— Enhedslisten

Peder Hvelplund tager orlov fra Folketinget

Enhedslistens gruppeformand, Peder Hvelplund, tager orlov fra sit arbejde i Folketinget. Derfor foretager folketingsgruppen en ordførerrokade, og Trine Pertou Mach bliver midlertidig gruppeforperson.

Beslutningen om orlov skyldes alvorlig sygdom i familien, da Peder Hvelplunds kone og livsledsager gennem 30 år er blevet ramt af uhelbredelig kræft. Peder Hvelplund har selv sat ord på beslutningen i en opdatering på Facebook.

Orloven træder i kraft allerede i dag, når Folketinget stemmer Runa Friis Hansen ind som suppleant i Enhedslistens folketingsgruppe.

Peder Hvelplund siger:

  • Nogle gange tager tilværelsen nogle store sving, som man ikke havde forudset, og ens prioriteter ændrer sig fundamentalt. Selvom vi godt ved, at det er et livsvilkår, så er det lammende, når det sker. Derfor har jeg valgt at tage midlertidig orlov fra mit arbejde i Folketinget – en arbejdsplads som jeg kommer til at savne meget, og som er langt bedre end sit rygte. Jeg har en klar forventning om at vende tilbage, men ved endnu ikke hvornår. Jeg er utrolig glad og stolt af den opbakning, jeg har fået fra Enhedslistens folketingsgruppe til at finde en løsning, der er holdbar for min familie i den situation, vi befinder os i.

Trine Pertou Mach siger:

  • Nogle ting i livet er bare vigtigere end noget som helst andet. Peders beslutning om at tage midlertidig orlov fra Folketinget har gruppens fulde opbakning og forståelse. Vi sender Peder og hans familie alle de bedste tanker. Det er på en rigtig trist baggrund, at jeg i dag tiltræder som midlertidig gruppeforperson, men jeg vil varetage hvervet efter absolut bedste evne, mens Peder er væk.

Herunder kan du se, hvilke ændringer i ordførerskaber Enhedslistens folketingsgruppe har vedtaget:

Trine Pertou Mach:
Ny midlertidig gruppeforperson

Jette Gottlieb:
Ny Grønlandsordfører

Pelle Dragsted:
Ny skatteordfører

Rosa Lund:
Ny indfødsrets- og handicapordfører

Runa Friis Hansen:
Indtræder i Folketinget og er ny sundheds-, psykiatri- og ældreordfører

Søren Egge Rasmussen:
Ny klima-, miljø- og naturordfører

Søren Søndergaard:
Ny forsvarsordfører

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer