— Klima og energi, Landbrug, Miljø og fødevarer, Skat og finans

Enhedslisten vil have en ensartet klimaafgift på landbruget uden social slagside for almindelige danskere

Enhedslisten er glade for, at vi i dag er et skridt nærmere en ensartet klimaafgift også på landbruget og opfordrer regeringen til at indkalde til forhandlinger med det samme.

Pelle Dragsted, Enhedslistens politiske ordfører, siger:

  • For Enhedslisten er det vigtigt, at afgiften ikke bliver en udgift for almindelige mennesker. Folk med lave og almindelige indkomster skal kompenseres for stigende priser. Det er ikke danskerne, der skal ende med regningen for landbrugets omstilling.
  • Det er afgørende, at landbruget bliver omfattet af en klimaafgift på samme niveau som industrien. Regeringen skal lytte til befolkningens ønske om klimahandling i stedet for til landbrugslobbyens trusler om traktordemonstrationer. Og så skal vi selvfølgelig også fra politisk side hjælpe landbruget med den omfattende omstilling, de står over for.

Søren Egge Rasmussen, Enhedslistens klima- og landbrugsordfører, siger:

  • Lad os gribe muligheden for at få et grønnere landbrug ved at indrette klimaafgiften, så den sikrer, at vi både når Danmarks klimamål og samtidig får livet tilbage i vores fjorde og sikre mere plads til natur. CO2-reduktioner i landbruget hænger tæt sammen med at reducere landbrugets forurening med kvælstof som også skal reduceres.
  • Økologerne har vist vejen for omstilling med at drive landbrug med langt færre husdyr og bruge langt mindre gødning end i det øvrige landbrug. Vi skal øge omlægning til økologi for at sikre fremtidens landbrug.
Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer