Salget af Vestjysk bank lugter af ny DONG-skandale

Et flertal i finansudvalget har i dag vedtaget at sælge statens ejerandel i Vestjysk Bank. Aktierne sælges for en krone stykket – en pris langt under kursværdien og bankens indre værdi. Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, kritiserer hårdt aftalepartierne for ikke at have lært af tidligere skandaler med udsalg af statens aktiver:

  • Det her er potentielt en ny DONG-skandale. Et flertal har valgt at sælge statens andel af Vestjysk Bank til spotpris. Skatteyderne taber mange hundrede millioner. Det er helt uforståeligt, at også partier som SF og Socialdemokratiet deltager i udsalget. Har de intet lært af DONG-sagen og det skandaleramte salg af Seruminstituttets vaccineproduktion?
  • Hvis man ønsker at sælge statens aktier i Vestjysk Bank, burde man vente til et mere fordelagtigt tidspunkt. Banken er i en fin udvikling, og ved at vente havde man kunne sikre danskerne et langt højere afkast. Nu bliver det i stedet igen private investorer, der løber med gevinsten, mens skatteyderne står tilbage med regningen for at have reddet Vestjysk Bank fra fallit efter finanskrisen.
  • Det er også dybt problematisk, at finansministeriet har skønmalet omkostningerne for skatteyderne. Når man indregner værdien af det skattefradrag, som køberne får med, er statens tab betydeligt højere, end det som finansministeriet har oplyst. 
  • I Enhedslisten mener vi slet ikke, man skulle sælge statens andel i Vestjysk Bank. I stedet skulle banken have været udviklet som et stærkt offentligt alternativ til den private finanssektor med fokus på stabil kreditgivning i landdistrikterne til både borgere og erhvervsliv.  Men et flertal i Folketinget har desværre en indædt ideologisk modstand mod offentlig deltagelse i finanssektoren. At det flertal også omfatter S og SF er for mig ganske uforståeligt. 
  • Jeg vil efter sommerferien indkalde finansministeren i samråd om salget og om de fejlagtige oplysninger, der er givet til offentligheden og til folketinget.

 

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer