— Udland

Utøya må ikke glemmes!

I dag er det 10 år siden, Norge blev ramt af terrorangreb i Oslo og på Utøya. På denne dag går vores solidaritet, kærlighed og tanker til ofrene og deres familier.

I morgen fortsætter kampen imod højreekstremismen.

Søren Søndergaard siger:

”I dag – for 10 år siden – gennemførte den norske højreekstremist, Anders Behring Breivik, sit nøje planlagte terrorangreb imod det norske regeringskancelli og en generation af unge venstreorienterede samlet til sommerlejr hos det norske arbejderpartis ungdomsforbund, AUF.

Det var et forfærdeligt angreb på de unge socialdemokrater, som blev ramt alene på grund af deres holdninger og deres politiske engagement. Og det var et målrettet angreb på de grundlæggende demokratiske værdier motiveret af højreekstremistiske konspirationsteorier.

Terror skal bekæmpes, uanset hvor den dukker op og hvem der står bag den. Men under indtryk af den islamistiske terror har der været en klar tendens til at minimere og undervurdere den trussel, som udgår fra højreekstremistiske og fremmedhadske kredse.

Højreekstremismen er dødsensfarlig. Det var den for ti år siden og det er den i dag. Og den er desværre stadig på fremmarch i Europa og i verden. På verdensplan har det ekstreme højre inspireret en lang række terrorister og til modbydelige terrorangreb.

Derfor har vi et ansvar over for ofrene fra Utøya til at huske deres tragedie og arbejde målrettet og hver dag for, at vi aldrig igen ser et nyt Utøya.”

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer