Mennesker og klima i Arktis skal have forrang

Statsministeren lægger i 2020 op til en ny Arktis-strategi. Hvilket er en god ide, da tingene ændrer sig så hurtigt, at den nuværende strategi er forældet.

• For Enhedslisten er der to bærende principper for aktivitet i Arktis:Alle aktiviteter skal tage hensyn til de mennesker, der lever i Arktis. Der er ufattelig mange økonomiske, militære og sikkerhedsmæssige interesser, men det må fra første til sidste færd altid være et spørgsmål om, hvordan de mennesker, der lever i Arktis, får et godt og bæredygtigt liv. Vi skal respektere retten til selvbestemmelse og hensynet til oprindelige folk.
• Alle aktiviteter vi sætter i gang i Arktis, skal ske på bæredygtige principper og under optimal hensyn til den meget følsomme natur, der står over for forandringer på grund af klimaændringerne. Arktis er mere udsat for klimaændringer end resten af kloden, fordi temperaturstigningerne her er 2-3 gange så høje. Det er vigtigt, at vi fastholder Ilulissat-erklæringen fra 2008 om, at alle uenigheder om Arktis skal løses via forhandlinger og på baggrund af folkeretten. Uden Danmarks samarbejde med Grønland og Færøerne i Rigsfællesskabet, ville Danmark ikke have nogen særlig indflydelse i Arktis. Danmark har derfor et helt særligt ansvar for at sikre, at Grønland og Færøerne altid sidder med ved bordet, når der forhandles om Arktis.

Atomvåbenfrit og afmilitariseret Arktis

Det er vigtigt, at vi fastholder et mål om lavspænding i Arktis. En vigtig indsats vil i den forbindelse være at gøre Arktisk atomvåbenfrit. Afmilitarisering og et atomvåbenfrit Arktis bør være et strategisk mål for Rigsfællesskabet, altså Grønland, Færøerne og Danmark, i det internationale arbejde.

Det dansk forsvar har i dag en lang række opgaver i Arktis, herunder redningsarbejde, eftersøgninger, suverænitetshævdelsen og overvågning af området. Det er afgørende, at Danmark ikke bidrager til øget militarisering og oprustning i Arktis.

Lige nu er det især russerne, som er til stede i Arktis, med isbrydere, militær og store skibstransporter. Men også USA og Kina har blikket ret mod økonomiske og geopolitisk interesser i området.

Forskning

Det er vigtigt, at Danmark deltager aktivt i forskning om arktiske temaer, ikke mindst om, hvordan vi sikrer befolkningerne bæredygtige levemuligheder, et optimal hensyn til naturen og ikke mindst havene. Samt, hvordan vi sikre en miljømæssig forsvarlig transport i det miljøfølsomme område.

I den sammenhæng er det vigtigt at bygge et nyt forskningsskib, der kan afløse det gamle DANA. Det er nødvendigt at være meget ambitiøs når skibet skal bygges – og hvorfor ikke opbygge en fælles forskningskapacitet i tæt samarbejde med de øvrige nordiske lande.

Der skal afsættes flere midler til grundforskning, da grundforskning er meget vigtig og ganske omkostningsfuld i de arktiske egne. Det er endvidere Enhedslistens politik at mere forskning skal flyttes til Grønland.

Sikkerhed til søs

En anden vigtig opgave er sikkerhed til søs. Der er det vigtigt, at vi har fokus på søredning. Med stadig flere og større krydstogtskibe i det isfyldte hav, kan det få katastrofale følger, hvis der sker et forlis. Ingen enkeltnation kan alene stå for søredningen. Derfor må der laves internationale aftaler om samarbejde om søredning.

I den sammenhæng er det nødvendigt at nævne Danmarks svigt med levering af ny søkort til Grønland. Projektet er udsat mange år, fordi regeringen fandt det vigtigere at udflytte Geodatastyrelsen til Aalborg end at overholde aftalen om at levere nye og mere præcise søkort.

Klima- og naturhensyn

Menneskene og naturen er de to første prioriteter, når vi skal lave aktiviteter i Arktis.

Der er behov for skrappe og bindende internationale aftaler om udvinding af råstoffer i de blotlagte land- og havområder, der kommer som følge af afsmeltningen.

Der bør laves et internationalt forbud mod udvinding af olie og miljøskadelige råstoffer i Arktisk. Helt i overensstemmelse med holdningen i Grønland. Det vil få uoverskuelige konsekvenser for naturen, hvis der sker udslip i det Arktiske klima, hvor forureningsbekæmpelsen vil være stort set umulig.

 

Christian Juhl, Arktis-ordfører, 24. januar 2020