— EU, Forsvar og internationalt

Enhedslisten vil stoppe europæisk eksport af ammunition. Alt skal gå til Ukraine

Hver eneste patron. Hver eneste raket. Hver eneste mortérgranat, der produceres i Europa skal sendes til Ukraine. Der skal indføres et totalt stop for eksport af ammunition til andre lande.

Sådan lyder det fra Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted og medlem af EU-Parlamentet, Nikolaj Villumsen, efter at Rusland er brudt igennem de ukrainske forsvarsværker ved Aviidika.

EU har svigtet sit løfte til Ukraine om at sende en million artillerigranater til Ukraine inden marts. Ukraine har kun fået halvdelen, og netop manglen på våben og ammunition menes at være hovedårsagen til Ukraines seneste tilbageslag på fronten. Samtidig eksporterer Europæiske våbenproducenter mellem 40 og 60 procent af deres ammunition til lande uden for EU.

Enhedslistens Pelle Dragsted rejser derfor kravet om et eksportforbud over for udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, mens Nikolaj Villumsen retter en appel til både EU’s udenrigschef og Det Europæiske Råd.

Pelle Dragsted:

– EU har svigtet Ukraine. Vi har ikke leveret det vi lovede. Det er fuldstændig uacceptabelt, og lige nu ser vi resultatet. Rusland er brudt igennem Ukraines forsvarslinjer, og de har slet ikke nok ammunition at forsvare sig med. Det er skrækkeligt.

– Mens Ukraine står med akut mangel på ammunition, eksporterer europæiske våbenproducenter en betydelig del af deres ammunition til lande uden for Europa, der ikke er i krig. Det holder simpelthen ikke. EU-landende har et ansvar, og det er på tide at vi begynder at leve op til det. Ukrainerne har ikke råd til at vi bare fortsætter business as usual.

– Jeg vil nu stille kravet over for udenrigsministeren og spørge, om han er klar til at støtte en europæisk aftale om et øjeblikkeligt eksportforbud for de europæiske våbenproducenter, så EU kan begynde at levere det, vi lovede Ukraine.

Nikolaj Villumsen:

– EU’s udenrigschef, Josep Borrell, har allerede opfordret landene til at stoppe deres eksport. Men det er ikke nok med opfordringer. Derfor vil jeg nu skrive til både Borrell og lederen af Det Europæiske Råd, Charles Michel, for at kræve øjeblikkelig handling. Det er nu, EU skal vise, at vi er til at regne med.

Pressekontakt: Ida Trøiborg +45 6162 5613

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer