Enhedslisten på gaden over hele landet: Vi vælger velfærd!

11. april 2024

Den 12.-24. april går Enhedslisten på gaden i fælles opråb: Et stærkt velfærdssamfund kræver politiske valg. Enhedslisten har valgt – vi vælger velfærd!

Enhedslisten på gaden over hele landet: Vi vælger velfærd!

Den 12.-24. april går Enhedslisten på gaden i fælles opråb: Et stærkt velfærdssamfund kræver politiske valg. Enhedslisten har valgt – vi vælger velfærd!

“Vi vælger velfærd”. Sådan sagde Mette Frederiksen engang. Skattelettelser kunne først komme på tale, når der var værdighed i ældreplejen og pædagoger nok på stuerne.

Nu er bøtten vendt på hovedet. Mette Frederiksen-regeringen siger, at vi har penge nok og planlægger milliardstore skattelettelser til topskattebetalere, virksomhedsarvinger og ejendomsspekulanter.

Flere og flere velfærdsopgaver flyttes over i det private, så det nu er størrelsen på din pengepung, der afgør om du har råd til helt basale ydelser.

Det er ufatteligt, når kommuner og regioner samtidigt skal skære dybt i borgernes velfærd. Med store konsekvenser for borgere i hele landet. Ældre får frataget hjemmehjælpen, busruter nedlægges, børn, unge og mennesker med handicap svigtes. Og ventelisterne på hospitalerne og psykiatrien vokser.

Det er den helt forkerte vej for vores land.

Det er nu, vi skal tage et valg. Enhedslisten vælger velfærd, og siger stop til forringelserne af vores skoler og daginstitutioner, sundhedssektor, offentlige transport, ældreområdet og socialområdet.

Derfor går vi på gaden den 12. – 24. april. Vi skal tale med danskerne og lave lokale aktioner, der sætter fokus på de problemer, vi oplever i netop vores kommune eller region.

Vil du være med så kontakt din lokalafdeling.

Læs kampagnepjecen her.

Scroll to Top