— Sundhed og psykiatri

Vaccine-resistent virus fra mink skal inddæmmes nu

En virusstamme af COVID-19-virus, der er (rettelse: kan være) resistente over for antistoffer, har ramt mennesker. Det kan ødelægge alle indsatser for at finde en vaccine på globalt plan og koste mange menneskeliv – der kan ikke handles hurtigt nok, siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund.

Peder Hvelplund siger:

  • Vi står med en decideret tragedie her. I en situation, hvor utroligt mange mennesker holder vejret og venter på en vaccine, kan det håb måske smuldre for øjnene af os. Vi kan ikke handle hurtigt nok nu. Der er mange udsatte og sårbare, hvis eneste chance for igen at kunne komme ud på normal vis afhænger af vaccinen, og der er mange brancher, der bløder under corona. Hvis vi ikke hurtigt får lukket for smittespredning med den her særlige mutation, kan det hele blive forgæves.
  • Der kan simpelthen ikke gøres for meget nu. I Enhedslisten insisterer vi på, at vi skal lukke regionalt ned med det samme. indtil den her særlige resistente mink-corona er under kontrol. Alle skal testes, og vi må droppe turene til og fra de kommuner, der er berørte. En delvis nedlukning kan ikke gøre det. Vi kan få ansvaret for tusindvis af tabte menneskeliv, og at en global økonomisk krise fortsætter meget længere end ellers.
  • Håndteringen af den her udvikling har åbenlyst været for ringe. Lige nu skal vi fokusere på at få håndteret situationen, men Enhedslisten har allerede indkaldt fødevareministeren og sundhedsministeren i samråd om, hvorfor der ikke er sket mere tidligere. Jeg kan ikke se, hvordan den manglende handling ikke vil få konsekvenser, når vi kommer på den anden side af det her.

Baggrund:

Enhedslisten har kaldt både fødevareministeren og sundhedsministeren i samråd, da det kom frem at Fødevareministeriet kendte til risikoen for udvikling af en resistent virusstamme allerede i september, men ikke gjorde tilstrækkelig før oktober.

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer