— Arbejdsmarked, Erhverv, Grøn omstilling,

Dansk Industri tager klimaet som gidsel for at få topskattelettelser

Enhedslisten langer nu hårdt ud efter Dansk Industri efter lanceringen af deres såkaldte klimaplan. Partiet mener, at Dansk Industri udnytter den grønne dagsorden til at skubbe skattelettelser til toppen igennem. Det er et svigt over for kommende generationer, siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.

 

Pernille Skipper udtaler:

– Dansk Industri har det senest døgn turneret alle medier rundt med en påstand om, at de har taget den grønne omstilling og målsætningen om en 70%-reduktion af klimagasser inden 2030 til sig. De har høstet mange overskrifter, men det er en tilsnigelse overhovedet at kalde det her en klimaplan. Jeg er reelt forarget over, at de kan få sig selv til det.

 

– DI’s plan indeholder 150 forskellige forslag. Kun de 30 handler reelt om reduktion af klimagasser. Resten handler om topskattelettelser, skattelettelser til aktionærer og meget andet, som kommer de rigeste i vores samfund til gavn. Deres forslag ville være det mest ulighedsskabende i mange årtier, hvis det gennemføres. Og så har de øjensynligt ikke engang gjort sig ulejligheden at beregne, om reduktionerne er tilstrækkelige til at nå de nødvendige resultater for vores klima.

 

Tænk sig, at Dansk Industri er sunket så lavt, at de kupper en så vigtig sag som klodens fremtid og klimaet for at snige skattelettelser til de rigeste igennem. Klimakrisen er vor tids største krise, og det handler reelt om at sikre en beboelig jordklode til vores børn og børnebørn. Det burde de holde sig for gode til også at gøre til en sag om topskattelettelser. Det er uærligt, useriøst og et svigt af kommende generationer.

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer