Ældrepleje skal på finansloven
Enhedslisten kræver 2000 ekstra ansatte i ældreplejen på den kommende finanslov
Dårlige forhold for ældre er desværre et velkendt og udbredt problem over hele landet. Det viser utallige historier.
Derfor sætter Enhedslisten ældrepleje øverst på sin liste over velfærdskrav til årets finanslov, fortæller Pernille Skipper:
– Vi kan ikke være andet bekendt, for der er flere udfordringer at tage fat i. Dels er der skÃ¥ret hÃ¥rdt i ældreomrÃ¥det de seneste Ã¥r. Dels er alt for mange ansatte i ældreplejen ufaglærte, for der mangler sosu’er, men uddannelsesstederne stÃ¥r med tomme pladser.
Midler skal muliggøre uddannelse
I dag er ca. 15.000 sundhedsansatte ufaglærte. Tallet stiger i takt med, at ældre medarbejdere går på pension.
Flere faglærte er en åbenlys forudsætning for ordentlig ældrepleje. Enhedslistens svar er derfor at finde midler til 2000 nye ansatte. Det vil give dem, der allerede er ansat, mulighed for at komme på skolebænken og blive uddannet.
– Samtidig vil vi sikre midler til faglig sparring for dem, der eksempelvis arbejder med fagligt krævende demente. Samlet skal tiltagene øge kvaliteten og omsorgen for de ældre, så de ældre får en værdig alderdom, fastslår Pernille Skipper.
Udgiften anslås at udgøre i alt ca. 1 mia. kr., som Enhedslisten anviser finansiering til i sit samlede finanslovudspil.