— Ligestilling, køn og seksualitet, Retspolitik

Enhedslisten er kritisk overfor straffelovrådets anbefalinger

Straffelovrådet har fremlagt sine anbefalinger til en ny voldtægtslovgivning med hovedvægten lagt på et begreb om frivillighed. Enhedslisten stiller sig kritisk, og kræver en voldtægtsdefinition baseret på manglende samtykke.

Rosa Lund, Enhedslistens retsordfører, siger:

  • Enhedslisten har kæmpet for en samtykkebaseret voldtægtslovgivning i årevis og derfor er vi i naturligvis glade for, at vi er et skridt nærmere en ny og bedre lov. Men vi er også bekymrede over, at ordet samtykke ikke er centralt i anbefalingerne fra et flertal af Straffelovrådet. Jeg vil faktisk gå så langt som at stille spørgsmålstegn ved, om intentionerne med samtykkeforslaget overhovedet bliver opfyldt med anbefalingerne fra straffelovrådet.
  • Jeg er bange for, at en ændring til en frivillighedsbaseret lovgivning vil betyde, at en situation, hvor en kvinde ligger helt stille med ansigtet bortvendt eller gemt under puden, vil kunne ses som udtryk for et implicit ”ja”. På den måde ligger begrebet frivillighed desværre ikke indholdsmæssigt langt fra fraværet af tvang, som loven kræver i dag. Så vil det jo fortsat reelt være offerets ansvar at sige fra eller gøre modstand. Det er det, vi skal have gjort op med.
  • Vi vil selvfølgelig læse Straffelovrådets betænkning og dissens grundigt igennem, men det afgørende for os er altså, at loven afspejler forståelse af, at sex er gensidigt. Så simpelt kan det siges, og det er vores udgangspunkt når vi skal forhandle med regeringen om en ny voldtægtslovgivning.
Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer