Søren Egge Rasmussen

Ordførerskaber:

Bolig, dyrevelfærd, energi, fiskeri, forsyning, fødevare, klima, landbrug, miljø og natur

Mere klimahandling NU!

Som uddannet tømrer og økologisk landmand er omstillingen til vedvarende energi og økologi noget af det, der ligger mig allermest på sinde. Derfor arbejder jeg benhårdt for en ambitiøs klimapolitik, som samtidig er socialt retfærdig.

“Alle dele af samfundet skal bidrage til den grønne omstilling. Også landbruget!”

Vi skal sikre vores drikkevand, genoprette den danske natur og rydde op efter mange årtiers forurening. Vi skal investere meget mere i vedvarende energi, kollektiv trafik og bedre boliger, der er til at betale. Hvis vi gør det på den rigtige måde, kan den grønne omstilling blive en sand jobfest med tusindvis af nye grønne arbejdspladser.

Lær mig lidt bedre at kende

Jeg har været med i Enhedslisten siden begyndelsen og har siddet i folketinget i tre perioder – i denne omgang siden 2015.

Natur, klima og miljø har altid fyldt meget i mit liv. Jeg er vokset op langt ude i skoven vest for Randers, og inden jeg kom i Folketinget, var jeg bestyrelsesformand i NRGi, som er et stort andelsejet energiselskab.

I dag bor jeg sammen med min kone i Andelssamfundet i Hjortshøj, som er et slags bæredygtigt minisamfund med landbrug, dyr og små butikker. Jeg bruger det meste af min fritid på at dyrke mine økologiske haver, der forsyner os alle sammen med grøntsager.

Mine mærkesager

  • Klimahandlingen skal op i gear – Danmark skal nå 2030-målene og være CO2-neutralt i 2040
  • Landbruget skal omstilles til økologi, og vi skal producere markant færre dyr
  • Mere fri natur og skov – det skal redde vores drikkevand, biodiversitet og vandmiljø
Scroll to Top