— Trafik

Enhedslisten: Tøv en kende med den der Lynetteholm

Regeringen vil sende anlægsloven for Lynetteholmen i høring om kort tid, hvilket Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested mener er uansvarligt og udemokratisk, fordi der ikke bliver tid til en ordentlig, folkelig debat om det samlede projekt – ikke mindst havnetunnellen.

Enhedslisten trafikordfører, Henning Hyllested siger:

  • Hvis først anlægsloven for Lynetteholmen bliver tromlet igennem, bliver der ingen reel debat om resten af projekterne, da de så at sige er vedtaget på forhånd, siger Henning Hyllested. Han påpeger, at det handler om de tilhørende trafikprojekter med havnetunnel og metro, såvel som byudviklingen i hovedstadsområdet i det hele taget.
  • Vi står overfor at forhandle klimaløsninger på hele transportområdet og efterfølgende hvilke investeringer, dette skal følges op med, og det er da helt hen i vejret så at tromle et vejprojekt til 25 mia. kr. igennem, uden at det indgår i denne debat. Havnetunnellen i sig selv vil samlet generere mere biltrafik i København i mindst 20-30 år frem, med øget CO2-udledning som resultat.
  • Jeg noterer mig også, at foranalysen viser, at halvdelen af biltrafikkens fald gennem det indre København faktisk opnås alene ved ret billige trafiksaneringer, og at en havnetunnel til 25 mia. kr. i sig selv kun reducerer trafikken med få procent. Det må da få en ansvarlig finansminister og transportminister til at sige: Tøv lige en kende.

Henning Hyllested foreslår, at der suppleres med en analyse om, hvad der skal til af yderligere trafiksaneringer for at opnå samme effekt, som havnetunnellen forudses at have.

Alle nyheder