— Arbejdsmarked, Velfærd

Skipper til finanslovsforhandlinger: Syge på kontanthjælp skal have hurtig hjælp og afklaring

Enhedslisten kommer til at have fokus på at skaffe forbedringer på beskæftigelsesområdet til dagens finanslovsforhandlinger. Partiet vil blandt andet hjælpe langtidssyge ud af kontanthjælpssystemet, have det såkaldte opholdskrav fjernet og optrappe kampen mod social dumping.

Pernille Skipper siger:

– Der er alt for mange syge, som sidder fast i kontanthjælpssystemet og bliver kastet rundt i arbejdsprøvninger. Vi kan ikke være bekendt, at de skal vente i årevis på at få afklaret, om de i virkeligheden skal på førtidspension, i fleksjob eller noget tredje. Derfor vil vi give alle mennesker i sygdom eller med handicap ret til at få afklaring på deres situation inden for et år. Kontanthjælp er ikke en ydelse til mennesker i sygdom eller med handicap.

– Enhedslisten vil have opholdskravet fjernet, fordi det er fuldstændigt undergravende for hele vores arbejdsmarked. Hvis du i en periode har arbejdet i udlandet, kan du ikke få dagpenge, selvom du har betalt til din a-kasse og arbejdet på lige fod med dine kollegaer. Det skaber en enorm usikkerhed for mennesker, der har betalt til dagpengesystemet hele deres arbejdsliv, og det betyder også en øget ulighed og social dumping mellem danskere og lønmodtagere, der kommer hertil fra andre lande.

– I en tid, hvor der er et stort pres på danske løn- og arbejdsforhold, er det afgørende, at vi får sat flere midler til at bekæmpe social dumping på finansloven. Vi kræver blandt andet kædeansvar for virksomheder, obligatorisk id-kort på byggepladser og 50 mio. kr. til en styrket myndighedsindsats.

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer