EL om kviklånsaftale: Godt med styrket gældsrådgivning og reklamebegrænsning

Enhedslisten er gået med i den nye kviklånsaftale. Erhvervsordsordfører, Victoria Velásquez, glæder sig over styrket gældsrådgivning og regler for, hvordan kviklånsfirmaer må reklamere. Enhedslisten havde dog gerne set et lavere loft over ÅOP end i den endelige aftale.

Victoria Velásquez udtaler:

– Jeg er især glad for, at det lykkedes at få opbakning til at styrke gældsrådgivningen og stramme op på, hvor og hvordan kviklånsudbyderne må reklamere. Jeg håber, at vi med reklameforbuddet for lån med en ÅOP på over 25 pct. i praksis kan sikre et nyt loft i branchen. Jeg havde gerne set, at vi var landet på en lavere ÅOP, men nu har vi i det mindste med denne aftale startet med at have et loft, hvor det førhen har været lovligt med en ÅOP på flere 100 pct.

– Omkostningsloftet er en god bagstopper for den tendens, som virksomhederne har udvist, hvor 1/3 af deres indtægt kommer fra misvedligeholdt gæld. Det er fuldstændigt forrykt at drive sådan en form for forretning, der tjener profit på andres armod.

– Blandt de mange, der er begyndt at optage kviklån, så gælder det især unge. Derfor er jeg glad for, at vi får begrænset reklamerne i det offentlige rum og ikke mindst, at reglerne også gælder influencers, hvor vi fx har set dem reklamere for dyre lån på Instagram.

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer