— Arbejdsmarked

EL: Arne-aftale hjælper tusinder flere

Tidligt lørdag morgen indgik Enhedslisten aftale om ret til tidligere tilbagetrækning med regeringen, SF og Dansk Folkeparti. Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper glæder sig over, at det er lykkedes at udvide regeringens oprindelige forslag med mange tusinde flere berettigede, og samtidig har slået et slag mod den evigt stigende pensionsalder.

Pernille Skipper siger:

  • Jeg er glad for, at det er lykkedes at give en ret til tidligere tilbagetrækning til mennesker, der har arbejdet rigtig, rigtig mange år. Og jeg er også rigtig glad for, at det i forhandlingerne er lykkedes Enhedslisten at udvide regeringens forslag, så mange flere nu er omfattet. Og så glæder det mig, at et flertal i Folketinget erklærer sig klar til at se på en grænse for den evigt stigende pensionsalder.
  • Regeringens forslag var meget snævert, og betød, at kun mennesker, der har arbejdet fra før de fyldte 20 år, var omfattet. Når regeringen holder fast i, at pensionsalderen skal stige, så bliver ordningen udvandet med tiden, og folk, der i dag er midt i 30’erne, kommer stadig til at arbejde til de er langt over det 70. år. Vi kunne ikke få regeringen til at droppe de planer, men vi har trods alt fået sort på hvidt, at et flertal er villig til at se på en grænse for den stigende pensionsalder. Det er et lille men positivt skridt. Nu har vi noget at kæmpe videre med.
  • Enhedslisten har ønsket at udvide regeringens forslag, så faggrupper som sygeplejersker, sosu’er, kassemedarbejdere med en ungdomsuddannelse, pædagoger og mange andre ikke faldt udenfor. Det er ikke lykkedes i det omfang, vi havde håbet. Men vi har lukket nogle huller, som eksempelvis betød, at en hel del mennesker skulle tilbage i gemmerne og finde gamle dagpengekort fra 80’erne frem, og vi har sikret, at også tid i praktik under uddannelse på SU tæller med som tid på arbejdsmarkedet. Det betyder, at over 3.000 flere får retten allerede i 2022 og mere end 7.500 ekstra i 2025. Det betyder meget.

Dansk Folkeparti forsøgte i de sidste timer af forhandlingerne at få nedsat bankernes samfundsbidrag og tage de vigtige udvidelser af modellen ud igen. Det ville have skrællet rigtig mange sosu’er, sygeplejersker og andre faglærte fra. Det lykkedes dem heldigvis ikke, men det er slående, at Dansk Folkeparti til syvende og sidst går mere op i forholdene for finanssektoren og aktiespekulanter end almindelige lønmodtagere med mange arbejdsår på bagen.

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer