Enhedslisten vil oprette særligt krisecenter til LGBTQ-personer

Enhedslisten foreslår i anledning af Copenhagen Pride Week, at der oprettes et krisecenter særligt målrettet LGBTQ-personer i krise. Det skal tilgodese de særlige behov hos eksempelvis voldsramte homo- og biseksuelle mænd, kvinder og transpersoner og LGBTQ-personer fra minoritetsmiljøer, der udsættes for stærk negativ social kontrol. Der særlige tilbud skal yde både telefonrådgivning, vidensindsamling og fungere som et egentligt krisecenter med døgnpladser og uddannet personale særligt for denne gruppe.

Ligestillingsordfører Pernille Skipper siger:

– GBTQ-personer der udsættes for vold fx i parforhold har nogle særlige problemer, og tabuerne forfølger ikke mindst også voldsramte LGBTQ-mænd. Samtidig er der et enormt tabu forbundet med at være homo- eller biseksuel i visse minoritetsmiljøer, og det kan medfølge stærk negativ social kontrol eller endda fysisk og psykisk vold fra familie og venner. Men der er i dag ingen tilbud målrettet disse gruppers særlige behov.

– De tilbud, der eksisterer i dag, har ikke et særligt fokus på LGBTQ-personer. Der findes kvindekrisecentre og mandekrisecentre til voldsramte mænd, og der findes tilbud til mennesker fra etniske minoritetsmiljøer, som udsættes for stærk negativ social kontrol. Men ingen af disse tilbud tager højde for de særlige problemer, man kan stå med som LGBTQ-person. Og når de eksisterende tilbud ikke kan hjælpe, er der altså mennesker, som efterlades i stikken.

– Det er en lille gruppe, men med nogle ganske særlige behov. Eksempelvis rammes tusindvis af mænd årligt af vold i parforholdet, og størstedelen er faktisk i homoseksuelle forhold, men der er ikke rådgivning eller krisecentre målrettet dem. Og LGBTQ-personer med minoritetsbaggrund kan opleve stærk social kontrol, fordømmelse og eksklusion fra deres familie i visse minoritetsmiljøer pga. deres kønsidentitet eller seksualitet. Men når de henvender sig til de eksisterende rådgivningstilbud er der ingen, der er særligt uddannet til netop deres problemer som minoritet i minoriteten. Det vil vi ændre på.

Læs hele udspillet:

Enhedslisten ønsker at oprette et målrettet tilbud til LGBTQ-personer, der oplever vold fra deres partner eller unge homo- og biseksuelle fra etniske minoritetsmiljøer, der oplever stærkt negativ social kontrol og æresrelateret vold af psykisk og fysisk karakter fra familie og omgangskreds. Mere konkret er tilbuddet målrettet LGBTQ-personer, som er i krise på baggrund af enten psykisk eller fysisk vold eller stærk negativ social kontrol, og som har brug for støtte til at håndtere det.

Målgruppen er:
– kvinder og mænd, der lever i et homoseksuelt parforhold eller har seksuelle relationer til personer af eget køn samt transpersoner og andre LGBTQ-personer og som har været udsat for vold af fysisk eller psykisk karakter eller trusler herom
– personer som har været udsat for hadforbrydelse pga. deres seksuelle orientering
– personer som har været udsat for seksuelt overgreb fra personer af eget køn
– personer med etnisk minoritetsbaggrund, hvor homoseksualitet er ”ikke-eksisterende” i familien og som har brug for hjælp til at håndtere psykisk eller fysisk vold eller æresrelateret stærk, negativ social kontrol pga. sin seksualitet

Tilbuddet skal have visitation fra hele landet, og bestå af tre integrerede dele:

  • Et botilbud med plads til 5-6 personer ad gangen
  • En telefonrådgivning med særligt uddannet personale
  • Formidlingsaktiviteter og vidensindsamling

Botilbuddet, der inkluderer behandling og rådgivning bør have plads til 5-6 personer ad gangen med kortere eller længere varighed. Der forventes, på baggrund af til fra Institut for Folkesundhed et antal forskellige brugere på ca. 20 personer årligt – afhængig af opholdsvarighed og problemstillinger hos de enkelte beboere. Botilbuddet skal være et sikret sted, hvor beboere, der er i behov for støtte i forhold til social kontrol, skal kunne få en indledende beskyttelse, inden de hjælpes videre.

Telefonrådgivningen forventes at imødekomme et behov hos ca. 25 personer i gennemsnit pr. måned, og skal være bemandet med professionelle, der kan rådgive om vold i homo- og biseksuelle relationer, men også om social kontrol mod homo- eller biseksuelle og LGBTQ-personer med etnisk minoritetsbaggrund.

Formidlingsaktiviteterne skal bestå af eksempelvis oplysning om vold mod mænd for at forebygge stigmatisering og voldsudøvelse og de særlige forhold og tabuer, der er forbundet med at være udsat for psykisk og fysisk vold eller æresrelateret stærk, negativ social kontrol som LGBTQ-person. Via formidlingsaktiviteterne er det meningen, at der genereres vidensformidling og netværksdannelse, som har et forebyggende sigte og bidrager til en styrkelse af kompetencer i forskellige indsatser over for voldsramte og udsatte. Formålet er, at behandlingssteder, offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner får øget viden og forståelse om de særlige forhold, man bør være opmærksom på i kontakten til LGBTQ-personer.

Baggrund:

Der er en risiko for at mænd, der lever i homo- eller biseksuelle relationer ikke søger hjælp eller ikke får den behandling, de rettelig har brug for, når der mangler steder at henvende sig. Årligt er der omkring 8000 danske mænd, der udsættes for partnervold. Heraf er 2/3 udsat for vold fra en mandlig partner. Det antages, at der er et stort skyggetal bag de rapporterede overfald. Procentvis udsættes homo- og biseksuelle mænd rent faktisk i højere grad for vold fra en mandlig partner end kvinder gør[i].

Vold mod LGBTQ-personer kræver særlig opmærksomhed i forhold til rådgivning, vejledning og behandling, der er tilpasset de problemstillinger, som de oplever. Der mangler i dag viden på de eksisterende tilbud om sociale forskelle, udsatheden for vold, at være udsat for hadforbrydelse samt om homo- og biseksuelle med etnisk minoritetsbaggrunds problemstillinger.

Der eksisterer i dag krisecentre for kvinder udsat for vold og nogle få krisecentre for mænd, ligesom der eksisterer rådgivning og såkaldte Safe Houses for unge, der udsættes for æresrelateret stærk negativ social kontrol. Disse krisecentre er dog målrettet heteroseksuelle personer, og tager udgangspunkt i dette, når der ydes rådgivning og vejledning om det at være i krise og have været udsat for vold eller trusler om vold. Derfor kan man ofte opleve ikke at blive forstået eller hjulpet som homo- eller biseksuel. Et ophold på et gængs botilbud kan desuden i nogle tilfælde være en psykisk belastning for en homo- eller biseksuel person, fordi de føler, at de skal leve på heteroseksuel levevis udadtil, for at kunne føle sig tryg på opholdsstedet og ikke blive udsat for chikane og yderligere isolation.

Det kan også være vanskeligt for homo- og biseksuelle personer overhovedet at søge hjælp, fordi en henvendelse også blotlægger deres egen seksualitet og minoritetstilhørsforhold. Nervøsiteten for at søge hjælp er der også, hvis man er i en sårbar situation og samtidig tilhører en minoritetsgruppe.

Homo- og biseksuelle fra etniske minoritetsmiljøer, mangler i høj grad tilbud, der kan adressere deres specifikke problemstilling. Både med råd og vejledning, for at mindske oplevelsen af at være alene, og med tilbud om akut krisehjælp, og videre etablering for de der oplever social kontrol.

[i] Kilde: Rapport fra Institut for Folkesundhed: http://www.si-folkesundhed.dk/upload/partnervold_mod_m%C3%A6nd.pdf

Flere nyheder