EL: DK skal handle nu for at sikre varig fred i Israel-Palæstina

Våbenhvilen i Gaza er gode og tiltrængte nyheder for civilbefolkningen i Gaza og Israel. De sidste 11 dage er 230 palæstinensere herunder 65 børn blevet dræbt. 12 israelere herunder 2 børn er blevet dræbt. Men våbenhvilen løser ikke konflikten og den systematiske undertrykkelse af befolkningen i Gaza. Det internationale samfund skal nu lægge massivt pres på Israel for at ophæve den ulovlige blokade af Gaza. Derfor har Enhedslisten indkald Udenrigsminister Jeppe Kofod i en hasteforespørgsel, der afholdes i Folketingssalen på onsdag. Her opfordrer vi Regeringen til at rejse sagen i FN’s menneskerettighedsråd, beder om øget humanitær assistance til Gaza og kalder på at få indstillet vaccinesamarbejdet med Israel.

Palæstina-ordfører Christian Juhl udtaler:

  • Det er nu, der skal lægges massivt pres på Israel for at ophæve blokaden af Gaza. Ellers står vi med en ny krig, før vi ved af det. Israels disproportionale brug af militær magt må ikke gå upåtalt hen. Regeringen bør presse på for, at USA stopper med at blokere for seriøs dialog om situationen i FN’s sikkerhedsråd. Det er nu vi skal vise palæstinenserne, at vi ikke vender dem ryggen. Blokadens ophør er en forudsætning for fred og stabilitet. Som minimum skal Danmark sikre humanitær assistance til de civile i Gaza og presse på for, at der lægges kollektivt pres på besættelsesmagten Israel i alle internationale fora.

  Udenrigsordfører Eva Flyvholm udtaler:

  • Våbenhvilen giver et pusterum, som skal bruges til at forhindre mere blodsudgydelse. Lige nu har Danmark som medlem af FN’s Menneskerettighedsråd en unik mulighed for at rejse menneskerettighedssituationen i Israel-Palæstina, og her skal  Regeringens indstilling være klar: Krænkelser af menneskerettighederne på begge sider af konflikten er uacceptabelt. Israels disproportionale brug af militære midler skal fordømmes. Overholdelse af de basale menneskerettigheder er en betingelse for en retfærdig og holdbar løsning, derfor skal krænkelser og krigsforbrydelser undersøges og de ansvarlige skal stilles til regnskab.

 

Hasteforespørgslen afholdes onsdag d. 26. maj kl. 13-15 og er indkaldt af Christian Juhl og Eva Flyvholm fra Enhedslisten

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer