— Arbejdsmarked

EL: Tiltrængt med mere hjælp til små selvstændige, men dagpengemodtagerne har også brug for fællesskabet

Enhedslisten er gået sammen med regeringen og en række af Folketingets partier om en ny aftale om hjælpepakker, som rummer yderligere forbedringer til gavn for mindre virksomheder, sygemeldte og arbejdsløse. Enhedslistens beskæftigelses- og erhvervsordfører Victoria Velásquez er glad for, at flere fyringer kan undgås, men mener, at regeringen og højrefløjen svigter de mange lavtlønnede, der allerede er blevet fyret og må klare sig på dagpenge.

Victoria Velásquez, Enhedslistens beskæftigelsesordfører, siger:

  • Selvom vi er glade for den tiltrængte hjælp til de små selvstændige, og vi har fået gode ting igennem for de arbejdsløse, er der simpelthen stadig en ubalance. Regeringen og højrefløjen svigter alle de mennesker, der er blevet fyret, når de gerne vil skabe balance mellem lønkompensation og udbetalinger til små selvstændige, så alle får op til 30.000, men tilsidesætter dagpengemodtagerne. De er stadig på max 19.000 før skat. Det er ikke rimeligt. De har ikke valgt, at Corona skulle ramme og de har ikke valgt at miste deres job. De har lige så meget brug for fællesskabet som de andre.
  • Vi har dog heldigvis sikret, at de syge og arbejdsløse får ro om økonomien, så man ikke bruger af sin dagpengeperiode, bliver sanktioneret af 225-timersreglen eller risikerer at ryge ud af sygedagpengene, ligesom flere får mulighed for at uddanne sig på 110% dagpenge. Det er sindssygt vigtigt, fordi mange af de fyrede er lavtlønnet og ufaglærte. Også den her krise forstærker uligheden i vores samfund.
  • Alle, der er ramt af Coronakrisen, bør have optimal hjælp, og det har været afgørende for Enhedslisten, at der kom mere hjælp til de helt små selvstændige. Sikkerhedsnettet for de selvstændige er blevet bredt mere ud, og vi har sikret, at færre bliver overladt til bankernes nåde. Ved at hæve ydelsen for selvstændige med ansættelsesansvar til 33.000 kr., hvor løftet øremærkes udgifter til bl.a. ansatte, så håber vi, at de selvstændige får bedre mulighed for at klare sig igennem krisen og at færre får en fyreseddel.
Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer