— Klima og energi

EL går til klimaforhandlinger med krav om en hurtig og socialt retfærdig grøn omstilling

Klimaforhandlingerne starter officielt tirsdag morgen, når Enhedslisten går til sættemøde i Klimaministeriet kl. 8.20. Politisk ordfører Pernille Skipper og klimaordfører Mai Villadsen deltager. Partiet kommer bl.a. med krav om en højere grøn check og en rigmandsskat, der skal finansiere massive grønne investeringer.

Pernille Skipper siger:

– Det er afgørende for Enhedslisten, at vi når målet om minimum 70 % reduktion af klimagasser senest i 2030, så det kan ikke gå hurtigt nok. Samtidig har vi fokus på, at uligheden ikke stiger, men at regningen tværtimod hovedsagelig sendes til de største forurenere og toppen af det danske samfund. Vi skal alle ændre vores måde at leve på, men det må ikke blive skævt.

– Vi har ikke nogen interesse i at sætte rigide deadlines for de her forhandlinger eller i øvrigt kravle op i træer, man ikke kan komme ned af. Statsministeren ved udmærket godt, at 70%-målsætningen var helt afgørende for, at regeringen kunne dannes på bl.a. Enhedslistens mandater. Derfor er de her forhandlinger selvfølgelig også afgørende for samme regerings videre liv. Det er afgørende forhandlinger – for klodens fremtid og for fremtiden for det nuværende politiske flertal i Danmark.

– Vi kommer i dag med to konkrete forslag. For det første en grøn rigmandsskat, som skal skaffe mindst halvanden milliard til grønne investeringer i havvindmøller, ladestandere til elbiler og anden infrastruktur. For det andet vil vi sikre den sociale balance ved at hæve den grønne check, når vi skal indføre forbrugsafgifter som fx en hævet benzinafgift. På den måde sikrer vi, at de fattigste ikke betaler en uforholdsmæssigt stor del af regningen.

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer