden derude. Og rigtig god 1. maj fra hele Enhedslisten.

[Det talte ord gælder]