— EU

Flertal i Folketinget klar til at bakke op om kulsort EU-budget

Folketinget har i dag stemt om regeringens mandat til forhandlingerne om nyt EU-budget. Et flertal bestående af Radikale, SF og Konservative bakkede på mødet op om regeringens forslag, der åbner op for at forsætte klimaskadelige støtteordninger til kul og olie, og som samtidig åbner for en markant stigning i Danmarks EU-bidrag.

Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard, udtaler:

  • Ved sidste EU-valg havde vi en situation, hvor partierne nærmest stod i kø for at love, at de ville prioritere den grønne omstilling. Nu ser vi så de selv samme partier bakke op om et EU-budget, der vil forsætte med at støtte den klimaskadelige kul- og olieindustri med milliarder af skattekroner. Det er helt grotesk.
  • Det nye EU-budget risikerer ifølge regeringen at koste de danske skatteborgere 6,7 milliarder kroner ekstra om året. Det er rigtig mange penge, som frem for at gå til EU’s landbrugsstøtte kunne bruges på velfærd og grøn omstilling. Socialdemokratiet og de partier i Folketinget, som nu er klar til at acceptere et højere budget, skylder at svare vælgerne på, hvor de penge skal komme fra? Er det nedskæringer i velfærden?
  • Jeg mener, det er afgørende, at den økonomiske genopretning i EU bliver grøn og retfærdig. Derfor er det også dybt kritisabelt, at der ikke sikres, at de mange milliarder skattekroner, som man vil pumpe ud i økonomien, ikke går til virksomheder i skattely. Jeg frygter meget, at det vil blive en gentagelse af det scenarie, vi har set herhjemme, hvor man giver hjælpepakker til skattely-virksomheder. Det bliver ikke med Enhedslistens støtte.
  • Regeringen havde et andet valg. De kunne have indgået en EU-aftale med Enhedslisten, men de valgte i stedet de konservative. Resultatet blev derefter!
Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer