— Klima og energi, Trafik

Enhedslisten siger ja til grønne milliarder til letbaner, tog, busser og cykelstier og nej til kulsorte motorveje

Enhedslisten er glad for at have kæmpet milliardstore investeringer i letbaner, cykelstier, tog og busser igennem i den netop indgåede infrastrukturaftale. Samtidig står Enhedslisten udenfor den del af aftalen, som medfører investeringer i kulsorte motorveje og flere biler, som vil føre til mere CO2 i atmosfæren og mere luftforurening.

Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested siger:

  • For første gang nogensinde er Enhedslisten med i en stor transportaftale. Det er vi, fordi vi har fået tilkæmpet milliardinvesteringer i grønne transportløsninger, som hjælper almindelige mennesker til en mere grøn hverdag.
  • Vi er særligt stolte over at have fået forhandlet os til letbaner i Aarhus, København og nye, hurtige BRT-busser i Aalborg og i Københavns omegn, som vil lette livet for mange pendlere, styrke de grønne transportformer og binde byerne tættere sammen. Det er stærke og synlige Enhedsliste-aftryk.
  • Enhedslisten har også sikret finansiering, der gør det muligt at gennemføre timemodellen, som betyder, at det fremover kun skal tage to timer at komme med toget fra København til Aarhus, henholdsvis Esbjerg, og kun tre timer fra Aalborg til København. Det har været afgørende for os, at aftalen binder landet tættere sammen for alle de danskere, som ikke har adgang til en bil, og at vi på sigt flytter bilister over til toget. Det er afgørende for at komme i mål med den grønne omstilling.
  • Samtidig bliver jeg nødt til at sige, at vi også er dybt bekymrede på klimaets vegne. Den anden del af aftalen, som Enhedslisten står udenfor, indeholder nemlig milliardstore investeringer i kulsorte motorveje, som vil føre til flere biler på vejene, mere CO2 i atmosfæren og mere forurening af den fælles luft. Vi kommer altid til at modsætte os kulsorte motorvejsprojekter, som ødelægger store naturområder, og gør kloden mørkere og mere forurenet.
Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer