— Grøn omstilling, Klima og energi

EL om klimaaftale: CO2-afgift en vigtig sejr i en retfærdig grøn omstilling

Folketinget har netop indgået den første, store klimahandleplan for at nå den fælles målsætning om 70 pct. reduktion af Danmarks klimabelastning. Regeringens udspil lagde op til en reduktion på kun 2 mio. ton CO2. Det er lykkedes at få hævet reduktionerne til 3,4 mio. ton. Oveni kommer effekten af en CO2-afgift. Aftalen er et godt første skridt, men der er stadig lang vej endnu, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling.

Mai Villadsen, klimaordfører for Enhedslisten, udtaler:

  • Selvfølgelig er jeg glad i dag. Enhedslisten har længe kæmpet for, at de store CO2-udledere kommer til at betale for deres klimabelastning, og i dag har vi taget et skridt i den retning ved at blive enige om at indføre en CO2-afgift. Nu skal slaget stå om, hvordan den afgift skal udformes. Vi vil kæmpe for, at den bliver socialt balanceret og sikre de størst mulige CO2-reduktioner.
  • Det lykkedes for Enhedslisten sammen med andre progressive partier at hæve ambitionsniveauet og sikre højere reduktioner. Der er dog mere end ét hår i suppen, herunder at regeringen og størstedelen af de andre partier er berøringsangst over for industrien. Hvis det fortsætter, kommer vi aldrig i mål. Derfor skal vi nu tage livtag med tidligere tiders frikort til klimasynderne.
  • Det er kæmpe stort, at vi både får mere havvind, og at folk kan få støtte til at skifte de klimaskadelige oliefyr ud. Det giver mere grøn strøm i stikkontakterne og får flere med på den grønne omstilling.
  • Der er dog flere ting i dagens aftale, som Enhedslisten er mindre glade for. Biogas er en dyr og dårlig løsning, og CO2-fangst er stadig bare fugle på taget. Vi kunne have brugt de penge meget bedre på grønne teknologier, som vi ved virker. Det vil vi fortsat kæmpe for.
Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer