— Sundhed og psykiatri

Ny aftale sikrer et historisk løft af psykiatrien

Enhedslisten har i dag indgået en aftale om udmøntningen af finanslovsmidlerne på 600 mio. kr. til psykiatrien. Et varigt løft til psykiatrien var partiets hovedkrav ved finanslovsforhandlinger, og derfor glæder det psykiatriordfører Peder Hvelplund, at man nu har været i stand til at lave en aftale, der blandt andet sikrer flere og bedre pladser, flere ansatte og en styrket ambulant behandling.

Peder Hvelplund, siger:

  • Det er en god dag for psykiatrien i dag. Vi sikrer med udmøntningen af de 600 mio. kr. som varige midler et historisk, men også særdeles tiltrængt, løft til nogle af vores allermest sårbare borgere. Med aftalen sikrer vi ikke bare flere pladser, men også bedre pladser. Med mere tværfaglighed og flere ansatte bliver der mere tid til aktiviteter, samtale og terapi. Det er helt afgørende, at vi også får afsat midler til en styrket ambulant indsats, der ofte kan forebygge indlæggelser. Det betyder, at flere psykisk sårbare nu kan opleve at få den hjælp, de så akut står og mangler.
  • I alt for mange år har psykiatrien været overset og underfinansieret. Især de allermest sårbare er blevet svigtet. Det har store konsekvenser – også for de pårørende. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi nu kan give en hurtigere og bedre hjælp.
  • Med aftalen har vi nået et første, men stort og vigtigt skridt frem mod en værdig psykiatri for alle. Nu skal vi igang med psykiatrihandlingsplanen med fokus på socialpsykiatrien, botilbuddene og den forebyggende indsats. Alle problemer er ikke løst med psykiatriløftet, men vi har skabt et solidt fundament at arbejde videre fra. Det ser jeg frem til og især at gøre det med de pårørende og brugerorganisationer, der har en stor andel i, at vi i dag kan præsentere et historisk løft til psykiatrien.
Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer